FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Opvask spar energi?

september 26th, 2022 at 9:01

Hvis du vasker op i opvaskemaskine er her måske nogle kreative ideer.

Nye A mærkede opvaskemaskiner bruger omkring 0,6 – 0,8 kWh og 8,4 -10 liter vand til en vask af 14 kuverter. Når maskinerne testes vurderes de ud fra forbrug på ECO-programmerne som bruger mindre energi end normal programmer. Men forbruget afhænger meget af mærke, model, programvalg og hvor meget der er i maskinen.

De nyeste uvildige test af opvaskemaskiner viser, at næsten alle har en god vaskeevne. De 2 mærker som generelt er mest energiøkonomiske og bedste køb er Bosch og Miele. Det er gode valg, men vær opmærksom på, at begge firmaer har maskiner i forskellige prisklasser og energiklasser.
Så tjek Forbrugerstyrelsens test inden køb. Her har jeg sammenlignet Miljømærkningen på to Bosch maskiner der har energimærkning A og E :

Energimærkning på to Bosch opvaskemaskiner efter de nye EU regler.
Både den A mærkede og den E mærkede har en kapacitet på 14 kuverter og et vandforbrug på 9,5 liter vand.

MEN den A mærkede vasker 4 timer og 55 minutter på ECO programmet, mens den E mærkede “kun” vasker 3 timer og 45 minutter. Hvem mon vil bruge et så langt program?
Det er vedtaget, at teste opvaskemaskiner og vaskemaskiner på ECO programmer og angive forbruget for 100 vaske/år. Den A mærkede opvasker bruger 54kWh/år mens den E mærkede Bosch bruger 95kWh/år, hvis du altid bruger ECO programmer.
Bruger du normal programmer vil det koste 0,2 – 0,4 kWh mere pr. vask og bruger du et hurtig program bruger næsten det samme som ECO program.

NOTE: Hvis maskinen vasker 4-5 timer må det slide mere på maskinen end hvis den kun vasker 1 time?

Læs mere https://husarbejde.dk/hygiejne/opvask/


Tags: , , ,

Comments are closed.