FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Velkommen til FruGrøn’s hjemmeside

marts 29th, 2017

Hygiejne efter Corona 

Så nu er det vigtigt, at alle de sunde bakterier og vira får lov til at blomstre igen.  Når vi lever sterilt og “super desinficere” vores raske børn og vores boliger bliver vi vores immunforsvar svækket og vi bliver mere modtagelige for sygdomme.  Efter en sådan pandemi er det vigtigt at diskutere vores to forskellige immunsystemer.  Det genetiske immunforsvar, som vi er født med og det adaptive immun system, hvor vi langsomt opbygger immunitet ved at vænne sig til det miljø vi lever i. Vi kender det fra da børnene kom i børnehave. Her skulle bøde børnene og vi voksne vænne os til den bakterieflora der var i børnehaven. Og senere i skolen. vi opbygger i de omgivelser vi lever i.

Bestil Foredrag: Efter corona pandemi

Hvordan styrker vi familiens immunforsvar efter coronaen, og hvordan kan Hygiejneteorien være med til at give os et sundere, nemmere og minde angstfylde liv

 

Fokus på hygiejne og rengøring i 2021

Under pandemien har mange fundet de kemiske desinfektionsmidler frem. Men er det nu en god ide?

Nej, det er skadeligt for sundheden og miljøet hvis vi overfører sygehusrengøring til private sunde familier.
Lad 2021 blive året, hvor der bliver fokus på sund og miljøvenlig rengøring. Vi skal vide hvad vi gør, og lære den grundlæggende viden om hygiejne og rengøring.

Hvis lever for sterilt vil vores immun system ikke kunne klare mulige nye varianter af smitsomme sygdomme. Dertil kommer, at god hygiejne ikke kun er et spørgsmål om privat hygiejne, men hænger meget sammen med både klimabelastning og biodiversitet.

Lige nu betaler både forbrugere og virksomheder store summer til rengøringsmidler. Det store problem er, at der er pisket en stemning op, som fører til overdreven hygiejne. Dette er hjulpet godt på vej af smarte fabrikanter, reklamer og “kloge koner” der forsikrer, at det er bedst at være på den sikre side.

Mit forslag er, at vi i 2021 skal have fokus på sundere, nemmere, grønnere og billigere rengøring. Vi skal tage hensyn til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på Forbrugerstyrelsens gode undersøgelser, men vores sundhed og miljø skal ikke sættes på spil med “skrækkampagner” fra producenter der sælger hygiejneprodukter.

Er du interesseret i foredrag eller samtale om rengøring, og dermed besparelser, så kontakt mig gerne. Jeg kobler uvildig teoretisk, praktisk og erfaringsbaseret viden.

Og, der er mange penge at spare både på kemikalie- og tidsforbrug.

Mine foredrag:

      • Børn og hygiejne?  I 2021 er der fokus på børn. Flere og flere raske familier bruger kemiske midler med kraftig desinficerende virkning til at fjerne “uønskede bakterier” fra hænder og inventar i boligen. Håndsprit, antibakteriel spray, triclosan eller klorholdige midler fjerner ikke kun de “farlige” bakterier, men også alle de andre som giver os et godt immunforsvar. Men hvad siger Sundhedsstyrelsen og Forbrugerstyrelsen som begge giver uvildig vejledning? I foredraget er der  tips og ideer til, hvordan man fjerner uønsket snavs på en sund, miljøvenlig og billig måde.
      • Vilde haver med planter der er smukke, spiselige, sunde og nemme at holde– Rundvisninger i mine vilde haver med smagsprøver, frøbytning og vild aftensmad. Fokus på dyrkning af medicinplanter.

Læs mere og bestil foredrag

Har du spørgsmål om hygiejne og rengøring?

Som rengøringsekspert for BOLIUS.dk har jeg skrevet mange artikler om rengøring, hygiejne og husarbejde.

Link til FruGrøn.dk artikler hos BOLIUS

Hvis du har et spørgsmål, så ring til mig på 20652065. Det koster kun 50kr på mobilpay

Læs mere om Fru Grøn’s hygiejneteori, og boligrengøring

Fru Grøn Introbillede november 2013533

 

 

 

 

 

 

 

Medicinplanter i villahaven?

Så er det tid at planlægge, hvad der skal være i haven til sommer. Dejligt, at der er kommet mere fokus på vilde haver. Skal græsplænen fræses op, have den lov til at blomstre vildt eller skal den fortsat være legeplads for ungerne?

I min have har jeg mange flotte blomster og meget spiseligt. Haven er også lidt vild, da jeg dyrker efter økologisk principper. Når man dyrker økologisk dannes der mange phytochemicals i afgrøderne. Stoffer, der beskytter planterne mod sygdomme og insektangreb, og som samtidig er medicin for os mennesker når vi spiser det.

