At producere varmt vand er en af de mest energikrævende processer i vores hverdag. Er du interesseret i at spare på energien til varmt vand, så læs videre.
Men hvad koster det egentlig at varme vandet op til opvask, håndvask og badning, og kan du bare slukke for det varmevand? Læs om de officielle spareråd, og de mere kreative råd som jeg arbejder med.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at vaske hænder i lunkent vand. Energistyrelsen anbefaler at vaske hænder i koldt vand.[1] FruGrøn.dk anbefaler at vaske hænder med sæbe og koldt vand.
Sluk og spar
Skal du på ferie mere end 4 dage, så sluk din forrådsvandvarmer dagen før. Lad familien morgen bade, så alt det varme vand bliver brugt. Du bruger ikke gas å at varme det op før du kommer hjem. Så kommer der friskt koldt vand igennem rør og beholder. Fordelen er, at du ikke bruger energi på at varme vandet op igen. Og vandet i rør og beholder er på 10-15 0C, hvor legionella ikke er noget problem.
Når du kommer hjem fra ferie skal du lade vandet løbe så det igen bliver klart og rent.
Hvis du vasker op i maskine er her måske nogle kreative ideer.
Nye A mærkede opvaskemaskiner bruger omkring 0,6 – 0,8 kWh og 8,4 -10 liter vand til en vask af 14 kuverter. Når maskinerne testes vurderes de ud fra forbrug på ECO-programmerne som bruger mindre energi end normalprogrammer. Men forbruget afhænger meget af mærke, model, programvalg og hvor meget der er i maskinen.
De nyeste uvildige test af opvaskemaskiner viser, at næsten alle har en god vaskeevne. De 2 mærker som generelt er mest energiøkonomiske og bedste køb er Bosch og Miele. Det er gode valg, men vær opmærksom på, at begge firmaer har maskiner i forskellige prisklasser og energiklasser. Så tjek Forbrugerstyrelsens test inden køb. Her har jeg sammenlignet Miljømærkningen på to Bosch maskiner der har energimærkning A og E:
Energimærkning på to Bosch opvaskemaskinerefter de nye EU regler. Både den A mærkede og den E mærkede har en kapacitet på 14 kuverter og et vandforbrug på 9,5 liter vand.
MEN den A mærkede vasker 4 timer og 55 minutter på ECO programmet, mens den E mærkede “kun” vasker 3 timer og 45 minutter. Hvem mon vil bruge et så langt program? Det er vedtaget, at teste opvaskemaskiner og vaskemaskiner på ECO programmer og angive forbruget for 100 vaske/år. Den A mærkede opvasker bruger 54kWh/år mens den E mærkede Bosch bruger 95kWh/år, hvis du altid bruger ECO programmer. Bruger du normal programmer vil det koste 0,2 – 0,4 kWh mere pr. vask og bruger du et hurtig program bruger næsten det samme som ECO program.
NOTE: Hvis maskinen vasker 4-5 timer må det slide mere på maskinen end hvis den kun vasker 1 time?
Lige nu efterspørger vi alle billig el og gas, og sælgerne står parat med gode tilbud på billig strøm. Men kan vi nu tro på deres “billige priser”?
Nej, det kan du ikke altid. Min søgning på Google viser, at flere firmaer bruger smart markedsføring for at få aftaler med os “uvidende” forbrugere.
Flere firmaer starter deres side med gode og velmenende råd om energibesparelser og fortæller at de sammenligner priser på markedet. Du skal så logge ind med navn og telefonnummer og de kontakter dig med tilbud fra nogle enkelte firmaer, som de repræsenterer. Et eksempel er siderne Elberegner.dk og Findenergi.dk som i september 2022 fandt priser Velkommen, NettoPower, NRGI og OK. Umiddelbart smart markedsføring med så mange forskellige domæner. OG de skifter hele tiden partnere! I dag den 28.11.2022 er Verdo og Naturenergi kommet på med. Som forbruger er det vanskeligt at gennemskue de forskellige aftaler man kan indgå. Fast pris, variabel pris, kvartals el, flexafregning, spotpris, timepris, vind strøm m.v.
Brug uvildige rådgivere
Vil du have uvildig rådgivning om elpriser så brug elpris.dk, som er et uvildigt site fra Forsyningstilsynet. Her indtaster du dit postnummer og dit elforbrug, fx 4000kWh, og du kan så sammenligne de forskellige tilbud. Hvis du ikke gider skifte aftale hver 3 måned, så tag ikke et af de første “introduktionstilbud” Vil du have uvildige energispareråd SparEnergi.dk som er fra Energistyrelsen. Eller “CO2tips.dk” som har mere kreative råd. smil, og vil du følge med i dit eget Vil du følge med i dit eget elforbrug, så log ind på eloverblik.dk som er fra Energinet.dk. Energinet.dk er uvildig og registrerer alle danskernes elforbrug. Vil du læse mere uvildigt viden om energiforbrug anbefaler jeg artikler fra Forbrugerrådet.dk, Bolius.dk, og CO2tips.dk
Timeafregning – gør en forskel
Vil du gøre en forskel og bruge strøm når det er billigt, er det en god ide at vælge en aftale med timeafregning. For et få en sådan aftale skal du på Elpris.dk trykke på “variabel pris” og “flexafregning”. Udover besparelser på elregningen er du med til at gøre en god indsats for miljøet. Så har du tid og lyst, så vær med til at gøre en indsats for miljøet. Samtidig har det den fordel at vores elnet bliver bedre udnyttet.
