FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Archive for the ‘Nyheder’ Category

Nyheder i September

søndag, september 6th, 2009

Grønt Forum i Sorø uddeler miljø-pris til FruGrøn

Mon det var fortjent?
Skriv din kommentar på Sjællandske Mediers blog

Skal vi have grønne butikker i Sorø?

Grøn Hverdag skriver i deres seneste nyhedsbrev, at de vil arbejde for flere grønne butikker i Sorø. Hvis du vil være med så kontakt Dorte E Nielsen, der er formand i Sorø på telefon 38888151…..Godt initiativ;0)
“Netværket for Grøn Butik er et samarbejdsnetværk mellem de aktører der laver Grøn Butik i Danmark. Netværket har udarbejdet et fælles koncept og fælles minimumsretningslinjer, som alle der bruger Grøn Butik logo og idé skal arbejde indenfor.”

Septemberhaven er så flot

Lige nu er haven så flot og frodig. Det er nu, at alle grøntsager høstes fra haven. Hvis du har overskud af blommer, æbler, bønner eller skønne blomster, så tag det med på arbejde eller giv det til børnehaven, skolen, naboer eller vennerne. Du glæder både dine medmennesker, naturen og miljøet. Hvorfor kan vi ikke være selvforsynende med æbler og grøntsager i september? Hvordan lærer vi vores børn at spise danske frugter?

“Fremtiden begynder nu”

Grønt Forum i Sorø viser filmen “fremtiden begynder nu” i Victoria teatret. Det er gratis at deltage, og der serveres en let forfriskning til de fremmødte. Det sker lørdag den 26. september i Viktoria teatret i Sorø kl. 11.30 – 12.45. Der uddeles også en Miljø/Agenda 21 pris.

Nyheder i August

mandag, august 10th, 2009

Ny rapport om Danskernes måltidsvaner

I to tredjedele af familierne i Danmark er det fortsat primært kvinderne, der har hovedansvaret for at lave mad. Læs mere under husarbejde.

Kender du “Klimahjulet”

At genanvende materialer sparer energi og CO2
1 stk konservesdåse af genvundet materiale sparer energi svarende til 7 timers TV-kiggeri.
1 kg aviser af genvundet af genvundet materiale fremfor jomfrueligt papir svarer til energiforbrug til opladning af en mobiltelefon til samtale i 4½måned.
17 kg CO2 spares ved genvinding af 10 stk mobiltelefoner
56 kg CO2 spares ved genvinding af 56 Computerskærme
Bestil klimahjulet på www.stenametall.dk. STENA Koncernen er Nordens største genvindingsvirksomhed. De har beregnet kreative sammenligninger for genanvendelse af stål, aluminium, plast (HDPE), papir og glas. STENA genvinder hvert år materialer svarende til en reduktion på 10.mil tons CO2. Læs artikel i Grøn Hverdag, juni 2009, www.gronhverdag.dk
Primærkilde: “Envoronmental benefits of recycling, an international review of life cycle comparison for key materials in UK recycling sektor”, The Waste &Rescources Action Programme (WRAP) September 2006

Video med klimavenlig mad

Persille er et af de sundeste produkter man selv kan dyrke i haven. Når man dyrker i egen have, får det often en kraftigere smag, flere vitaminer og sekundære næringsstoffer end det man køber. Derudover er CO2-forbruget til dyrkning i haven meget begrænset.
Set i et livscyklusperspektiv er hjemmeproduktion også bedre for miljøet og klimaet. Der spares CO2 fordi der bruges mindre energi på opbevaring, transport og emballage. Der kommer ialt 5 videoklip i serien. Se videoerne:
Læs om: Klimavenlig mad i juli under klima opskrifter

