FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Archive for the ‘Spar energi’ Category

Drop sulfo og brug COLOR vask

tirsdag, februar 28th, 2023
https://youtube.com/shorts/LU_eeXkaCpQ
Stop nu med at pøse sulfo på pletter inden de vaskes. Det er overflødigt hvis du bruger de bedste vaskemidler.
Ifølge uvildige test fra Tænk er de bedste midler på markedet Ænglemark fra COOP.
Det flydende er bedst til farvet tøj og HVIDVASK pulver bedst til hvidvask.
Skal du pletrense så brug det flydende COLOR. Sulfo er gået på pension. se Aftenshovet 27.02.2023

https://youtube.com/shorts/sXeCtnLVigM
At bruge sulfo til pletter blev indført, da vi kun havde vaskemidler som pulver.
Nu har vi flydende vaskemidler så brug dem. De er mere effektive, de skummer ikke for meget og de skal i vaskemaskinen alligevel. FruGrøn.dk

Koldt bad sundt for krop, natur og pengepung

torsdag, september 29th, 2022

Udendørs hyggeligt, sundt bad

Det er oplevelsesrigt, at bade i det fri. Det er sundt for både krop, natur og pengepung. Det er som om at blive født hver morgen!

har du ikke mulighed for at bade i havet, så indret dit eget udendørs bad. Klip en lille hule ind i nogle buske, læg nogle sten og brug en bruser på haveslangen til at forkæle din krop. eller find på andet kreative.

Mit udendørsbad er en “hule” i et træ, hvor jeg har stablet nogle træstubbe op og lagt et gulv af gamle fortovsfliser. For at naboen ikke skal have fornøjelser, har jeg opsat nogle gamle lagner med tøjklemmer. Når min vandslange ligger i solen, bliver vandet opvarmet gratis med solenergi. Om sommeren bliver vandet måske 48 grader, så jeg måtte lægge slangen lidt i skyggen. Fordelene ved det udendørs bad er, at det er vand- og energibesparende, sundt for krop og sjæl, og ikke mindst skal der efterfølgende ikke tørres op på fliser i badeværelset.
Det bedste og mest miljøvenlige bad er dog, når “vorherre” sender en rigtig god regnbyge. Eller du har mulighed for at bade i søen eller i havet,

Det varme vand

Hvad sparer jeg ved at bade i koldt vand?

I flere år har jeg taget bad udendørs, når solen har opvarmet vandet til mig. Nu er jeg begyndt også at gøre det, når vandet er koldt. det er hårdt at komme i gang, men når du lærer det, giver det god energi til kroppen.

Udendørs bad kan foregå på mange forskellige måder. Dyrt og eksklusivt eller billigt og enkelt.
Det helt lavteknologiske er at lade haveslangen ligge i solen, og tage et varmt bad når vandet er tilpas varmt. Udebliver solen er det så kun et koldt bad.
Da jeg fandt ud af, at mit gasfyr brugte 0,4 m3 gas (13kr) om dagen UDEN jeg brugte af det varmt vand besluttede jeg at slukke for gasfyret midt i maj.

Byg et udendørs bad

Du kan investere i et flot udendørs brusebad eller du kan bade meget lavteknologisk og bruge haveslangen eller sætte varmeopsamler på taget. solen vil opvarme vandet om sommeren, så der vil være varmt vand måske en gang om ugen. Planlæg den store omgang med hårvask nor solen skinner. Vil du fortsætte med at være vinterbader i haven skal der måske varmes vand op ugentlig for at få håret vasket.

Hvad koster varmt vand?

mandag, september 26th, 2022

At producere varmt vand er en af de mest energikrævende processer i vores hverdag. Er du interesseret i at spare på energien til varmt vand, så læs videre.

Men hvad koster det egentlig at varme vandet op til opvask, håndvask og badning, og kan du bare slukke for det varmevand?
Læs om de officielle spareråd, og de mere kreative råd som jeg arbejder med.


Sundhedsstyrelsen anbefaler at vaske hænder i lunkent vand.
Energistyrelsen anbefaler at vaske hænder i koldt vand.[1]

FruGrøn.dk anbefaler at vaske hænder med sæbe og koldt vand.  

