FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Archive for the ‘Tøjvask’ Category

Vaskemidler der vasker rent?

søndag, november 20th, 2022

Lige nu er der tilbud på de to vaskemidler, som vasker tøjet rent uden brug af pletfjerningsmidler. Men de skal bruges efter doceringen og på det rette vaskeprogram. Så drop pletfjerning og andre unødvendige tilsætninger til vaskemaskinen til hverdag.
Samtidig med at vores vaskemidler er blevet mere og mere effektive kommer der flere og flere kemikalier til pletfjerning på hylderne i supermarkedet. Mon det skyldes, at den gamle “husmor” er død?

Reklamer og influencer i FaceBook grupper er gode til at fortælle den uøvede husM/K at tøjet bliver renere af at anvende de forskellige skrappe kemikalier. Pletfjerning er nødvendig, hvis vaskemaskinen er i dårlig, i stykker eller der anvendes forkert program eller forkert doceringen af vaskemidlerne.
Det er en trist udvikling for både miljø og pengepung. Tænk på al den emballage der ender i skrællespanden fra specialmidlerne.

Et godt vaskemiddel er tilsat kalkbinder, der fjerner kalk fra både tøj og maskine.

Et godt vaskemiddel er tilsat enzymblandinger, der fjerner smuds og pletter

Alle vaskemidler fjerner COVID virus, også i kold vask

Moderne vaskemidler virker også ved lave temperatur. Køb to midler:

Bedste HVID vaske pulver er Aenglemark fra COOP. Det holder tøjet Hvidt og bleger pletter (2022)

Bedste KULØRT vaskemiddel er COLOU flydende Aenglemark fra COOP (2022)

Der er dog nogle pletter, som måske kræver forbehandling:

  • Blodpletter skal lægges 10 min i koldt vand
  • Gamle pletter kræver specialbehandling
  • Pletter på fine hvide tekstiler, der skal vaskes på skåneprogrammer
  • Sod, skimmel, blomsterstøv, karry skal bleges med blegemiddel. Link til blegemidler

Hvis du vil forbehandle pletter er mit bedste, grønneste og nemmeste råd at komme flydende vaskemiddel på pletten og lade den ligge 10 minutter.

Er det farvede pletter fra rødvin, saft eller frugt så brug citron opvaskemiddel ( pH 4,5). Det vil blege farven.

Du kan også bruge koncentreret opvaskemiddel, men pas på med at bruge for meget, da det skummer under vaskeprocessen så vaskeevnen kan nedsættes.

Hvis pletter på farvede tekstiler ikke kan fjernes, så sæt en mariehøne eller glasperler på. Smil

Vask i rent vand?

fredag, maj 13th, 2022

Lige nu er der mange, der anbefaler at vaske i super naturvenlige vaskemidler. De gratis kastanjer, efeu, sæbeurt eller de dyrekøbte sæbenødder og ECO-ægget. Mine test viser, at disse “alternative og miljøvenlige” ikke vasker bedre end at vaske i rent vand. Så spar penge og vask i rent vand, eller køb et godt miljømærket vaskemiddel.

Kastanjer, efeu, sæbeurt og sæbenødder indeholder alle saponiner, der kan få vandet til at skumme og som derfor kan løsne løsne smuds fra tøjet. Ecoegg indeholder mange forskellige kemikalier, som næppe kan være miljøvenlige.

Min test af sæbebær og Ecoegg viser, at vaskeevnen er meget dårlig i forhold til andre flydende vaskemidler til kulørt vask.
De alternative vaskemidler er testet på normal tilsmudset blandet vasketøj suppleret med tilsmudset pletstykker og en strips, der viser hvor godt midlet virker. Efter vask med Ecoegg blev tøjet vasket en ekstra gang med et traditionelt flydende finvaskemiddel. Tøjet blev tydeligt renere hvilket det opsamlede vaskevand også bekræftede.

Foto af vaskevandet efter 2. gangs vask med et godt flydende vaskemiddel:

Den korte konklusion er, at de kan friske rent tøj op, men at de ikke vasker meget bedre end rent vand. Da de hverken indeholder kalkbinder, enzymer eller blegemidler vil der ophobes kalk og smudsrester i tøjet.

Videncentret BOLIUS (2020) “TEST: Hvor godt vasker sæbebær og vaskeæg tøjet rent?
Anne Grete Rasmussen (2020 – rev.2022) “Notat: Test Ecoegg og sæbenødder. ” arbejdsrapport

Forbrugerrådet tester

I 2021 bekræfter Forbrugerrådets test mine resultater fra 2020.
Sæbebær vasker ikke bedre rent end rent vand og “Ecoegg vaskede tøjet lige så rent, som hvis der bliver vasket i rent vand uden vaskemiddel”

Forbrugerrådet (25.april 2022) “Vaskemidler til kulørt vask: Disse er bedst i test”

Med forlov fra Forbrugerrådet er her et skema med resultaterne for testen på de flydende kulørt/finvaskemidler:

Uddrag af testede flyende vaskemidler. Forbrugerådet Tænk 25.april 2022

Vask tøj med gratis strøm

lørdag, februar 5th, 2022

Strømpriserne stiger og stiger, men du kan bruge strøm når den er billig. Vil du være med til at gøre en forskel for klimaet er det en god ide at starte vaskemaskine, opvaskemaskine og evt. tørretumbler når når strømmen er billig.

Selvom en vask kun koster omkring 1 kWh og en tumblertørring omkring 1,5 kWh er det alligevel en god ide, at holde øje med strømprisen vejret inden maskinen startes. Lige nu 18.08.2022 kl. 9:30 koster 1 kWh 4,56kr i ren elpris. Hertil kommer udgift til transport, afgift og moms, så den samlede pris er lige nu 7,17 kr.

En vask med tørring koster så ca. 18 kr. Venter du til strømmen bliver billigere vil prisen falde til 4-5 kr.

Grunden til den lave pris er overskuds el i systemet. Vindmøllerne kører, solen giver lidt energi og måske er der også energi fra vandkraft i Norge. Pointen er, at det er el der er produceret på vedvarende energi kilder og er derfor meget CO2 venlig.

Tjek din elpris

Du kan se hvad den rene elpris vil koste på Sjælland med Microsoft power BI

link: https://elpris2alt.wen.dk/

Tjek elprisen inden tøjvask
Siden opdateres hver dag, så du kan se dagen før hvornår du skal starte vaskemaskinen.

Vil du tørre tøjet udendørs i den friske luft bliver det også tørt på en dag med blæst og sol. Går du ind og tjekker luftfugtigheden på DMI er den dog stadig høj (80%RF) efter den megen regn der er kommet de seneste dage. Tøjet tørrer hurtigst i blæst og ved en lavere luftfugtighed. I næste weekend er luftfugtigheden efter prognoserne på DMI på omkring 65%RF. Så vil tøjet tørre hurtigere.

Til elprisen betaler du også ca. 40 øre/kWh for transport af el koster 90,30 øre/kWh i afgifter og ca. 47 øre/kWh i moms. ( = 157kr/kWh) Kilde elpris.dk 4000kWh i Andel. Selvom den samlede besparelse kun gælder elprisen, så er du med til at gøre noget for miljøet. Når strømmen er billig er den også mere CO2 venlig, så vær med til at gøre en forskel.


Hvidvask
Vask tøj, når det er tørt, når det blæser, når solen skinner og luftfugtigheden er lav (65%RF)