Inspiration til at dyrke medicinplanter i altanen eller i haven. Sundt og godt for biodiversiteten.

 

 

Rengøring og Corona

Tak til Sundhedsstyrelsen for de nye regler  10.maj 2020/ 9.juli 2020

“Tøj kan blive forurenet ved færden i det offentlige rum, men smitterisiko via tekstiler betragtes generelt som begrænset. Generelt følges vaskeanvisning på tøjet, men i husstande med påvist COVID-19 bør håndklæder, sengetøj og undertøj vaskes ved minimum 60 grader”

“Håndvask og hånddesinfektion er ligeværdige, dog anbefales håndvask altid ved
synligt snavs på hænder, ved fugtige hænder, efter toiletbesøg, efter bleskift og
før håndtering af madvarer” 

Sundhedsstyrelsen Regler om rengøring “COVID-19 Forebyggelse og smittespredning” Rasmussen, Anne Grete (7.7.2020) Notat nye regler 10.05.2020

 

Sprit er skadeligt for børn

Sprit er et organisk opløsningsmiddel, der kommer fra den petrokemiske industri. Det er skadeligt for vores raske børn, hvis de omgås sådanne kemikalier. Dee er skadeligt at indånde, det affedter huden, så modstandsevne nedsættes, og sidst men ikke mindst fjerner organiske opløsningsmidler også alle de gode bakterier, som er med til at give vores børn et godt immunforsvar.

Når det er sunde og raske familier, er det vigtigt ikke at “overdesinficere”, så det går ud over sundheden.  Almindelig sæbe er tilstrækkelig desinfektion til at fjerne coronavirus.
Et gammelt ordsprog siger “7 pund skidt om året er godt”. Det skulle forebygge de mange astma-, og allergiske sygdomme som børn får i vores moderne samfund.

Sundhedsstyrelsen (10.05.2020) “COVID-19: Forebyggelse af smittespredning”

Videncenter BOLIUS (14.05.2020) “Sådan vasker du coronavirus ud af tøjet”
DR.dk.(18.02.2018) “Kan du få allergi af dit hysterisk rene hjem?”

 

Skal børn vaccineres for COVID19?

Hygiejneteorien siger, at børn og unge skal udsættes for skidt og snavs for at fået et godt immunsystem. Er det så en god ide, at lade unge og børn vaccinere?

Hverken børn eller unge bliver alvorligt syge eller dør af corona. Det er derfor vigtigt at tale om de konsekvenser, det vil have i fremtiden. Skal de ikke have lov til at udvikle deres eget sunde immun system, så de kan blive stærke og klare fremtidens mikroorganismer?

Læs mit notat: Pressemeddelelse om vaccination af unge

 

Afkalkning af grå boligtekstiler

Hvis dit vand er hårdt, som på Sjælland og øerne vil kalk og sæberester ophobes i håndklæder, sengetøj og undertøj af bomuld. Afkalk dem efter ca. 20 ganges vask. Læs hvordan:
Link: TV-øst Grå og stive håndklæder bliver som nye 

 

Miljøvenlig moppe til travle familier

Efter mange års erfaringer og TEST af forskellige systemer til gulvvask har jeg fundet frem til en mikrofibermoppe, som er rigtig god til rengøring af glatte gulve. Den er hurtig, nem og super miljøvenlig, og gør rent uden rengøringsmidler og næsten uden vand.

Mange synes at rengøringen er kedeligt og besværligt. Men lad os da prøve at nyde rengøringen. Kroppen bliver rørt, og tankerne kan flyde langt, langt væk. Undgå at blive stresset, syng en god sang og gør rent på få minutter. Kontakt mig for køb af denne robuste moppe. idemager@gmail.com/telefon 2065.2065 eller bestil her:

Læs mere her.

 

Sådan fjerner du etiketter fra glas

Så kom artiklen på BOLIUS.dk., som er et uvildigt videncenter for Boligejere. Her kan man gratis få gratis svar på spørgsmål om hus og have.
Læs mere om mine test i notatet på min blog: Sådan fjerner du etiketter
– og så en lille video: HUSK lyd!

Hvordan Fjerner man Etiketter? from Anne Grete Rasmussen on Vimeo.

