FruGrøn.dk

|

Inspiration til sundhed, klima og bæredygtighed

Archive for the ‘Nyheder’ Category

Biomasse ?

onsdag, oktober 5th, 2011

Jeg har deltaget i en konference om klimakommissionens nye rapport “Grøn energi”. De store konklusioner er, at det Danmark kan gøres uafhængig af fossile brændstoffer i 2050 ved at anvende vedvarende energi som vind, biomasse, sol m.v. OG, at omlægningen vil koste ca. det samme, som import af de fossile brændstoffer i 2050. Fordelen er, at vi anvender CO2-neutral energi og at vi bliver selvforsynende og uafhængige af import udefra.

En stor del af omlægningen skulle foregå ved udbygning af vindenergi og ved anvendelse af biomasse.

Mit spørgsmål er om biomasse er en vedvarende energikilde, og om det ikke er en begrænset ressource. Hvis biomasse defineres som “affald” der ikke kan anvendes til andet vil det være et bæredygtigt alternativ. På konferencen var der forslag om “dyrkning af skove og energiafgrøder samt forslag om import af biomasse. Efter min mening er det i det lange sigt ikke en bæredygtig ide, at satse på biomasse til energiproduktion. Det vil føre til, at der i fattige u-lande bliver produceret energiafgrøder i stedet for mad. Prisen på fødevarer vil stige, som vi så de gjorde i 2008. Det er derfor med stor undren at “organistation “Fødevarer og Forbrug” foreslår “Stop for nye havvindmølleparker – sats på biomasse”. Læs: “Energi med vækst”

Mit forslag er, at politikere udarbejder en overordnet plan for hvor meget biomasse, der er til rådighed for derefter at diskutere, om det skal anvendes til produktion af bioetanol, til boligopvarmning eller til plast- og sæbefremstilling. Den reelle biomasse er begrænset, så spar de mange projektpenge.

Så indtil videre må vi i el-brancen satse på vind-og solenergi samt varmepumper

Hej Anne Grete Rasmussen, bestyrelsesmedlem fra Sorø

Agurketid

tirsdag, august 10th, 2010

Det har været en rigtig god sommer til agurker og drueagurker.

Fra agurker

Ukrudt og eddike

fredag, juli 23rd, 2010

Da der er rigtig mange og gode erfaringer med at anvende opløsninger af den meget uskadelige eddikesyre til fjernelse af ukrudt på fortov og fliser har jeg d.d. sendt følgende spørgsmål til Miljøstyrelsen.

“Som FruGrøn i Sorø, vil jeg gerne bede om jeres svar følgende:Søskovvej 10, 4180 Sorø
Mail: idemager@gmail.com Telefon 57835046 Mobil: 20652065

Må jeg spraye den eddikesyreblanding, som jeg har afkalket kaffemaskine med ud på mine fortovsfliser/brosten? (det er 1 del eddikesyre og 3 dele vand)
Jeg ved, det virker rigtig godt. Og det er jo en svag syre, som bliver nedbrudt til vand og CO2. Hvis jeg ikke anvender den, vil den komme i kloakken.

Der er rigtig mange forbrugere, der på hjemmesider og på blogs fortæller, at dette er effektivt og miljøvenligt, men ”eksperter” skriver, at det ikke er et godkendt ukrudtsmiddel.

På min gade i Sorø, kommer kommunen en gang imellem og brænder/svier ukrudtet med en gasbrænder på brostenene. Efter nogen til er der igen ukrudt. Det sjove (eller kedelige) er, at man så kan se hvilke beboere der selv sprøjter efterfølgende. Nogle anvender pesticider og andre anvender opløsninger af eddikesyre.

Jeg har orienteret mig i de forskellige pjecer om ovennævnte, herunder jeres pjece om, hvordan man bekæmper ukrudt i fortov m.v.

Græsgrønne hilsner

Anne Grete Rasmussen”

Velkommen til FruGrøn’s hjemmeside

torsdag, april 29th, 2010

Rengøring i frost og sne

Når det er frostvejr er det en god ide, at få sengetøj, madras, hundekurv, måtter og løse tæpper ud. Frosten er med til at lufte, rense og dræbe evt. husstøvmider og lus. Det er rengøring med vedvarende energi og uden kemikalier;0) Se flere vintertips og hvordan du snevasker tæpper.

