FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Archive for the ‘Grøn rengøring’ Category

Vask tøj med gratis strøm

lørdag, februar 5th, 2022

Strømpriserne stiger og stiger, men du kan bruge strøm når den er billig. Vil du være med til at gøre en forskel for klimaet er det en god ide at starte vaskemaskine, opvaskemaskine og evt. tørretumbler når når strømmen er billig.

Selvom en vask kun koster omkring 1 kWh og en tumblertørring omkring 1,5 kWh er det alligevel en god ide, at holde øje med strømprisen vejret inden maskinen startes. Lige nu 18.08.2022 kl. 9:30 koster 1 kWh 4,56kr i ren elpris. Hertil kommer udgift til transport, afgift og moms, så den samlede pris er lige nu 7,17 kr.

En vask med tørring koster så ca. 18 kr. Venter du til strømmen bliver billigere vil prisen falde til 4-5 kr.

Grunden til den lave pris er overskuds el i systemet. Vindmøllerne kører, solen giver lidt energi og måske er der også energi fra vandkraft i Norge. Pointen er, at det er el der er produceret på vedvarende energi kilder og er derfor meget CO2 venlig.

Tjek din elpris

Du kan se hvad den rene elpris vil koste på Sjælland med Microsoft power BI

link: https://elpris2alt.wen.dk/

Tjek elprisen inden tøjvask
Siden opdateres hver dag, så du kan se dagen før hvornår du skal starte vaskemaskinen.

Vil du tørre tøjet udendørs i den friske luft bliver det også tørt på en dag med blæst og sol. Går du ind og tjekker luftfugtigheden på DMI er den dog stadig høj (80%RF) efter den megen regn der er kommet de seneste dage. Tøjet tørrer hurtigst i blæst og ved en lavere luftfugtighed. I næste weekend er luftfugtigheden efter prognoserne på DMI på omkring 65%RF. Så vil tøjet tørre hurtigere.

Til elprisen betaler du også ca. 40 øre/kWh for transport af el koster 90,30 øre/kWh i afgifter og ca. 47 øre/kWh i moms. ( = 157kr/kWh) Kilde elpris.dk 4000kWh i Andel. Selvom den samlede besparelse kun gælder elprisen, så er du med til at gøre noget for miljøet. Når strømmen er billig er den også mere CO2 venlig, så vær med til at gøre en forskel.


Hvidvask
Vask tøj, når det er tørt, når det blæser, når solen skinner og luftfugtigheden er lav (65%RF)

Test af ovnrengøringsmidler

søndag, december 19th, 2021

På markedet er der mange forskellige midler til rengøring af fastbrændt smuds på ovn og på ovnplader. Er de dyre spraydåser bedre end gammeldags brun sæbe?

Gennem tiderne har jeg testet mange forskellige midler, og fundet frem til at gammeldags brun sæbe er er bedst. Og det skal ikke være flydende brun sæbe men den faste brune sæbe der har en pH op 12-13.

Hvis pladen er fyldt med sukker/fedtsmuds er det en god ide, at lægge den i en plastpose udendørs og evt. komme et skvæt salmiakspiritus i posen.

Virus i opvaskebørsten?

mandag, april 12th, 2021

Er opvaskebørsten mere hygiejnisk end en opvaskesvamp?

Og hvilke rengøringsmetoder er er nødvendige og tilstrækkelige for at opnå en hygiejnisk ren opvaskebørste i private husholdninger?

Notatet refererer til et stort studie ”Opvask svampe og børster: Forbrugerpraksis og bakterievækst og overlevelse” blandt europæiske forbrugere for at vurdere forskellige typer svampe og børster for vandoptagelse, tørre evne, vækst og overlevelse af Salmonella og Campylobacher.

I projektet er der målt effekt af forskellige rengøringsmetoder (bilag 1) som kan rengøre børste og svampe. Metoder med kloropløsning, kogende vand, opvaskemaskine og mikrobølgeovn er således testet.

Rengøringsmetoderne rangeres fra den mest til den mindst effektive rengøring Klor, kogning og opvaskemaskine er lige effektive til reduktion af Salmonella. Derefter kommer skylning af børsten og efterfølgende tørring og sidst kommer rengøring i mikrobølgeovn og henlæggelse uden tørring. Og det er gældende for både opvaskebørste og svamp.
Kort resume af konklusioner af EU projektet

Min konklusion:

  • Tørring af både opvaskebørste, svampe og karklude har størst betydning, for at bakterier ikke formerer sig.(se foto)
  • Brug børster frem for svampe
  • Børster tørrer hurtigere end svampe, så bakterier ikke formerer sig så hurtigt.
  • Når du bruger børsten holder du på skaftet, så evt. håndbakterier ikke spredes, og vandet kan være varmere end når svampen bruges
  • Sæt opvaskebørsten tørring efter brug
  • Rengøring af opvaskebørste er lige effektiv, hvad enten du anvender klor, maskinopvask eller kogende vand.
  • Så nemmest og mest miljøvenligt, at komme den i opvaskemaskinen en gang imellem.

Projektet har ikke testet for CoVid 19, men både klor, kogende vand og vask i opvaskemaskine vil  fjerne Coronavirus. I opvaskemaskinen er der overskud at tensider, som vil opløse fedt membranen på coronavirus, så den bliver inaktiv. Dertil kommer, at temperaturen i tørreprogrammet er så høj at der sker en varmedesinfektion.