 

 

 

NYHED: “Mikroplast” er også i drikkeflasker

Tyske forskere har testet indhold af “mikroplast” i det vand, vi drikker fra plastikflasker. Plastflaskerne er fremstillet af polyester (PET = PolyEtylenTereptalat) og skruelåget af PP (PolyPropylen). Hver gang vi drikker 1 liter flaskevand får vi så samtidig ca. 120 stk. mikroplast i kroppen. Forskerne er enige om, at det ikke er giftigt, men påpeger, at der mangler forsøg, der viser mulige langtidseffekter.
Kilde: Forsker finder mikroplast i mineralvand

Tidligere undersøgelser viser, at der også er fundet BPA (bisphenol) i vandet i plastflaskerne. Et kemikalie, der menes at have østrogen lignende effekt.

Vil man undgå disse uønskede stoffer så drik af hanen eller brug glas!
Kan man ikke undvære den modeprægede drikkeflaske, så er her gode alternativer til plastikflasken. Link: De bedste drikkeflasker og endnu flere

Vi bliver udsat for mikroplast mange steder i vores hverdag. Endnu ved vi ikke om det er sundhedsfarligt for os mennesker. FruGrøn’s tese er, at vi ikke optager de små plastpartikler, men at de ender i toilettet. Men begræns brugen af plaststoffer generelt. Læs mere Notat.2.mikroplastic. tekstiler

 

Halver mikroplast fra dit tøj.

SIFO i Norge har offentliggjort et litteraturstudie, som omhandler mulige kilder til udslip af mikroplast fra vores tøj. Det er spændende læsning, som bekræfter min hypotese om, at den “lyserøde fiberklud” fortsat kan anvendes med god samvittighed.
Størst udslip af mikroplast kommer fra Polyester (PET) og Akryl fiber, som anvendes i flere og flere bløde og lækre beklædningsgenstande. Rapporten anbefaler at anvende mindre polyester, at vaske det rigtigt og anvende mere uld. Læs mere i Notat.2.mikroplastic. tekstiler

 

Kan man vaske lammeskind?

Dejligt, at lammeskind er blevet så populære. De luner, de hygger og det er naturmateriale.
Men hvordan vedligeholder man dem? Kan de kommes i vaskemaskinen, en tur i sneen eller skal man ofre en rensning?
Læs FruGrøn’s artikel “Hvordan renser man lammeskind?” Læs mere under Boligrengøring

 

 

 

 

 

 

Karklude og Mikroplast  oktober 2017

Så kom der endelig en artikel der som FruGrøn frikender den lyserøde fiberklud.

Tak til Samvirke, der i artiklen Meget lidt mikroplast kommer fra karklude  beskriver, hvad der udleder mest mikroplast. Samvirke skriver videre, at man som forbruger bør undlade at anvende plaststoffer som Polyester, Nylon, Elastan og Acryl. Rigtigt, men det er IKKE de plaststoffer, der er i den lyserøde fiberklud.

I de fleste lyserøde fiberklude er der tilsat ca. 20% Polypropylen, for at forstærke viskosen, som er svag i våd tilstand. Som beskrevet nedenfor, er det vigtigt, at man ikke kun vurderer (fx. en karklud) ud fra kun én miljøparameter. Så fortsæt med at anvende fiberkluden, som karklud!

Rød rengøringsklud

Læs mere om min test af karklude og diskussion  om mikroplast Boligrengøring

 

 

Karklud – grå eller “grøn”

En “grøn” og billig karklud får man ved at genanvende for og bagsiden af en godt slidt T-shirts. Vil man ikke det, findes der masser af klude i supermarkedet. Hvad er bedst til karklud, og kan man bruge en mikrofiberklud som karklud? Og hvordan undgår man, at den bliver uhumsk?

Se FruGrøn’s videoklip om karklude

 

 

Brune striber i toilettet?

Fjern først kalk og snavs, dernæst skal det bleges. Kalk og snavs fjernes med et surt toilet rengøringsmiddel og måske lidt stærkere syre. De gul-brune striber kan bleges væk med opløst vaskepulver til hvidvask. Se hvordan:

Læs FruGrøn’s miljøvenlige tips

Er vilde urter giftige?

Fedt, at det er kommet på mode, at spise vilde urter fra naturen. Super sundt for både krop, sjæl og for klimaet. Det giver kendskab til naturen og gode og gratis oplevelser. Desværre er der, mange der “overspiser” de skønne og sunde fødevarer, naturen kan give os. Samvirke har en artikel om emnet. “Pas på Kræftfremkaldende planter i naturen” Artiklen har bl.a. Hjulkrone på listen over planter, man ikke skal spise. Jeg tror vi er mange, der har brugt hjulkrone i salatslålen, og gæsterne er da ikke blevet syge!  Der er masser af gode stoffer i de vilde planter, så bliv nu ikke bange. BRUG FORNUFTEN!  En af de vigtigste pointer i artiklen er, at man skal spise varieret, og starte med en lille portion.