Snevit vasketøj

Selvom det er streng frost tørrer tøjet udenfor. Denne hvide vask blev tørret på 4 timer i torsdags, hvor det var frost, sol og lidt vind. Det bliver lidt stift, men det skal blot hænge lidt indendørs. Det giver god motion og tøjet dufter rigtig godt. Se: Tips til hvidt vasketøj

Tørring af tøj - også i streng frost

Foråret kommer

Det begynder at pible op i med ukrudt og spiselige urter derude. Facebook gruppen “Urtekundskab” skriver, at Ramsløg er set som spire her midt i januar. Om nogen tid er der masser af gode urter i naturen, som indeholder vitaminer og sekundære næringsstoffer. Og så skal vi lave 9-suppe! Urterne på fotoet er plukket i april sidste år. Kog dem ca 15 minutter med kartofler og løg i skiver. Evt. også et par skiver daggammelt brød. Purer suppen. Tilsæt evt. lidt fløde eller en rest ost. Serveres med godt brød.
Klik på fotoet og lær urterne at kende:

Vedvarende energi til tøjvask

Hvis tøjvasken planlægges efter vejrudsigten kan der spares både tid, el-energi, penge og CO2. At hænge tøj op i det fri giver krop og sjæl energi og D-vitaminer;0) Læs mere under tøjvask

[/caption]

Nytårsønsker

Den største udfordring for 2012 bliver at nedsætte vores energiforbrug, så vi ikke mere hører til de mest energiforbrugende borgere i verden. Den næststørste udfordring er at producere bæredygtig energi. Nytårshilsen fra min rapand med solcelle:

Krydderfedt af andefedt

Mange har rester af fedt fra and og flæskesteg efter julen. Kom revne æbler, løg og krydderier i fedtet, så er det et meget lækkert pålæg til en rugbrødsmad. Opbevares i køleskabet. Nedsæt madspild og brug fedtet på en sund måde. Se hvordan laver man kan lave krydderfedt?

RISENGRØD?

- Pas på opskrifter fra nettet

Mange går på nettet lillejuleaften for at finde en god opskrift på risengrød. Men pas på, mange af opskrifterne kan give mavepine og ekstra gryderengøring. Se FruGrøn’s super sikre opskrift

Undgå julestress

Undgå julestress og brug tiden på at se alle de foto, der er gemt på telefon og på PC. Udvælg nogle gode foto og videoklip, og tag dem med til julefrokosten. Jeg har fundet en masse gode foto frem med sommerblomster, urter fra haven og dejlige oplevelser fra drivhuset. Selvom der stadig står grønkål, rødbeder, sølvbeder, porrer, jordskokker, rosenkål, persille, etageløg og timian i min have, er jeg begyndt at planlægge, hvad der skal i jorden til foråret. Her den 12. december 2011 har jeg stadig røde tomater fra drivhuset. Og de smager ligeså godt som dem der transporteret 4000 km fra Grand Canaria. ;0) se skønne foto: “Grøn sommer i drivhuset”; August høst

Koldhustomater også jul

Se videoklip fra mit drivhus i dag den 14. december 2011.

 

Plant et æbletræ

Jo flere træer vi planter, jo mere CO2 bliver der oplagret i naturen. At plante æbletræer i haven eller i daginstitutionen er rigtig godt for sundheden, for klimaet og for pengepungen. Æblerne er uden pesticider og emballage og vores børn lærer at plukke deres æbler selv. Begynd med Discovery, som giver mange kilo hvert år. Og det er nemt at passe. Ib fra Broby Planteskole viser her Hvordan planter jeg et æbletræ?

Matas har en miljøfond, hvor institutioner kan søge om midler til at beplante legepladser. Læs mere i “Plant legepladsen grøn”. Se og duft til dette skønne Discovery træ på videoklippet fra sidste forår:

Timian te mod forkølelse?

I DR P4 foreslog jeg i går, at Cristinas forkølelse/influenza kunne gå væk ved at drikke timian te. Jeg har gode erfaringer med, at det virker. Kom kogende vand på  3-4 store duske frisk timian FRA haven i en termokande, og lade det trække 10 minutter. Tilsæt lidt honning og citron, og drik 3 store kopper i løbet af dagen.

Kuren virkede ikke på Christina. En forklaring kan være at den “friske” timian var købt i supermarkedet. Læs mere om at undgå sygdom og piller: CO2-tips

 

Frugtkurv på arbejdspladsen?