Nyheder i Marts

tirsdag, marts 3rd, 2009

Tips til tomatdyrkning i koldhuse

Sidest år fik både naboerne og vi rigtig mange tomater fra mit lille kolde drivhus. Der var tomater fra juli til juleaften. Nu, er det tiden til at  overveje hvilke tomater, vi skal have i år. De “sorte”, de “gule” og de store abetomater, gav meget få kilo, så dem springer vi over i år. Se videoen, hvor skønt der var i drivhuset sidste sommer.
Den lille video giver tips til dig der gerne vil være “miljøbevidst” og dyrke egne tomater. Fri for pesticider, emballage og en CO2 belastende opvarmning i danske drivhuse og/eller transport fra syden. Undersøgelser viser, at det koster omkring 3,5 kg CO2, at producere 1 kg tomater i et LCA-perspektiv. Lidt mere end til produktion af 1 kg svinekød.
Seks er godt, men…I Danskernes kostvaner står der: “Analyser viser desuden, at der hyppigt spises salat, tomat og agurk til aftensmaden, mens grovegrøntsager som kål, løg mm. er en sjældnere gæst ved middagsbordet”
En voksen spiser ca.10 g tomat om dagen og lever i gennemsnit 78år. Hvis familien dyrker egne tomater vil CO2-emissionen i et livscyklusperspektiv reduceres med ca. 3 tons CO2. Umiddelbart ikke meget, men hvis der samtidig dyrkes agurker, peber, druer m.v. og man ser det som noget energigivende, bliver det meget. En sidegevinst er, at man spiser årstidens produkter, og glæder sig til den nye avl. Og børnene er vilde ;0)

Smider vi mad ud?

DR4- sjælland diskuterer, om det er en god ide, at anvende “doggyposer” til at tage de rester med hjem, som man ikke kan spise når man besøger en restauration. På DK4’s Facebook blog har jeg skrevet følgende:
“Jeg synes hellere vi skal forebygge og arbejde for at vi kan bestille forskellige portions størrelser. Som FruGrøn I Sorø anbefaler jeg, at man lærer at lave mad, beregne protionsstørrelser og at genanvende eventuelle rester.
Vi svælger os i mad, brunch og buffet borde med et vrimmel af retter. Da alle skal have alt altid bevirker det, at danskere i gennemsnit smider 65kg spisebart med ud om året.(øv)
Specielt kød er et problem for CO2, så derfor vælg om du vil have 50, 100 eller 500g bøffer.Hvordan får vi danskerne til at “nyde” maden fremfor at “grovæde”?
Hilsen Frugrøn i Sorø

Så er det forår

Se denne lille video som er produceret af Økologisk Landsforening. Slip køerne løs. Det sker den 26. april. Se video

Ny forbrugerportal om bæredygtighed

Der er ikke mange entydige svar og lette løsninger, når det kommer til bæredygtighed. Men du har flere muligheder for at gøre en forskel. På Forbrugerstyrelsens nye portal kan du finde råd og redskaber, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der giver mening i forhold til netop din livsstil og overbevisning. se:link

Nyheder i April

tirsdag, marts 3rd, 2009

Forårssuppe med aprilvitaminer

Hvis man tager på tur i skoven med familien bliver man i godt humørLige nu kan man finde superlækre brændenældeskud, skovsyre, skvallerkål, ramsløg m. mere. Pluk en protion og gå hjem og lav suppe på det. En frisk kylling, en masse urter fra naturen, nogle store kartofler, porer eller andet godt. Det er nem påskemad og man smager det til med de krydderier man synes om. Familien får en overraskelse, da suppen er selvkomponeret og lavet på naturens friske urter.
Her er et foto af skovsyre og brændenældeskud.

Forårssuppe med aprilvitaminer
Hvis man tager på tur i skoven med familien bliver man i godt humørLige nu kan man finde superlækre brændenældeskud, skovsyre, skvallerkål, ramsløg m. mere. Pluk en protion og gå hjem og lav suppe på det. En frisk kylling, en masse urter fra naturen, nogle store kartofler, porer eller andet godt. Det er nem påskemad og man smager det til med de krydderier man synes om. Familien får en overraskelse, da suppen er selvkomponeret og lavet på naturens friske urter.

Her er et foto af skovsyre og brændenældeskud.