“Alles Kommt an die Dosis an. Auch Champagne kan Gift sein ( Johan Wolfgang Goethe). Giftige planter blev i gamle dage brugt som “morfin” før en operation ( fx. afskæring af lem). Planten fremkaldte en dødlignende søvn, så det ikke gjorde så ondt. Dengang var der ikke internet og massekommunikation, men kloge koner og medicinmænd;0) Tak for artiklen. Det er vigtigt, at vi lærer naturen og planterne at kende, og at vi kender den dosis, som er godt for vores krop. Se DTU-seminar: Det naturlige er ikke nødvendigvis sundt.

Kend dit ukrudt – og spis det!

Inden længe begynder det at pible op i med ukrudt og spiselige urter derude. Facebook gruppen “Urtekundskab” skriver, at Ramsløg er set som spire her midt i januar. Om nogen tid er der masser af gode urter i naturen, som indeholder vitaminer og sekundære næringsstoffer. Og så skal vi lave 9-suppe! Urterne på fotoet er plukket i april sidste år. Kog dem ca 15 minutter med kartofler og løg i skiver. Evt. også et par skiver daggammelt brød. Purer suppen. Tilsæt lidt fløde eller en rest ost. Serveres med godt brød. Læs mere under klimavenlige måltider. Klik på fotoet og lær urterne at kende:

FruGrøn sælger gratis sundhed

Interessen for sunde og bæredygtige fødevarer er stigende. Når man dyrker grønsager, frugter og blomster i haven og i drivhuset får man velsmagende, sunde og klimavenlige fødevarer. Der er ingen CO2 emission fra emballage og transport. OG, det giver sund motion, meditation og frisk luft til kroppen. Når jeg går i haven og i mit drivhus får jeg masser af gratis M-vitaminer. Kontakt mig, hvis I har ønske om at sætte kreativ og sund havedyrkning på programmet.  I efteråret holder jeg foredrag om klimavenlige måltider fra haven og fra naturen. Med masser af oplevelser og smagsprøver. I forbindelse med Klimafestival2012 kommer jeg på torvet i Næstved onsdag den 26. september kl. 10. Her vil der være fokus på vores sunde råvarer fra haven og naturen, og samtidig masser af smagsprøver og konkurrencer. Se min lille præsentationsvideo:

Krydderfedt til rugbrødsmadder

Mange smider rester af svinefedt fra stegt flæsk og flæskesteg ud i kloakken. Det er madspild, da det kan genanvendes til lækker og “sund” krydderfedt. Kom revne æbler, løg og krydderier i fedtet, så er det et meget lækkert pålæg til en rugbrødsmad. Opbevares ca. 1 måned i køleskabet, hvis fedtlaget er ca. 1 cm ovenpå æbler/løg. Kan også fryses.  Her 1. april har vi spist resten af julefedtet, og der er lavet en ny portion til de næste måneder.  Nedsæt madspild og brug fedtet på en sund måde. Se hvordan laver man kan lave krydderfedt?

Danske æbler

En stor opfordring til danske forbrugere om at købe de dejlige danske æbler, der er på markedet her sidst i november. Danske frugtavlere har udviklet sorter, der er holdbare, røde og som smager fantastisk. På torvet i Sorø er der flotte danske æbler på markedet hver fredag. Dennis Nielsen henter friske danske frugter fra grønttorvet og sælger dem på markeder på Sjælland. Så kære dansker: Bak nu op om de danske frugtavlere og køb danske æbler, frem for dem der er importeret fra Frankrig, Italien, New Zeeland, Sydafrika og Tyskland. Æbler, er noget vi er gode til at producere i Danmark. MEN det kræver at vi får smag for andet end udenlandske æbler. Jeg har indkøbt 7 forskellige æbler på torvet i Sorø, og er ved at lave smags- og holbarheds- vurdering af æblerne… se her:

Solceller og husarbejde

Med den nye lov om tilskud til solceller, er det ikke mere økonomisk attraktivt, at investere i solcelleanlæg til private husholdninger. De nye tilskudsregler gælder kun for den strøm der anvendes time for time når solen skinner. Når der ikke produceres solenergi, fx. om aftenen, må man købe strømmen til normal pris. Mine beregninger viser, at det er en meget lille andel af den producerede solenergi, der anvendes her og nu i husholdningerne. Ud af 15 private solcelleanlæg, er der kun 1 familie, der formår at anvende 40% af solenergien. Langt størstedelen af solenergien går på nettet.

