FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Håndsæbe fast eller flydende?

april 25th, 2020 at 11:11

CO2 venlig, hygiejnisk forsvarlig og hudvenlig?

Lige nu bruger vi danskere rigtig meget sæbe til at fjerne corona virus. Sæbe affedter huden voldsomt så flere og flere børn, får ødelagt deres hud og måske har allergi eller hudproblemer resten af livet.

Indtil midten af 80- erne var der fast håndsæbe på badeværelset, men derefter kom en bølge, hvor vi har brugt flydende håndvaskemidler i fancy farver og flasker af plastik. Vi fik at vide, at det var mere hygiejnisk. Man brugte det på hospitalerne.

Min rundtur i butikkerne viser, at håndsæben er kommet tilbage på hylderne. Det må være en fordel for CO2 emissionen fordi faste sæber ikke indeholder vand, så transporten kræver mindre energi. Dertil kommer, at vi skåner miljøet for de mange tomme plast beholdere.

Faste håndsæber er traditionelt fremstillet af planteolier fra kokos, oliven, solsikke og palmeolier, hvor der ofte anvendes syntetiske olier til fremstilling af de flydende.

I modsætning til de faste sæber skal der tilsættes konserveringsmidler for at de flydende kan holde sig.

Hvad er bedst hygiejnisk?

Gammel forskning fra 1984 skriver, at de flydende midler er bedst til at fjerne bakterier og virus fra hænderne. Anden forskning viser, at bakterier sætter sig på fast håndsæbe, men det blev ikke undersøgt, om bakterierne ville gøre skade. Flere kilder foreslår nu, at anvende de faste håndsæber i private i sunde og raske familier, og flydende syntetiske tensider med dispensere på offentlige steder og på hospitaler.

Atamon på børnehænder?

Da de faste håndsæber er fremstillet af naturlige olier, som kan være tilsat glycerin eller lanolin for ikke at affedte huden. De kan være et alternativ til de syntetiske “sæber” der normalt er i de flydende håndvaskemidler. 

Min rundtur i supermarkederne viser, at der er tilsat farver, syntetiske dufte og ikke mindst forskellige typer af konserveringsmidler til de flydende håndsæber. Flere af dem har tilsat Natrium-Benzoat, som er det samme som Atamon. Måske ungernes hænder ikke har særlig godt af at blive renset med Atamon.

Mikroplast i flydende håndvaskemidler

I mange af de flydende håndvaskemidler jeg mødte var der også tilsat mikroplastik i form af Styren/Acrylaat copolymerer. Dertil kommer at der er meget plastikemballage når man bruger de flydende midler. 

Bakterier og corona virus 

Ud fra et overordnet hygiejne synspunkt, er det en dårlig ide at desinficere børnenes hænder med Atamon eller sprit. Flere og flere undersøgelser viser, at langt de fleste bakterier er ikke skadelige, da de er med til at give vores børn et godt immunforsvar. De skal blive robuste, så de klarer sygdomme. Hygiejne er “læren om sundhed” og ikke kun et spørgsmål om at fjerne bakterier og virus. Et liv uden bakterier gør syg (1+2)  

Sådan bruger du fast håndsæbe

  • Prøv at brug almindelig fast håndsæbe fremstillet af naturlige “sæber, uden parfume,farve og skadelige konserveringsmidler, som kan give allergi. Måske huden får det bedre.
  • Hvis du sørger for, at overfladen er tør på håndsæben vil bakterierne ikke kunne leve. Så frem med den gamle sæbeskål.
  • “Virus overlever ikke så godt på et stykke sæbe som bakterier…”. (1) Måske, der kan sidde bakterier på håndsæben, men hvis du skyller den godt af skulle det ikke være noget problem.
  • Man har brugt naturlige sæber i mange tusinde år.
  1. Videndkab.dk (2015) Skal jeg bruge håndsæbe eller flydende sæbe
  2. NDR (10.10.14) Ein Leben ohne Keime macht Krank
  3. DR ( 18.02.18) Kan du få allergi af dit hysteriske rene hjem?
  4. Utopia (04.10.19) .... wie hygiejnisch ist feste Seibe

Comments are closed.