10 CO2 tips med sne og frost

mandag, januar 4th, 2021

Så er vinteren endelig kommet. Lad os udnytte den dejlige sne og det kolde vejr.

Jeg har samlet 10 forslag til, hvad man kan gøre, hvis man vil være med til at nedsætte rengøringskemi og CO2 forbrug i familien.

  • Er det glat udenfor når avisen skal hentes, så tag ½ sok på skoen og du står fast
  • Er tæpper og lammeskind lidt kedelige så brug sneen som rensemaskine fremfor kemi.
  • Trænger uldsweater, uldundertøj eller det  gamle jakkesæt til en opfriskning, så hæng det ud i frostvejr. Du sparer CO2 og kemi til rens eller vask  
  • Har du snesjap på gulvet? 
  • Dug på ruderne eller ?

Læs mine 10 tips til hvordan vi udnytter frostvejret og den dejlige sne mest klimavenligt

 

Mikroplast i håndsæbe

lørdag, april 25th, 2020
Faste naturlige sæber er bedst for både hud og miljø.

Lige nu bruger vi danskere rigtig meget sæbe til at fjerne corona virus. Sæbe affedter huden voldsomt så flere og flere børn, får ødelagt deres hud og måske har allergi eller hudproblemer resten af livet.

Indtil midten af 80- erne var der fast håndsæbe på badeværelset, men derefter kom en bølge, hvor vi har brugt flydende håndvaskemidler i fancy farver og flasker af plastik. Vi fik at vide, at det var mere hygiejnisk. Man brugte det på hospitalerne.

Min rundtur i butikkerne viser, at håndsæben er kommet tilbage på hylderne. Det må være en fordel for CO2 emissionen fordi faste sæber ikke indeholder vand, så transporten kræver mindre energi. Dertil kommer, at vi skåner miljøet for de mange tomme plast beholdere.

Faste håndsæber er traditionelt fremstillet af planteolier fra kokos, oliven, solsikke og palmeolier, hvor der ofte anvendes syntetiske olier til fremstilling af de flydende.

I modsætning til de faste sæber skal der tilsættes konserveringsmidler for at de flydende kan holde sig.

Hvad er bedst hygiejnisk?

Gammel forskning fra 1984 skriver, at de flydende midler er bedst til at fjerne bakterier og virus fra hænderne. Anden forskning viser, at bakterier sætter sig på fast håndsæbe, men det blev ikke undersøgt, om bakterierne ville gøre skade. Flere kilder foreslår nu, at anvende de faste håndsæber i private i sunde og raske familier, og flydende syntetiske tensider med dispensere på offentlige steder og på hospitaler.

Atamon på børnehænder?

Da de faste håndsæber er fremstillet af naturlige olier, som kan være tilsat glycerin eller lanolin for ikke at affedte huden. De kan være et alternativ til de syntetiske “sæber” der normalt er i de flydende håndvaskemidler. 

Min rundtur i supermarkederne viser, at der er tilsat farver, syntetiske dufte og ikke mindst forskellige typer af konserveringsmidler til de flydende håndsæber. Flere af dem har tilsat Natrium-Benzoat, som er det samme som Atamon. Måske ungernes hænder ikke har særlig godt af at blive renset med Atamon.

Mikroplast i flydende håndvaskemidler

I mange af de flydende håndvaskemidler jeg mødte var der også tilsat mikroplastik i form af Styren/Acrylaat copolymerer. Dertil kommer at der er meget plastikemballage når man bruger de flydende midler. 

Bakterier og corona virus 

Ud fra et overordnet hygiejne synspunkt, er det en dårlig ide at desinficere børnenes hænder med Atamon eller sprit. Flere og flere undersøgelser viser, at langt de fleste bakterier er ikke skadelige, da de er med til at give vores børn et godt immunforsvar. De skal blive robuste, så de klarer sygdomme. Hygiejne er “læren om sundhed” og ikke kun et spørgsmål om at fjerne bakterier og virus. Et liv uden bakterier gør syg (1+2)  

Sådan bruger du fast håndsæbe
  • Prøv at brug almindelig fast håndsæbe fremstillet af naturlige “sæber, uden parfume,farve og skadelige konserveringsmidler, som kan give allergi. Måske huden får det bedre.
  • Hvis du sørger for, at overfladen er tør på håndsæben vil bakterierne ikke kunne leve. Så frem med den gamle sæbeskål.
  • “Virus overlever ikke så godt på et stykke sæbe som bakterier…”. (1) Måske, der kan sidde bakterier på håndsæben, men hvis du skyller den godt af skulle det ikke være noget problem.
  • Man har brugt naturlige sæber i mange tusinde år.
  1. Videndkab.dk (2015) Skal jeg bruge håndsæbe eller flydende sæbe
  2. Utopia (14.02.2022) Feste Gesichtsreinigung – gut für dich, gut für die Umwelt https://utopia.de/sponsored-content/feste-gesichtsreinigung-gut-fuer-die-umwelt
  3. DR ( 18.02.18) Kan du få allergi af dit hysteriske rene hjem?
  4. Utopia (04.10.19) .... wie hygiejnisch ist feste Seibe