Det nye forslag giver derimod tilskud til større anlæg på fx. daginstitutioner, skoler, sportshaller m.v.  Og det er jo en god ide, hvis der er penge til det i det offentlige. På min Facebook gruppe “solceller….erfagruppe”, er der livlig og uvildig debat om køb og brug af solceller. Og det er spændende at følge alle de erfaringer som ejere af solcelleanlæg gør sig.  e vores solceller under FruGrøn. Læs pressemeddelelsen fra FruGrøn.dk om: Solceller og energiadfærd Læs: Data for undersøgelsen

 

Bæredygtig investering

Sidst i august er det en sand fornøjelse, at høste alle frugter og grøntsager i haven. Min investering har båret meget stor frugt i år. Jeg gav 5 kroner for et brev frø til drueagurker, og de har givet omkring 25 kg. Hindbær, æbler og persille tegner også rigtig godt. Det er optimal sundhed ud fra mine idealer om bæredygtighed. Dertil, er de passet og dyrket med glæde og oplevelser. Hvad kan man mere forlange;0) Jeg har besluttet, at beregne den skattefri gevinst, der er ved at dyrke grønsager og frugter i haven. Se videoklip med mine friske og sunde råvarer, der er uden pesticider og uønskede bakterier.

Syltning af agurker

Så vrimler det med gode grøntsager og frugter i haven, i drivhuset og i naturen. Agurker, squash, drueagurker og asier kan med fordel syltes og spises i løbet af vinteren. Koldsyltning er en nem og klimavenlig måde at konservere agurkerne på. Der skal bruges masser af sukker og eddike, men resultatet er en stor kulinarisk oplevelse. Sukker og eddike bevirker, at det kan holde sig flere uger i køleskabet. Vil man gemme til vinteren må man tilsætte lidt Atamon. For at give et stort udbytte skal agurker og drueagurker plukkes jævnligt. De kan opbevares i køleskabet ca. 1 uge, og kan derefter lægges i saltlage (1 del salt pr. liter kogende vand. Afkøles før brug) i et par dage. Når man har samlet nok, kan man gå i gang med koldsyltningen. Se her hvordan:

Se også: Koldsyltning af asier Se også: Agurketid 2011 Se også: Syltning af Squash

 

Klimavenlig mad

Mange af de opskrifter, der kommer i pressen og på nettet er udviklet af smarte kokke, der laver mad i restaurationer. Her skal det gå stærkt, og der er altid varme på ovnen. Ud fra et klimaperspektiv en dårlig ide, at indføre “kokkemetoder” i danske familier. At tilberede fødevarer først i en gryde og derefter i ovnen koster meget energi. Tilberedning af 1 kg “økofritter” efter Jammie Olivers restaurationsmetode er ca. 42% mere energikrævende end tilberedning alene i ovn. Dette er beskrevet i  “Det kreaitve CO2 projekt”. I projektet er der udarbejdet en række videoklip, der omhandler “Klima og husarbejde”.

Video om kogning:

Brun sovs Fremstilling af frikadeller Fremstilling af krydderfedt Læs mere under klimavenlige måltider

Rengøring i frost og sne

Når det er frostvejr er det en god ide, at få sengetøj, madras, hundekurv, måtter og løse tæpper ud. Frosten er med til at lufte, rense og dræbe evt. husstøvmider og lus. Det er rengøring med vedvarende energi og uden kemikalier;0) Se flere vintertips og hvordan du snevasker tæpper. Selvom det er streng frost tørrer tøjet udenfor. Denne hvide vask blev tørret på 4 timer i torsdags, hvor det var frost, sol og lidt vind. Det bliver lidt stift, men det skal blot hænge lidt indendørs. Det giver god motion og tøjet dufter rigtig godt. Se: Tips til hvidt vasketøj

Tørring af tøj – også i streng frost

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FruGrøn holder foredrag

Kan man spare strøm ved at trække opladeren ud af stikket efter opladning af telefonen? Og hvorfor er det godt at skyde bukke i Sorø. Sara vandt prisen for bedste CO2 tips. “Tag et jagttegn og spis lokalt kød” – OG undgå at de spiser vores grøntsager i haven;0) Læs mere om grøn inspiration i Sorø fra mødet på Sorø bibliotek den 21/9

 

 

Æbleinspiration

Hvis ikke alle æbler spises friske, kan de fleste sorten gemmes. De lægges i flade kasser og opbevares på et køligt sted, hvor der ikke kommer mus. Frysning: Æblerne koges til mos, så de ikke bliver brune. Hvis æblerne snittes fint koges skrællen med. Det giver mindre spild og flere vitaminer ogfibre. Tilsæt først sukker ved anvendelsen. Æbler kan også skives tyndt og tørres, eller man kan lave en marmelade eller æble/myntegele. Hvordan laver man æblefritter og øko-æbleflæsk, og hvordan kommer man i gang med æbletræer i haven. Læs mere her: Link til klimavenlige måltider

 

Sult, fedme og madspild

Mens størstedelen af verden sulter, spiser vi mere og mere mad og samtidig smider vi mere og mere mad ud i skrællespanden. Min mormor lærte mig at genanvende fx. daggammelt brød i farsretter, i supper eller som ristet tilbehør til forskellige retter. OG de sidste krummer var til fuglene;0) Har du ideer til hvordan man kan anvende daggammelt brød og tør du give en god tekst til dette foto. Så skriv dit forslag nederst på siden.