Sluk og spar

Skal du på ferie mere end 4 dage, så sluk din forrådsvandvarmer dagen før. Lad familien morgen bade, så alt det varme vand bliver brugt. Du bruger ikke gas å at varme det op før du kommer hjem. Så kommer der friskt koldt vand igennem rør og beholder. Fordelen er, at du ikke bruger energi på at varme vandet op igen. Og vandet i rør og beholder er på 10-15 0C, hvor legionella ikke er noget problem.  

Når du kommer hjem fra ferie skal du lade vandet løbe så det igen bliver klart og rent.

[1] https://www.teknologisk.dk/ydelser/legionella-temadag/2022/40905 indlæg nr.3

Opvask spar energi?

mandag, september 26th, 2022

Hvis du vasker op i maskine er her måske nogle kreative ideer.

Nye A mærkede opvaskemaskiner bruger omkring 0,6 – 0,8 kWh og 8,4 -10 liter vand til en vask af 14 kuverter. Når maskinerne testes vurderes de ud fra forbrug på ECO-programmerne som bruger mindre energi end normalprogrammer. Men forbruget afhænger meget af mærke, model, programvalg og hvor meget der er i maskinen.

De nyeste uvildige test af opvaskemaskiner viser, at næsten alle har en god vaskeevne. De 2 mærker som generelt er mest energiøkonomiske og bedste køb er Bosch og Miele. Det er gode valg, men vær opmærksom på, at begge firmaer har maskiner i forskellige prisklasser og energiklasser.
Så tjek Forbrugerstyrelsens test inden køb. Her har jeg sammenlignet Miljømærkningen på to Bosch maskiner der har energimærkning A og E:

Energimærkning på to Bosch opvaskemaskiner efter de nye EU regler.
Både den A mærkede og den E mærkede har en kapacitet på 14 kuverter og et vandforbrug på 9,5 liter vand.

MEN den A mærkede vasker 4 timer og 55 minutter på ECO programmet, mens den E mærkede “kun” vasker 3 timer og 45 minutter. Hvem mon vil bruge et så langt program?
Det er vedtaget, at teste opvaskemaskiner og vaskemaskiner på ECO programmer og angive forbruget for 100 vaske/år. Den A mærkede opvasker bruger 54kWh/år mens den E mærkede Bosch bruger 95kWh/år, hvis du altid bruger ECO programmer.
Bruger du normal programmer vil det koste 0,2 – 0,4 kWh mere pr. vask og bruger du et hurtig program bruger næsten det samme som ECO program.

NOTE: Hvis maskinen vasker 4-5 timer må det slide mere på maskinen end hvis den kun vasker 1 time?

Læs mere https://husarbejde.dk/hygiejne/opvask/

   

Billig strøm – pas på!

onsdag, september 21st, 2022

Lige nu efterspørger vi alle billig el og gas, og sælgerne står parat med gode tilbud på billig strøm. Men kan vi nu tro på deres “billige priser”?

Nej, det kan du ikke altid. Min søgning på Google viser, at flere firmaer bruger smart markedsføring for at få aftaler med os “uvidende” forbrugere.

Flere firmaer starter deres side med gode og velmenende råd om energibesparelser og fortæller at de sammenligner priser på markedet. Du skal så logge ind med navn og telefonnummer og de kontakter dig med tilbud fra nogle enkelte firmaer, som de repræsenterer. 
Et eksempel er siderne Elberegner.dk og Findenergi.dk som i september 2022 fandt priser Velkommen, NettoPower, NRGI og OK. Umiddelbart smart markedsføring med så mange forskellige domæner. OG de skifter hele tiden partnere! I dag den 28.11.2022 er Verdo og Naturenergi kommet på med.
Som forbruger er det vanskeligt at gennemskue de forskellige aftaler man kan indgå. Fast pris, variabel pris, kvartals el, flexafregning, spotpris, timepris, vind strøm m.v.