Elmåler
Er det menneskehandel?
Energibarometeret viser, at 72% af danskere gerne vil være med til at gøre en indsats med energibesparelser. Nedsætter vi sammen CO2 emissionen er billigere end at bygge nye vindmøller, solcelleparker og kraftværker.
El-branchen må slutte med at forvirre os forbrugere med den manglende gennemsigtighed i branchen. Vi må have klare og ensartede ord på det vi køber. Det er en opgave for Green Power Denmark (Dansk Energi) of Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Måske vi skal tænke helt stort og droppe el-liberaliseringsloven?
I mine mange år inden for elbranchen har jeg flere gange erfaret, at smarte mænd opretter et firma med smart markedsføring, hvor vi forbrugere kan købe deres billige strøm. Når firmaet har samlet mange kunder bliver de solgt til større firmaer, det betaler mange penge for kunderne. Det kalder jeg “menneskehandel”, men det er lovligt med loven om liberalisering af elmarkedet.
Har du problemer med bananfluer i køkkenet, så har jeg opskriften på hvordan du kommer af med dem. Gennem flere år har jeg testet forskellige typer af bananfluefælder.
Mit bedste, grønneste, billigste og mest miljøvenlige råd mod bananfluer er derfor:
Alm. Brun eddike med en æblefis eller et ½ råddent æble
OG tilsæt Et par dråber opvaskemiddel i et glas på køkkenbordet.
Drop plastik, dyr æbleeddike og balsamico. Husk sulfo! FruGrøn.dk – CO2tips.dk
Stil et glas på køkkenbordet hele sommeren og det vil snart være fyldt med de små irriterende kræ.
Notatet beskriver hvordan du undgår bananfluer i sylteperioden og hvordan jeg har testet metoderne med rødvin, hvidvin, frugtsaft, æbleeddike, med og uden plastik og sulfo.
Lige nu er der mange, der anbefaler at vaske i super naturvenlige vaskemidler. De gratis kastanjer, efeu, sæbeurt eller de dyrekøbte sæbenødder og ECO-ægget. Mine test viser, at disse “alternative og miljøvenlige” ikke vasker bedre end at vaske i rent vand. Så spar penge og vask i rent vand, eller køb et godt miljømærket vaskemiddel.
Kastanjer, efeu, sæbeurt og sæbenødder indeholder alle saponiner, der kan få vandet til at skumme og som derfor kan løsne løsne smuds fra tøjet. Ecoegg indeholder mange forskellige kemikalier, som næppe kan være miljøvenlige.
Min test af sæbebær og Ecoegg viser, at vaskeevnen er meget dårlig i forhold til andre flydende vaskemidler til kulørt vask. De alternative vaskemidler er testet på normal tilsmudset blandet vasketøj suppleret med tilsmudset pletstykker og en strips, der viser hvor godt midlet virker. Efter vask med Ecoegg blev tøjet vasket en ekstra gang med et traditionelt flydende finvaskemiddel. Tøjet blev tydeligt renere hvilket det opsamlede vaskevand også bekræftede.
Foto af vaskevandet efter 2. gangs vask med et godt flydende vaskemiddel:
Den korte konklusion er, at de kan friske rent tøj op, men at de ikke vasker meget bedre end rent vand. Da de hverken indeholder kalkbinder, enzymer eller blegemidler vil der ophobes kalk og smudsrester i tøjet.
I 2021 bekræfter Forbrugerrådets test mine resultater fra 2020. Sæbebær vasker ikke bedre rent end rent vand og “Ecoegg vaskede tøjet lige så rent, som hvis der bliver vasket i rent vand uden vaskemiddel”
Brun sæbe er fremstillet på naturlige fedtsyrer og er et godt alternativ til syntetiske rengøringsmidler. Mine test viser, at brun sæbe er meget forskellig i effektivitet.
Nogle brune sæber er meget basiske, så de kan fjerne fastbrændt fedt/sukker på bageplader og i ovn. De har en pH på 11-13 så du skal bruge handsker når du bruger det. De flydende brune sæber er ofte mere neutrale og har en pH på 8-9. Der kan dog være store forskelle, så læs på brugsanvisningen hvad pH midlet har.
Jo højere pH jo større rengøringseffekt på fastbrændt smuds og malinger.
De naturlige fedtsyresæber som sæbespåner og andre sæbebaserede rengøringsmidler har som fordel, at de sammen med kalken i vandet danner kalksæber, som lægger et beskyttende lag på over flader. Det kan være en fordel på nogle over flader som træ, linoleum (max. pH 9) og stemmaterialer som terrasso. Men absolut en ulempe når blanke overflader skal rengøres. Specielt mørke blanke fliser og glas bliver matte af rengørings med sæbebaserede midler.
Så drop den brune sæbe når drivhuset skal rengøres. Brug i stedet gammeldags soda og et par dråber opvaskemiddel. så bliver drivhuset flot. læs mere om mine grønne fif til rengøring med regnvand.