 

 

Slip husstøvmiderne fri ;0)

HVIS sengetøjet vaskes på en dejlig blæsende solskinsdag, er der hele 4 fordele. Tøjet dufter godt og frisk, det giver en masse god motion, man sparer penge og ikke mindst energi. Ved at udetørre tøjet for en familie på 4 personer reduceres familiens CO2- emission med ca. 5 kg om ugen. Læs mere om vasketøj i stormvejr

Bad i koldt vand?

september 26th, 2022

Vil du spare på den dyre energi så er det vigtigt, at starte med den personlige hygiejne. Hvis du lærer et bade i koldt vand går du en forskel på din sundhed, miljøet og pengepungen.

Hvad sparer jeg ved at bade i koldt vand?

I flere år har jeg taget bad udendørs, når solen har opvarmet vandet til mig. Nu er jeg begyndt også at gøre det, når vandet er koldt. det er hårdt at komme i gang, men når du lærer det, giver det god energi til kroppen.

Udendørs bad kan foregå på mange forskellige måder. Dyrt og eksklusivt eller billigt og enkelt.
Det helt lavteknologiske er at lade haveslangen ligge i solen, og tage et varmt bad når vandet er tilpas varmt. Udebliver solen er det så kun et koldt bad.
Da jeg fandt ud af, at mit gasfyr brugte 0,4 m3 gas (13kr) om dagen UDEN jeg brugte varmt vand besluttede jeg at slukke for gasfyret midt i maj.

Skema under udarbejdelse

Gasforbrug:Pris gas
Opvarmning til 550,4 m313kr
Standartenergiforbrug/døgn0,40 m313kr
Varmt bad 50 liter0,2 m36,60kr
Opvarmning til 35 grader
Sparet ved at slukke fyret 15/5-15/9 (tomgang)48m31583kr
Sparet ved ugentlige varme bade 16 bade x 0,2m3 (5 minutter 50 liter) 3,2m3
Sparet ved daglige bade/person 120 bade x 0.2m324m3

Kreative spareråd

For at få varmt vand i min køkkenvask, skal der løbe 4 liter ud af hanen. God ide, at bruge det til håndvask, afskyl eller til at vande blomster.
For at få varmt vand på mit badeværelse, skal der løbe 6 liter ud af bruseren. Svarer til 2 toiletskyl
Hvis vi 3 i familien går i bad efter hinanden vil vi spare 18 liter varmt vand og 18 liter koldt vand. Og kun den sidste skal skvise kabinen!
For at undgå vækst af Legionella er det vigtigt, at det kolde vand er under 20 grader. Anbefalingen er derfor en vandtemperatur på 55 grader.
Har du forrådsvandvarmer og skal på en uges ferie, så sluk for det varme vand aftenen før start. Morgenbadningen bruger den varme vand fra beholderen og varmer ikke det kolde op igen før du kommer hjem.

Udendørs hyggeligt, sundt bad

Det er oplevelsesrigt, at bade i det fri. Indret dit eget udendørs bad, ved at klippe en lille hule ind i nogle buske, læg nogle sten og brug en bruser på haveslangen til at forkæle din krop. Mit udendørsbad er en “hule” i et træ, hvor jeg har stablet nogle træstuppe op og lagt et gulv af gamle fortovsfliser. For at naboen ikke skal have fornøjelser, har jeg opsat nogle gamle lagner med tøjklemmer. Når min vandslange ligger i solen, bliver vandet opvarmet gratis med solenergi. I går var vandet på 48 grader, så jeg måtte lægge slangen lidt i skyggen. Fordelene ved det udendørs bad er, at det er vand- og energibesparende, sundt for krop og sjæl, og ikke mindst skal der efterfølgende ikke tørres op på fliser i badeværelset.
Det bedste og mest miljøvenlige bad er dog, når “vorherre” sender en rigtig god regnbyge.

Billig strøm – pas på!

september 21st, 2022

Lige nu efterspørger vi alle billig el og gas, og sælgerne står parat med gode tilbud på billig strøm. Men kan vi nu tro på deres “billige priser”?