Flere og flere arbejdspladser serverer gratis frisk frugt til deres ansatte. Det giver et godt image af arbejdspladsen og stor tilfredshed blandt medarbejdere. Men hvad er det, der kommer i frugtkurven?
Hvordan feder frugten og hvorfor er der mange eksotiske frugter i den danske frugtkurv. Kunne frugtkurven blive sundere, billigere og mere bæredygtig? Læs mere: Klimavenlige måltider

Kartoffelferie

Fra Adam og Andrea 10.2011

Efterårsferie… pluk frugter

Brug efterårsferien på at samle vilde frugter og nødder. Tag børnene med og lav spændende retter af hyldebær, æbler, valnødder, sandtorn og brombær.
Det giver dobbelt sundhed. Røde kinder, samvær og frugter, der er CO2 neutrale og uden pesticider. Samtidig spares der CO2 til emballage og transport fra fx. Chile. Og mormors gamle nylonstrømpe kan bruges til opbevaring. Se videoklip om plukning, opbevaring og tilberedning af vilde frugter

Grønne tips    

Kan man spare strøm ved at  trække opladeren ud af stikket efter opladning af telefonen? Og hvorfor er det godt at skyde bukke i Sorø. Sara vandt prisen for bedste CO2 tips. “Tag et jagttegn og spis lokalt kød” – OG undgå at de spiser vores grøntsager i haven;0) Læs mere om grøn inspiration i Sorø fra mødet på Sorø bibliotek den 21/9

Æbleinspiration

Hvis ikke alle æbler kan spises friske, kan nogle af sorterne gemmes i kasser på et køligt og musesikret sted.
Frysning: Æblerne koges til mos, så de ikke bliver brune. Hvis æblerne snittes fint kan skrællen medtages. Det giver mindre spild og flere vitaminer. Tilsæt først sukker ved anvendelsen .
Æbler kan også skives tyndt og tørres, eller man kan lave en marmelade eller æble/myntegele.

Hvordan laver man æblefritter og øko-æbleflæsk, og hvordan kommer man i gang med æbletræer i haven. Læs mere her: Link til klimavenlige måltider

Grøn inspiration

FruGrøn serverer inspiration og grøn æblekage på biblioteket den 21. september… Læs mere her

Augustæbler

Æblerne er på vej i de danske haver. Det er meget klimavenligt at anvende de dejlige æbler der nu kommer i vores danske haver. Lav most, saft og gele af nedfaldsfrugt eller server forskellige dejlige æbletærter, æblesuppe eller æbleflæsk. Skulle vi ikke stoppe importen af æbler fra Argentina og andre oversøiske lande og begynde at spise de danske. Se mere under Klimavenlige opskrifter

Sult, fedme og madspild

Mens størstedelen af verden sulter, spiser vi mere og mere mad og samtidig smider vi mere og mere mad ud i skrællespanden. Min mormor lærte mig at genanvende fx. daggammelt brød i farsretter, i supper eller som ristet tilbehør til forskellige retter. OG de sidste krummer var til fuglene;0) Har du ideer til hvordan man kan anvende daggammelt brød og tør du give en god tekst til dette foto. Så skriv dit forslag nederst på siden.

Fra Altmuligkasse

Hvordan undgår man VTEC?

Læs hvordan under klimavenlig junimad

Jordbær i haven

Foråret er kommet, og snart vrimler det med frugter i de danske haver. Her i maj er der tusindvis af dejlige blomster på æbletræerne. Men se også hvilke andre frugter der er i FruGrøn’s have midt i maj 2011:

Netværksmennesket – Viden fra Nettet?

Læring sker stadig mere gennem større og større brug af internettet. Arrangementet sætter fokus på hvorledes vi kan forholde os kildekritisk til den viden om sundhed, som vi henter på nettet. Hvad med rettigheder og faldgrupper for anvendelse af tekster, musik og video fra nettet til konstruktion af viden? Hvordan vurderes validiteten af materialet i forbindelse med opgaveskrivning? Derudover ses der på hvad viden på nettet betyder for fx livsstil og selvforståelse. Arrangementet bygger på foredrag, diskussion og eksempler på læring og oplevelser gennem mobillæring, wiki’er og lydfiler.

Kom og deltag i Forskningens døgn på Ankerhus. Link til program.  Det er GRATIS, men man skal melde sig til på www.ucsj.dk under Forskningens døgn.

