FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Etiketter på syltetøjsglas

oktober 31st, 2014

Hvordan fjernes etiketter syltetøjglas?

Så er det tid til at sylte havens produkter. Og hvorfor ikke genbruge nogle af de mange glas, man har fået i årets løb. Etiketterne skal fjernes og det kan nogle gange være svært.
TEST 1 (9/2014) viser, at de fleste etiketter går af ved at lægge glassene i blød natten over i opvaskevand, rent vand, i regnvand eller i sodavand. Flest etiketter går af når de lægges i blød i sodavand.

Soda er en kraftig base (ph11) som får papir og lim til at ”kvælde”, så limen nemmere løsner sig. Det kan så skrabes af med en urtekniv, eller skrubbes af med en skuresvamp af stål. Soda blev opløst i koldt vand, så der blev ikke brugt energi til kogning af iblødlægningsvand. Opløses soda i varmt vand, virker det bedre. (1 spsk. pr. 1 liter vand).

Når der anvendes regnvand, opvaskevand eller sodavand, er der nogle gange en lille klistret rest af lim, der måske kan fjernes med eddike.
Men på nogle af glassene, er der anvendt lim, der ikke vandopløselig. Det kræver kemiske opløsningsmidler, som renset benzin, petroleum eller acetone ( neglelaksfjerner)

Min undersøgelse viste, at limen på glas fra den ”Den gamle Fabrik”, Glyngøre Sild, Lykkeberg Sild og Ø-mærket marmelader fra Svansøe var vanskelige at fjerne. Vil man genbruge disse glas skal etiketten skrabes af med en urtekniv eller en glasskraber efter iblødlægningen. OG, resten af limen skal fjernes med renset benzin, petroleum eller acetone (neglelaksfjerner). Måske det er mere miljøvenligt, at smide disse glas i glaskontaineren!

Mine undersøgelser, er refereret på hjemmesiden BOLIUS.dk, som er et uvildigt Videncenter for Boligejere.
På bloggen, er der kommet flere forslag til, hvordan etiketter fjernes.

TEST 2 (11/2014) Da jeg fik flere ideer har jeg testet 5 forskellige metoder til at opløse de etiketter, der ikke er vandopløselige på glas fra “den Gamle Fabrik” :

  • Madolie: Etiketten kan nemt trækkes af, men limrest skal fjernes med knofedt eller kemisk opløsningsmiddel
  • Kogende vand i glasset: Etiketten kan nemt trækkes af, men limrest skal fjernes med knofedt eller kemisk opløsningsmiddel
  • Hårtørrer: Her brændte jeg fingrene, og der var også en limrest
  • Soda i varmt vand (1sps./l): Etiketten kradses let af dagen efter, men limrest skal fjernes med knofedt eller kemisk opløsningsmiddel
  • Håndopvaskemiddel i varmt vand ( 1ts/l): Etiketten kradses let af dagen efter, men limrester skal fjernes med knofedt eller kemisk opløsningsmiddel
  • Stadig limrester, der skal fjernes med knofedt eller kemisk opløsningsmiddel.

IMG_8053

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konklusion på mine test: De fleste etiketter fjernes efter iblødlægning natten over i opvaskevand, regnvand eller sodavand. Flest går af i varmt sodavand. På glas fra Den Gamle fabrik, Glyngøre Sild, Lykkeberg sild og marmelader fra Svansøe er der anvendt lim, der ikke er vandopløselig. De skal fjernes med knofedt eller kemiske opløsningsmidler som renset benzin, petroleum eller acetone ( =neglelaksfjerner).

Man kan fjerne etiketter med ikke vandopløselig lim med madolie, kogende vand og hårtørrer, men der er stadig en klistret limrest, som skal fjernes med knofedt/grydesvamp af stål eller med kemiske opløsningsmidler.

FruGrøn’s råd: Rengør og genanvend glas med vandopløselig etiket,  og smid de andre i glaskontaineren!