Nej, det kan du ikke altid. Min søgning på Google viser, at flere firmaer bruger smart markedsføring for at få aftaler med os “uvidende” forbrugere.

Flere firmaer starter deres side med gode og velmenende råd om energi besparelser og fortæller at de sammenligner priser på markedet. Du skal så logge ind med navn og telefonnummer og de kontakter dig med tilbud fra deres 4 firmaer.
Et eksempel er siderne Elberegner.dk, Findenergi.dk og Dinfagpartner.dk som er smart markedsføring fra KUN 4 elhandlere (Velkommen, NettoPower, NRGI og OK). umiddelbart smart markedsføring med så mange forskellige domæner.
Som forbruger er det meget vanskeligt at gennemskue de forskellige aftaler man kan indgå med elhandlerne. Fast pris, variabel pris, kvartalsel, flexafregning, spotpris, timepris, vindstrøm m.v.

Brug uvildige rådgivere

Vil du have uvildig rådgivning om elpriser så brug elpris.dk, som er et uvildigt site fra Forsyningstilsynet. Her indtaster du dit postnummer og dit elforbrug, fx 4000kWh, og du kan så sammenligne de forskellige tilbud. Med mindre du gider skifte hele tiden skal du ikke falde for de mange “introduktionstilbud”
Vil du have uvildige energispareråd SparEnergi.dk som er fra Energistyrelsen. Eller “CO2tips.dk” som har mere kreative råd. smil, og vil du følge med i dit eget
Vil du følge med i dit eget elforbrug, så log ind på eloverblik.dk som er fra Energinet.dk, som også er en ministeriel virksomhed
Vil du læse mere uvildigt viden om energiforbrug anbefaler jeg artikler fra Forbrugerrådet.dk, Bolius.dk, og CO2tips.dk

Timeafregning – gør en forskel

Vil du være med til at spare på elregningen og bruge strøm når det er billigt, så er det en god ide, at vælge en aftale med afregning time for time. For et få en sådan aftale skal du på Elpris.dk trykke på “variabel pris” og “flexafregning”.
Udover besparelser på elregningen er du med til at gøre en en god indsats for miljøet. Så har du tid og lyst, så vær med til at gøre en indsats for miljøet. Samtidig har det den fordel at vores elnet bliver bedre udnyttet.

Elmåler

Er det menneskehandel?

Det er min klare opfattelse, at flere af os forbrugere gerne vil være med til at gøre en forskel for miljøet. Nedsætter vi sammen CO2 emissionen er billigere end at bygge nye vindmøller, solcelleparker og kraftværker.

El-branchen må slutte med at forvirre os forbrugere med den manglende gennemsigtighed i branchen. Vi må have klare og ensartede ord på det vi køber. Det er en opgave for Green Power Denmark ( Dansk Energi) of Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Måske vi skal tænke helt stort og droppe el-liberaliseringsloven?

I mine mange år enden for elbranchen har jeg flere gange erfaret, at smarte mænd opretter et firma med smart markedsføring hvor vi forbrugere kan købe deres billige strøm. Når firmaet har samlet kunder sammen bliver kunderne solgt til større firmaer, det betaler mange penge for kunderne. Det kalder jeg “menneskehandel”, men det er lovligt med loven om liberalisering af elmarkedet.

Fang Bananfluer effektivt

september 1st, 2022

Har du problemer med bananfluer i køkkenet, så har jeg opskriften på hvordan du kommer af med dem. Gennem flere år har jeg testet forskellige typer af bananfluefælder.

Mit bedste, grønneste, billigste og mest miljøvenlige råd mod bananfluer er derfor:

Alm. Brun eddike med en æblefis eller et ½ råddent æble

OG tilsæt Et par dråber opvaskemiddel i et glas på køkkenbordet.

Drop plastik, dyr æbleeddike og balsamico. Husk sulfo! FruGrøn.dk – CO2tips.dk

Stil et glas på køkkenbordet hele sommeren og det vil snart være fyldt med de små irriterende kræ.

Notatet beskriver hvordan du undgår bananfluer i sylteperioden og hvordan jeg har testet metoderne med rødvin, hvidvin, frugtsaft, æbleeddike, med og uden plastik og sulfo.

Brun sæbe er brunt, men?

februar 17th, 2022

Brun sæbe er fremstillet på naturlige fedtsyrer og er et godt alternativ til syntetiske rengøringsmidler. Mine test viser, at brun sæbe er meget forskellig i effektivitet.