Slip husstøvmiderne fri ;0)

HVIS sengetøjet vaskes på en dejlig blæsende solskinsdag, er der hele 4 fordele. Tøjet dufter godt og frisk, det giver en masse god motion, man sparer penge og ikke mindst energi. Ved at udetørre tøjet for en familie på 4 personer reduceres familiens CO2- emission med ca. 5 kg om ugen. Læs mere om vasketøj i stormvejr

Grøn kage

Færdige melblandinger anvendes i stort omfang til boller, brød og kage. Det er nemt at røre et pulver op og vupti, så dufter det af nyt bagværk. Miljømæssigt er det en dårlig ide at anvende pulver til hjemmebagning. Der anvendes meget emballage og en masse energi til tørring af ingredienserne. Når man bager fra bunden kan man få unikke og kreative oplevelser, ikke mindst hvis man deler kagen ud til andre. Se min opskrift på en rigtig grøn kage under klimavenlige opskrifter. Se den skønne grønne kage til alle på Ankerhus.

Fra 2011-03-16

Kreative CO2 tips

Artikler i dagspressen fortæller, at det er vanskeligt ved at opfylde vores mål om CO2-emissioner i Danmark. HVIS vi skal blive fri for fossile brændstoffer i 2050, må vi arbejde videre med at finde kreative og spændende måder til at reducere mængden af drivhusgasser. Det kreative CO2 projekt, som er finansieret af Dansk Energi og University College, Sjælland sætter fokus på, hvordan vi kan tænke kreativt når det gælder CO2 besparelser. Link til projektpjece og link til projektrapport

Debataften om fremtidens landbrug

FruGrøn stiller spørgsmålet:

“Skal landbruget i fremtiden dyrke mere biomasse til produktion af benzin til vores biler, til plastikting, til tekstiler og til vaskepulver?
og skal danske BILER SPISE DE FATTIGES MAD?” Læs mere under Grøn sundhed i Sorø

Brun sovs

FruGrøn har prøvesmagt en brun sovs på pulver. Selvom pulveret indeholder 22 forskellige ingredienser, smagte den ikke ret godt.På pakken står der et lille tip. “Tilsæt et svitset finthakket skalotteløg og erstat 1 dl af vandet med fløde”.
Ud fra et klimaperspektiv er pulversovs en dårlig ide. Der anvendes energi til tilberedning, tørring og emballering af sovsen på fabrikken. Den transporteres ud til forbrugerne, og forbrugeren smider al den gode sky fra panden ud i kloakken. Lær og lav en god gammeldags sovs næsten gratis, og spar kloakken for pandefedtet. Se videoen:

Sovseopskrifter se www.brunsovs.dk, som er redigeret af “Landsforeningen til bevarelse af den brune sovs” Og her er 80% af bestyrelsen mænd;0)

Exergaming – sunde oplevelser foran din PC

Hvis du er bange for at gå tur i sneen, er det en god ide, at komme i gang med noget sjovt indendørs. Exergaming er et forholdsvis nyt begreb, hvor der i video spil eller PC-programmer indgår fysisk aktivitet med kroppen. Det er en sjov, billig og sund vinteraktivitet, som kan udføres på arbejdspladsen eller i familien. Og sjovest bliver det, når der er flere om aktiviteten. Læs mere under oplevelser

Fru Grøn tester elbil

Læs om mine erfaringer med at køre i elbil her i Sorø. Det er super dejligt, at Sorø kommune vil være med til at prøve køre nogle elbiler. Vær opmærksom på, at elbilen er en “bybil” og ikke til lange ture på motorveje.
Læs om mine erfaringer i denne artikel: “Fru Grøn kører i elbil fra ChoosEV”
Du kan også være med til at teste elbiler fra SEAS-NVE til næste år. Læs mere på www.testenelbil.dk

Grønt og sundt liv

Miljøstyrelsen har udarbejdet en rigtig god hjemmeside med “Grønne tips”. Det gode ved den er, at det er uvildig forbrugerinformation, som IKKE  kommer fra firmaer, der vil sælge os kemikalier. Man kan slå op efter temaer om “Personlig hygiejne, Gravide og børn, Hjemmet , Haven m.v” Eller man kan søge i produktgrupper.
Mange stjerner til denne side fra FruGrøn i Sorø;0)
- læs videre her: http://www.mst.dk/Borger/Temaer/

“Grønne” biler i Sorø

Grønt Forums aftenuniversitet diskuterer “Grøn mobilitet” på mødet den 9. november. I uge 45 prøvekører jeg en el-bil, som man kan købe gennem vores lokale elselskab SEAS-NVE.  Frugrøn giver derfor en lille tur i den lille smarte Citroen.  Den har et batteri på 13,2kWh og kan på en opladning køre  70-100km. Den store miljøgevinst er, at den kan lade op om natten, hvor der er overskud af strøm i vores ledninger. Hvis du vil vide mere, så gå ind på www.kørgrønt.dk. Det er en meget flot interaktiv hjemmeside, hvor du kan få svar på spørgsmål om transport og energimærkning af biler. Læs mere her

 

Så vasker vi tøjet!