Hvordan fjerner jeg vanskelige etiketter from Anne Grete Rasmussen on Vimeo.

Biomasse – en udfordring

oktober 5th, 2011

Biomasse, en begrænset ressource?

Skal vores landjord anvendes til at producere vores fødevarer eller skal den anvendes til produktion af biomasse.

Biomasse kan anvendes til benzin, boligopvarmning, elproduktion og betegnes ofte som en vedvarende og CO2 neutral energikilde.
MEN biomasse anvendes også til bioplast, tekstiler, møbler, vaskepulver m.v.

Det areal, der kan dyrkes til ager-, og skovbrug i verden er en begrænset ressource i forhold til de mennesker der er på jorden.

En rapport fra NOAH, har analyseret emnet, og udgivet en rapport der skriver:

“EU’s landfodaftryk er 2,5 ha/person, hvilket er større end det globale gennemsnit på 1,23 ha/person. Der er kun 1,7 ha/person til rådighed globalt…”
“Brugen af land skyldes i høj grad forbruget og produktionen af foder, animalske produkter, agro-brændstoffer og biomasse til energi. EU har samtidig en lang række politikker, som understøtter dette, bl.a. Brændselsdirektivet…..”
NOAH (2016) Land til salg – Hvordan EU modvirker bæredygtig landanvendelse

Konference 5. Oktober 2011

Jeg har deltaget i en konference om klimakommissionens nye rapport “Grøn energi”. De store konklusioner er, at det Danmark kan gøres uafhængig af fossile brændstoffer i 2050 ved at anvende vedvarende energi som vind, biomasse, sol m.v. OG, at omlægningen vil koste ca. det samme, som import af de fossile brændstoffer i 2050. Fordelen er, at vi anvender CO2-neutral energi og at vi bliver selvforsynende og uafhængige af import udefra.

En stor del af omlægningen skulle foregå ved udbygning af vindenergi og ved anvendelse af biomasse.

Mit spørgsmål er om biomasse er en vedvarende energikilde, og om det ikke er en begrænset ressource. Hvis biomasse defineres som “affald” der ikke kan anvendes til andet vil det være et bæredygtigt alternativ. På konferencen var der forslag om “dyrkning af skove og energiafgrøder samt forslag om import af biomasse. Efter min mening er det i det lange sigt ikke en bæredygtig ide, at satse på biomasse til energiproduktion. Det vil føre til, at der i fattige u-lande bliver produceret energiafgrøder i stedet for mad. Prisen på fødevarer vil stige, som vi så de gjorde i 2008. Det er derfor med stor undren at organisationen “Fødevarer og Forbrug” foreslår “Stop for nye havvindmølleparker – sats på biomasse”. Læs: “Energi med vækst”

Mit forslag er, at politikere udarbejder en overordnet plan for hvor meget biomasse, der er til rådighed for derefter at diskutere, om det skal anvendes til produktion af bioetanol, til boligopvarmning eller til plast- og sæbefremstilling. Den reelle biomasse er begrænset, så spar de mange projektpenge.

Så indtil videre må vi i el-brancen satse på vind-og solenergi samt varmepumper

Hej Anne Grete Rasmussen, bestyrelsesmedlem SEAS-NVE

Ukrudt og eddike

juli 23rd, 2010

Da der er rigtig mange og gode erfaringer med at anvende opløsninger af eddikesyre til fjernelse af ukrudt på fortov og fliser har jeg d.d. sendt følgende spørgsmål til Miljøstyrelsen.

“Som FruGrøn i Sorø, vil jeg gerne bede om jeres svar følgende:Søskovvej 10, 4180 Sorø

Må jeg spraye den eddikesyreblanding, som jeg har afkalket kaffemaskine med ud på mine fortovsfliser/brosten? (det er 1 del eddikesyre og 3 dele vand)
Jeg ved, det virker rigtig godt. Og det er jo en svag syre, som bliver nedbrudt til vand og CO2. Hvis jeg ikke anvender den, vil den komme i kloakken.