Nogle brune sæber er meget basiske, så de kan fjerne fastbrændt fedt/sukker på bageplader og i ovn. De har en pH på 11-13 så du skal bruge handsker når du bruger det. De flydende brune sæber er ofte mere neutrale og har en pH på 8-9. Der kan dog være store forskelle, så læs på brugsanvisningen hvad pH midlet har.

Jo højere pH jo større rengøringseffekt på fastbrændt smuds og malinger.

De naturlige fedtsyresæber som sæbespåner og andre sæbebaserede rengøringsmidler har som fordel, at de sammen med kalken i vandet danner kalksæber, som lægger et beskyttende lag på over flader. Det kan være en fordel på nogle over flader som træ, linoleum (max. pH 9) og stemmaterialer som terrasso. Men absolut en ulempe når blanke overflader skal rengøres. Specielt mørke blanke fliser og glas bliver matte af rengørings med sæbebaserede midler.

Så drop den brune sæbe når drivhuset skal rengøres. Brug i stedet gammeldags soda og et par dråber opvaskemiddel. så bliver drivhuset flot. læs mere om mine grønne fif til rengøring med regnvand.

Min undersøgelse fra 2016 viser store forskelle

Link:

Vask tøj med gratis strøm

februar 5th, 2022

Strømpriserne stiger og stiger, men du kan bruge strøm når den er billig. Vil du være med til at gøre en forskel for klimaet er det en god ide at starte vaskemaskine, opvaskemaskine og evt. tørretumbler når når strømmen er billig.

Selvom en vask kun koster omkring 1 kWh og en tumblertørring omkring 1,5 kWh er det alligevel en god ide, at holde øje med strømprisen vejret inden maskinen startes. Lige nu 18.08.2022 kl. 9:30 koster 1 kWh 4,56kr i ren elpris. Hertil kommer udgift til transport, afgift og moms, så den samlede pris er lige nu 7,17 kr.

En vask med tørring koster så ca. 18 kr. Venter du til strømmen bliver billigere vil prisen falde til 4-5 kr.

Grunden til den lave pris er overskuds el i systemet. Vindmøllerne kører, solen giver lidt energi og måske er der også energi fra vandkraft i Norge. Pointen er, at det er el der er produceret på vedvarende energi kilder og er derfor meget CO2 venlig.

Tjek din elpris

Du kan se hvad den rene elpris vil koste på Sjælland med Microsoft power BI

link: https://elpris2alt.wen.dk/

Tjek elprisen inden tøjvask
Siden opdateres hver dag, så du kan se dagen før hvornår du skal starte vaskemaskinen.

Vil du tørre tøjet udendørs i den friske luft bliver det også tørt på en dag med blæst og sol. Går du ind og tjekker luftfugtigheden på DMI er den dog stadig høj (80%RF) efter den megen regn der er kommet de seneste dage. Tøjet tørrer hurtigst i blæst og ved en lavere luftfugtighed. I næste weekend er luftfugtigheden efter prognoserne på DMI på omkring 65%RF. Så vil tøjet tørre hurtigere.

Til elprisen betaler du også ca. 40 øre/kWh for transport af el koster 90,30 øre/kWh i afgifter og ca. 47 øre/kWh i moms. ( = 157kr/kWh) Kilde elpris.dk 4000kWh i Andel. Selvom den samlede besparelse kun gælder elprisen, så er du med til at gøre noget for miljøet. Når strømmen er billig er den også mere CO2 venlig, så vær med til at gøre en forskel.


Hvidvask
Vask tøj, når det er tørt, når det blæser, når solen skinner og luftfugtigheden er lav (65%RF)

Træk gardiner for!

januar 29th, 2022

Når det er koldt udenfor eller der er varslet storm, er det energibesparende at trække gardinerne for. For at teste hvor vigtigt, det er at trække gardiner for om aftenen har jeg målt temperaturen i rummet og bag de nedtrukne gardiner. Forskellen på temperaturen er omkring 5 Grader.

I vores hus har vi vinduer fra 1974, 2004 og så helt nye fra sidste år. Vi har forskellige gardiner som tykke foldegardiner, lamelgardiner og rullegardiner. I alle tilfælde er der koldere bag gardinerne.

De seneste år, er det blevet på mode at ikke at have gardiner. Min test viser, at gardiner “sparer” på boligopvarmningen (CO2) selvom vinduerne er de nyeste energibesparende vinduer. Mit CO2 tips er, at investere i nogle gode gardiner, og bruge dem om vinteren og når der varsles storm.

Hvis du ikke selv vil trække gardiner for findes der også tekniske løsninger. Videoen her viser hvor meget varme der forsvinder gennem vinduer og hvordan du kan spare på energiudgifterne ved at købe specielle klima-gardiner.

Link til Video