Når det er tørt, lidt luft og evt. sol er det en god ide, at sætte vaskemaskinen over. Det er en dårlig ide, at vaske tøj på dage hvor det regner. Det mulighed for overløb på rensningsanlægget, så vandet løber urenset ud i naturen. Men det bedste er, at tøjet bliver tørret med vindenergi, og kommer til at lugte godt og frisk. Skift sengetøj, vask måtter m.v. Se mine videoklip med inspiration og læs mere under hygiejne

Frisk mad i Sorø?

Byrådet skal træffe beslutning om maden til de ældre i Sorø skal tilberedes centralt i et nyt stort køkken og derefter sendes ud til de ældre, som skal opvarme det i mikrobølgeovne.

Jeg har i dag sendt en mail til borgmesteren i Sorø, hvor jeg som FruGrøn i Sorø advarer mod at centralisere madlavningen til ældre. Det er sundheds- oplevelses- og klimamæssigt en god ide at tilberede maden i de decentrale køkkener der p.t. findes. Undersøgelser har jo netop vist, at patienter på hospitaler hurtigere bliver raske, hvis de får små portioner af  frisk og veltillavet mad. Nogle af de ældre og evt. ledige kan med fordel deltage i dele af madtilberedningen, og der vil spares på “omsorgspenge” og medicin. Inden jeres endelige beslutning i aften vil det også være en god ide, om I foretager en miljøanalyse (klima) af de forskellige bespisnings muligheder. Og hvad mon de gamle siger?  Se: “Et plejehjem uden hundeæde”

Som fruGrøn.dk går jeg ind for, at vi skal spise de friske fødevarer, vi selv kan producere i lokalområdet og i Danmark. Og det gælder både private familier, “de ældre” og ikke mindst vores børn i daginstitutioner og skoler. Så nej tak til masseproduceret mad;0).
Følg debatten på Facebook

 

Drivhus i april-parat-start

tirsdag, april 13th, 2010

Så går vi i gang i drivhuset. Skønt af få gjort orden. Jeg vil her på siden lægge tips og ideer til dyrkning af sunde og miljøvenlige grøntsager. Da dette praktiske arbejde er godt at se “live”, vil jeg løbende lægge videoklip og fotostory ind her Hej Fru Grøn fra Sorø

E-lærings videoer

tirsdag, februar 16th, 2010

E-læring om sundhed og miljø

Disse 4 videoklip er udarbejdet i forbindelse med “det kreative CO2 projekt”, som er sponsoreret af Dansk Energi og University College, Sjælland. På projektets hjemmeside www.co2tips.dk er der flere videoklip der giver inspiration til, hvordan vi nemt og billigt kan være med til at nedsætte CO2-udslippet i vores hverdag

Lav smooties med lidt energi

Elforbruget til blenderen lå på 2Wh hvilket svarer til ca 1g CO2. Hovedparten af vores elforbrug går til køling og frysning af vores madvarer, belysning og vask. Produktion af frugterne forårsager en meget større CO2 emission. Svenske tal viser at frugt i gennemsnit udleder 1,66kg CO2 pr. kg frugt. Spredningen er stor.

  • Nationalt dyrkede æbler udleder ca. 0,320 kg CO2 pr. kg
  • Importerede bananer på 1,100kg CO2 pr. kg
  • Tropisk frisk frugt transporteret oversøisk med fly 10,570 kg CO2 pr. kg frugt.

Kilde: Måltiders klimapåvirkning

Så smooties af gode danske frugter vil være et særdeles CO2 venligt valg. Evt. suppleret med danske grøntsager som gulerod, kål og krydderurter. Det bedste valg er at selv at plukke æblet i egen have.

Genanvend madrester (1) – og nedsæt CO2

Danskerne smider rigtig meget mad i skrællespanden, som med fordel kan anvendes enten til pålæg, til biksemad, i fars eller i brødet.

Genanvend madrester – specielt kødet! – og nedsæt CO2

Sjov og grøn mopning

De viste videoklip er optaget i de kreative sundhedsværksteder på ernæring og sundhed, Ankerhus. Udarbejdet af projektleder på det kreative CO2 projekt, Anne Grete Rasmussen og Filmproducer Lasse Bo Wamsler