FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Author Archive

Drop sulfo og brug COLOR vask

tirsdag, februar 28th, 2023
Stop nu med at pøse sulfo på pletter inden de vaskes. Det er overflødigt hvis du bruger de bedste vaskemidler.
Ifølge uvildige test fra Tænk er de bedste midler på markedet Ænglemark fra COOP.
Det flydende er bedst til farvet tøj og HVIDVASK pulver bedst til hvidvask.
Skal du pletrense så brug det flydende COLOR. Sulfo er gået på pension. se Aftenshovet 27.02.2023

At bruge sulfo til pletter blev indført, da vi kun havde vaskemidler som pulver.
Nu har vi flydende vaskemidler så brug dem. De er mere effektive, de skummer ikke for meget og de skal i vaskemaskinen alligevel. FruGrøn.dk

Vaskemidler der vasker rent?

søndag, november 20th, 2022

Lige nu er der tilbud på de to vaskemidler, som vasker tøjet rent uden brug af pletfjerningsmidler. Men de skal bruges efter doceringen og på det rette vaskeprogram. Så drop pletfjerning og andre unødvendige tilsætninger til vaskemaskinen til hverdag.
Samtidig med at vores vaskemidler er blevet mere og mere effektive kommer der flere og flere kemikalier til pletfjerning på hylderne i supermarkedet. Mon det skyldes, at den gamle “husmor” er død?

Reklamer og influencer i FaceBook grupper er gode til at fortælle den uøvede husM/K at tøjet bliver renere af at anvende de forskellige skrappe kemikalier. Pletfjerning er nødvendig, hvis vaskemaskinen er i dårlig, i stykker eller der anvendes forkert program eller forkert doceringen af vaskemidlerne.
Det er en trist udvikling for både miljø og pengepung. Tænk på al den emballage der ender i skrællespanden fra specialmidlerne.

Et godt vaskemiddel er tilsat kalkbinder, der fjerner kalk fra både tøj og maskine.

Et godt vaskemiddel er tilsat enzymblandinger, der fjerner smuds og pletter

Alle vaskemidler fjerner COVID virus, også i kold vask

Moderne vaskemidler virker også ved lave temperatur. Køb to midler:

Bedste HVID vaske pulver er Aenglemark fra COOP. Det holder tøjet Hvidt og bleger pletter (2022)

Bedste KULØRT vaskemiddel er COLOU flydende Aenglemark fra COOP (2022)

Der er dog nogle pletter, som måske kræver forbehandling:

  • Blodpletter skal lægges 10 min i koldt vand
  • Gamle pletter kræver specialbehandling
  • Pletter på fine hvide tekstiler, der skal vaskes på skåneprogrammer
  • Sod, skimmel, blomsterstøv, karry skal bleges med blegemiddel. Link til blegemidler

Hvis du vil forbehandle pletter er mit bedste, grønneste og nemmeste råd at komme flydende vaskemiddel på pletten og lade den ligge 10 minutter.

Er det farvede pletter fra rødvin, saft eller frugt så brug citron opvaskemiddel ( pH 4,5). Det vil blege farven.

Du kan også bruge koncentreret opvaskemiddel, men pas på med at bruge for meget, da det skummer under vaskeprocessen så vaskeevnen kan nedsættes.

Hvis pletter på farvede tekstiler ikke kan fjernes, så sæt en mariehøne eller glasperler på. Smil

Økologiske buketter

søndag, oktober 23rd, 2022

Lad blomsterne god i haven, enten vild eller mere planlagt. Stauder er nemme, da de kommer år efter år. Men mange blomster drysser også selv frø ud år efter år. Fx. Morgenfrue, valmuer

Koldt bad sundt for krop, natur og pengepung

torsdag, september 29th, 2022

Udendørs hyggeligt, sundt bad

Det er oplevelsesrigt, at bade i det fri. Det er sundt for både krop, natur og pengepung. Det er som om at blive født hver morgen!

har du ikke mulighed for at bade i havet, så indret dit eget udendørs bad. Klip en lille hule ind i nogle buske, læg nogle sten og brug en bruser på haveslangen til at forkæle din krop. eller find på andet kreative.

Mit udendørsbad er en “hule” i et træ, hvor jeg har stablet nogle træstubbe op og lagt et gulv af gamle fortovsfliser. For at naboen ikke skal have fornøjelser, har jeg opsat nogle gamle lagner med tøjklemmer. Når min vandslange ligger i solen, bliver vandet opvarmet gratis med solenergi. Om sommeren bliver vandet måske 48 grader, så jeg måtte lægge slangen lidt i skyggen. Fordelene ved det udendørs bad er, at det er vand- og energibesparende, sundt for krop og sjæl, og ikke mindst skal der efterfølgende ikke tørres op på fliser i badeværelset.
Det bedste og mest miljøvenlige bad er dog, når “vorherre” sender en rigtig god regnbyge. Eller du har mulighed for at bade i søen eller i havet,

Det varme vand

https://utopia.de/ratgeber/warmwasser-sparen-5-tipps-die-du-einfach-umsetzen-kannst/

Hvad sparer jeg ved at bade i koldt vand?