Der er rigtig mange forbrugere, der på hjemmesider og på blogs fortæller, at dette er effektivt og miljøvenligt, men ”eksperter” skriver, at det ikke er et godkendt ukrudtsmiddel.

På min gade i Sorø, kommer kommunen en gang imellem og brænder/svier ukrudtet med en gasbrænder på brostenene. Efter nogen til er der igen ukrudt. Det sjove (eller kedelige) er, at man så kan se hvilke beboere der selv sprøjter efterfølgende. Nogle anvender pesticider og andre anvender opløsninger af eddikesyre.

Jeg har orienteret mig i de forskellige pjecer om ovennævnte, herunder jeres pjece om, hvordan man bekæmper ukrudt i fortov m.v.

Græsgrønne hilsner

Anne Grete Rasmussen”

E-lærings videoer

februar 16th, 2010

E-læring om sundhed og miljø

Disse 4 videoklip er udarbejdet i forbindelse med “det kreative CO2 projekt”, som er sponsoreret af Dansk Energi og University College, Sjælland. På projektets hjemmeside www.co2tips.dk er der flere videoklip der giver inspiration til, hvordan vi nemt og billigt kan være med til at nedsætte CO2-udslippet i vores hverdag

Lav smooties med lidt energi

Elforbruget til blenderen lå på 2Wh hvilket svarer til ca 1g CO2. Hovedparten af vores elforbrug går til køling og frysning af vores madvarer, belysning og vask. Produktion af frugterne forårsager en meget større CO2 emission. Svenske tal viser at frugt i gennemsnit udleder 1,66kg CO2 pr. kg frugt. Spredningen er stor.

  • Nationalt dyrkede æbler udleder ca. 0,320 kg CO2 pr. kg
  • Importerede bananer på 1,100kg CO2 pr. kg
  • Tropisk frisk frugt transporteret oversøisk med fly 10,570 kg CO2 pr. kg frugt.

Kilde: Måltiders klimapåvirkning

Så smooties af gode danske frugter vil være et særdeles CO2 venligt valg. Evt. suppleret med danske grøntsager som gulerod, kål og krydderurter. Det bedste valg er at selv at plukke æblet i egen have.

Genanvend madrester (1) – og nedsæt CO2

Danskerne smider rigtig meget mad i skrællespanden, som med fordel kan anvendes enten til pålæg, til biksemad, i fars eller i brødet.

Genanvend madrester – specielt kødet! – og nedsæt CO2

Sjov og grøn mopning

De viste videoklip er optaget i de kreative sundhedsværksteder på ernæring og sundhed, Ankerhus. Udarbejdet af projektleder på det kreative CO2 projekt, Anne Grete Rasmussen og Filmproducer Lasse Bo Wamsler

Januar 2010

januar 30th, 2010

Lørdagsrengøring: Rens tæpper sne – og spar CO2

Nyd dagen, og læg alle de løse tæpper ud i den nyfaldne sne. Bank dem godt på bagsiden og de rengjorte og flotte klare i farverne. Husstøvmider og andet utøj forsvinder også når det er frostvejr. Se min video fra i dag lørdag den 30. januar 2010.

FruGrøn tror på klimaet

december 20th, 2009

Klimakonferencen er overstået både i København og i Sorø. Det har været en spændende og travl periode for mange danskere. Selvom der ikke kom egentlige aftaler mener jeg vi er kommet rigtig langt. Verden er blevet enige om, at der er et stort problem. Den rige del af verden forbruger alt for mange ressourcer og derved har et alt for stor udslip af menneskeskabt drivhusgasser. I Danmark skaber en gennemsnitsforbruger 6 tons drivhusgas. Hvis vi skulle være solidariske med resten af verden burde vi ned på 1tons. Hvordan? Vi kan ikke komme derned ved at anvende den Lomborgianske pædagogik. Se videoklip FruGrøn tror på klimaet og videoklip fra 24 Sjællandske

Hatten er sort, da der er fint besøg fra USA