 

Brug uvildige rådgivere

Vil du have uvildig rådgivning om elpriser så brug elpris.dk, som er et uvildigt site fra Forsyningstilsynet. Her indtaster du dit postnummer og dit elforbrug, fx 4000kWh, og du kan så sammenligne de forskellige tilbud. Hvis du ikke gider skifte aftale hver 3 måned, så tag ikke et af de første “introduktionstilbud”
Vil du have uvildige energispareråd SparEnergi.dk som er fra Energistyrelsen. Eller “CO2tips.dk” som har mere kreative råd. smil, og vil du følge med i dit eget
Vil du følge med i dit eget elforbrug, så log ind på eloverblik.dk som er fra Energinet.dk. Energinet.dk er uvildig og registrerer alle danskernes elforbrug. Vil du læse mere uvildigt viden om energiforbrug anbefaler jeg artikler fra Forbrugerrådet.dk, Bolius.dk, og CO2tips.dk

 

Timeafregning – gør en forskel

Vil du gøre en forskel og bruge strøm når det er billigt, er det en god ide at vælge en aftale med timeafregning. For et få en sådan aftale skal du på Elpris.dk trykke på “variabel pris” og “flexafregning”.
Udover besparelser på elregningen er du med til at gøre en god indsats for miljøet. Så har du tid og lyst, så vær med til at gøre en indsats for miljøet. Samtidig har det den fordel at vores elnet bliver bedre udnyttet.

Elmåler

Er det menneskehandel?

Energibarometeret viser, at 72% af danskere gerne vil være med til at gøre en indsats med energibesparelser. Nedsætter vi sammen CO2 emissionen er billigere end at bygge nye vindmøller, solcelleparker og kraftværker.

El-branchen må slutte med at forvirre os forbrugere med den manglende gennemsigtighed i branchen. Vi må have klare og ensartede ord på det vi køber. Det er en opgave for Green Power Denmark (Dansk Energi) of Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Måske vi skal tænke helt stort og droppe el-liberaliseringsloven?

I mine mange år inden for elbranchen har jeg flere gange erfaret, at smarte mænd opretter et firma med smart markedsføring, hvor vi forbrugere kan købe deres billige strøm. Når firmaet har samlet mange kunder bliver de solgt til større firmaer, det betaler mange penge for kunderne. Det kalder jeg “menneskehandel”, men det er lovligt med loven om liberalisering af elmarkedet.

 

Vask tøj med gratis strøm

lørdag, februar 5th, 2022

Strømpriserne stiger og stiger, men du kan bruge strøm når den er billig. Vil du være med til at gøre en forskel for klimaet er det en god ide at starte vaskemaskine, opvaskemaskine og evt. tørretumbler når når strømmen er billig.

Selvom en vask kun koster omkring 1 kWh og en tumblertørring omkring 1,5 kWh er det alligevel en god ide, at holde øje med strømprisen vejret inden maskinen startes. Lige nu 18.08.2022 kl. 9:30 koster 1 kWh 4,56kr i ren elpris. Hertil kommer udgift til transport, afgift og moms, så den samlede pris er lige nu 7,17 kr.

En vask med tørring koster så ca. 18 kr. Venter du til strømmen bliver billigere vil prisen falde til 4-5 kr.

Grunden til den lave pris er overskuds el i systemet. Vindmøllerne kører, solen giver lidt energi og måske er der også energi fra vandkraft i Norge. Pointen er, at det er el der er produceret på vedvarende energi kilder og er derfor meget CO2 venlig.

Tjek din elpris

Du kan se hvad den rene elpris vil koste på Sjælland med Microsoft power BI

link: https://elpris2alt.wen.dk/

Tjek elprisen inden tøjvask
Siden opdateres hver dag, så du kan se dagen før hvornår du skal starte vaskemaskinen.

Vil du tørre tøjet udendørs i den friske luft bliver det også tørt på en dag med blæst og sol. Går du ind og tjekker luftfugtigheden på DMI er den dog stadig høj (80%RF) efter den megen regn der er kommet de seneste dage. Tøjet tørrer hurtigst i blæst og ved en lavere luftfugtighed. I næste weekend er luftfugtigheden efter prognoserne på DMI på omkring 65%RF. Så vil tøjet tørre hurtigere.

Til elprisen betaler du også ca. 40 øre/kWh for transport af el koster 90,30 øre/kWh i afgifter og ca. 47 øre/kWh i moms. ( = 157kr/kWh) Kilde elpris.dk 4000kWh i Andel. Selvom den samlede besparelse kun gælder elprisen, så er du med til at gøre noget for miljøet. Når strømmen er billig er den også mere CO2 venlig, så vær med til at gøre en forskel.


Hvidvask
Vask tøj, når det er tørt, når det blæser, når solen skinner og luftfugtigheden er lav (65%RF)