Nyheder i Februar

fredag, februar 13th, 2009

Rødt kød og CO2

Det vrimler for tiden med forskellige resultater på livscyklusanalyser af fødevarer. der er undersøgelser fra Australien, Sverige, Schweits og Danmark. se www.co2tips.dk under litteratur. De forskellige undersøgelser viser meget forskellige tal, hvilket er et tegn på at det kan være problematisk at foretage “Vugge til grav” analyser på fødevarer. Dette fordi oprindelsesland, produktionsstørrelse, dyrkningsform m.v. varierer fra produktion til produktion.
En undersøgelse fra Danmark viser, hvor meget CO2 der går til at producere forskellige kødtyper. Eksempler herpå er:
1 kg oksekød     14 til 37 kg CO2
1 kg svinekød    3,6 kg CO2
1 kg kylling       3,6 kg CO2
1 kg kartofler    0,215 kg CO2
1 kg skæreost     11 kg CO2

 

Både sundhedsmæssigt og miljømæssigt er en god ide, at spise kartofler og grøntsager til bøffen. Se mine klimaråd under “Klimamad”
Rødt kød, mælk, ost og ris tillægges et “ikke energirelateret tillæg”, som dækker for metan (= prutter) og lattergas. Da metan har en drivhuseffekt, der er ca 25 gange større end CO2 omregnes metanmængden til CO2 ekvivalenter således at emissionerne kan sammenlignes. CO2 fra metan til oksekød er beregnet til 9 kg CO2 (Måltiders klimapåvirkning- 2008)
Landbruget har udarbejdet denne oversigt:

 

En australsk gruppe “Carbonneutral”,(Rose, B (2007) der forsker og arbejder med nedsættelse af CO2 emissionen har beregnet, hvor meget CO2 forskellige spisemønstre forårsager pr. dag:
Vegan                0.530kg CO2e
Vegetarian          0.549kg CO2e
White Meat Only  1.024kg CO2e
White/Red Mix     2.920kg CO2e
Red Meat Only     4.815kg CO2e

 

Det kunne være spændende at finde ud af hvor meget svin prutter? og hvor meget menneskers prutteaktivitet vil øges, hvis vi alle blev vegetarer
Forbrugerrådet har en artikel om “klimamad” i TÆNK, februar2009 Forbrugerrådet har udviklet et interaktivt spil, hvor man kan beregne hvor meget CO2, der går til vores måltider.

Hvor er kvinderne i Politiken?

onsdag, januar 28th, 2009
Lørdag den 7. februar inviterer Politiken 7 mandlige økonomer til at diskutere, hvad der skal gøres ved finanskrisen. De er alle pessimistiske og foreslår forskellige økonomiske indgreb. I avisen står der også 5 gode råd til hvordan man klarer sig underfinanskrisen. Dette er også skrevet med en maskulin tilgang.
Kreativitetsteorier viser, at nytænkning sker når der stilles “skøre” spørgsmål til noget eksisterende, og at udviklingen ofte ændrer sig i krisetider. Jeg opfordrer derfor Politiken til at bede 7 kvinder om at finde frem til nogle gode “kriseråd”, for således at få en nuanceret bud på udviklingen i fremtidens samfund.
En stor dansk koncernleder har udtalt: “Kunsten er at generere profit og samtidig have fokus på etik, social ansvarlighed og miljø”. Ja, men vi må diskutere, hvorledes dette kan realiseres, og om det overhovedet er muligt og ønskeligt med vækst, for at give borgerne i samfundet mere livskvalitet. I det følgende giver jeg mine råd:
Mine forslag er “oplevelser” som giver gratis M-vitaminer til et bedre, sundere og mere bæredygtigt liv. Hvis vi er optimistiske, åbne, positive og tænker kreativt og originalt vil det give energi til at klare “krisen”. Mine forslag er:
  • Planlæg haven: Dyrk tomater, peber, grøntsager m.v. Så skal vi snart i gang med at planlægge hvilke grøntsager og frugter, der skal dyrkes i haven og i drivhuset til sommer. Se mine tomattips……..

  • Lav mad af friske lokalt dyrkede produkter
  • Plant et par gode æbletræer
  • Gå tur i skoven og pluk bær og svampe
  • Ta ud og fisk med hele familien
  • Bag gode fuldkornsbrød til hele ugen
  • Prøv en kødløs dag om ugen
  • Prøv at drikke postevand en hel uge
  • Køb ind i genbrugsbutikker

Og hvad med dansk te?

Lav evt. aftaler om at alle i familien halverer tiden foran TV og PC’en. Det sparer CO2 og giver tid til andre aktiviteter.

Diskuter hvorledes familien kan anvende den energi, der ligger i kreativitet, oplevelse, nydelse og samarbejde gennem følgende M-vitaminer:

  • Mad
  • Motion
  • Musik
  • Morskab
  • Medskab
  • Meditation
  • Medier