I flere år har jeg taget bad udendørs, når solen har opvarmet vandet til mig. Nu er jeg begyndt også at gøre det, når vandet er koldt. det er hårdt at komme i gang, men når du lærer det, giver det god energi til kroppen.

Udendørs bad kan foregå på mange forskellige måder. Dyrt og eksklusivt eller billigt og enkelt.
Det helt lavteknologiske er at lade haveslangen ligge i solen, og tage et varmt bad når vandet er tilpas varmt. Udebliver solen er det så kun et koldt bad.
Da jeg fandt ud af, at mit gasfyr brugte 0,4 m3 gas (13kr) om dagen UDEN jeg brugte af det varmt vand besluttede jeg at slukke for gasfyret midt i maj.

Byg et udendørs bad

Du kan investere i et flot udendørs brusebad eller du kan bade meget lavteknologisk og bruge haveslangen eller sætte varmeopsamler på taget. solen vil opvarme vandet om sommeren, så der vil være varmt vand måske en gang om ugen. Planlæg den store omgang med hårvask nor solen skinner. Vil du fortsætte med at være vinterbader i haven skal der måske varmes vand op ugentlig for at få håret vasket.

Hvad koster varmt vand?

mandag, september 26th, 2022

At producere varmt vand er en af de mest energikrævende processer i vores hverdag. Er du interesseret i at spare på energien til varmt vand, så læs videre.

Men hvad koster det egentlig at varme vandet op til opvask, håndvask og badning, og kan du bare slukke for det varmevand?
Læs om de officielle spareråd, og de mere kreative råd som jeg arbejder med.


Sundhedsstyrelsen anbefaler at vaske hænder i lunkent vand.
Energistyrelsen anbefaler at vaske hænder i koldt vand.[1]

FruGrøn.dk anbefaler at vaske hænder med sæbe og koldt vand.  

Sluk og spar

Skal du på ferie mere end 4 dage, så sluk din forrådsvandvarmer dagen før. Lad familien morgen bade, så alt det varme vand bliver brugt. Du bruger ikke gas å at varme det op før du kommer hjem. Så kommer der friskt koldt vand igennem rør og beholder. Fordelen er, at du ikke bruger energi på at varme vandet op igen. Og vandet i rør og beholder er på 10-15 0C, hvor legionella ikke er noget problem.  

Når du kommer hjem fra ferie skal du lade vandet løbe så det igen bliver klart og rent.

[1] https://www.teknologisk.dk/ydelser/legionella-temadag/2022/40905 indlæg nr.3

Opvask spar energi?

mandag, september 26th, 2022

Hvis du vasker op i maskine er her måske nogle kreative ideer.

Nye A mærkede opvaskemaskiner bruger omkring 0,6 – 0,8 kWh og 8,4 -10 liter vand til en vask af 14 kuverter. Når maskinerne testes vurderes de ud fra forbrug på ECO-programmerne som bruger mindre energi end normalprogrammer. Men forbruget afhænger meget af mærke, model, programvalg og hvor meget der er i maskinen.

De nyeste uvildige test af opvaskemaskiner viser, at næsten alle har en god vaskeevne. De 2 mærker som generelt er mest energiøkonomiske og bedste køb er Bosch og Miele. Det er gode valg, men vær opmærksom på, at begge firmaer har maskiner i forskellige prisklasser og energiklasser.
Så tjek Forbrugerstyrelsens test inden køb. Her har jeg sammenlignet Miljømærkningen på to Bosch maskiner der har energimærkning A og E:

Energimærkning på to Bosch opvaskemaskiner efter de nye EU regler.
Både den A mærkede og den E mærkede har en kapacitet på 14 kuverter og et vandforbrug på 9,5 liter vand.

MEN den A mærkede vasker 4 timer og 55 minutter på ECO programmet, mens den E mærkede “kun” vasker 3 timer og 45 minutter. Hvem mon vil bruge et så langt program?
Det er vedtaget, at teste opvaskemaskiner og vaskemaskiner på ECO programmer og angive forbruget for 100 vaske/år. Den A mærkede opvasker bruger 54kWh/år mens den E mærkede Bosch bruger 95kWh/år, hvis du altid bruger ECO programmer.
Bruger du normal programmer vil det koste 0,2 – 0,4 kWh mere pr. vask og bruger du et hurtig program bruger næsten det samme som ECO program.

NOTE: Hvis maskinen vasker 4-5 timer må det slide mere på maskinen end hvis den kun vasker 1 time?

Læs mere https://husarbejde.dk/hygiejne/opvask/