Skal du anlægge et bed med vilde blomster er der masser af tilbud på frø med vilde blomster, duftende blomster og til blomstereng. I supermarkeder er der billige forskellige frøblandinger, men hvad er der i blandingerne, og hvor meget får du for pengene?
Vinderen er pakken fra Lidl til 15 kr med 100g frø, og taberen er den dyreste til 20kr fra Netto med 2 gram frø. Omregnet til pris pr. kg er det 150kr for pakken i Lidl og 10.00kr/kg for pakken fra Netto.
Helt gratis og super økologisk hvis du selv indsamler frø fra naturen, fra haven eller bytter med vennerne.
Min test viser en lille sammenligning af 4 forskellige vilde frøblandinger indkøbt i supermarkeder i Sorø i februar 2021. Indholdet af frø varierer fra 2-100g og prisen varierer fra 10 til 20kr.
Læs mere om hvad, der var i pakkerne og hvordan du nemt, billigt og mest økologisk anlægger et vildt og smukt blomsterbed i haven.
At spise fødevarer der er produceret lokalt, “høstet” i egen have eller i vores skove må da være CO2- venligt i det store perspektiv, eller er det?
I Sorø har vi i flere år arbejdet på at fremstille og dyrke lokale fødevarer. Vi er nogle, der har været med til at opstarte “Grønne Familier” hvor vi bl.a. har holdt happening med Ritt Bjerregård om dyrkning af økologiske æbler, uddelt “ØKOSORØ-prisen” til den butik der solgte flest lokale og økologiske fødevarer og sat gang i lokale aktiviteter. For nogen år siden var vi endnu nogle ildsjæle, der oprettede gruppen “SpisSorø- vildt og lokalt”. Her har vi haft mange spændende aktiviteter de seneste år.
Vores mål var at sætte fokus på at producere vores fødevarer lokalt, spise vilde urter og kød fra vores mange skove, og dyrke i private haver.
I Sorø producerer vi så nu selv grise, får, geder, æg, kyllinger, gæs og masser af frugt og grønsager, honning m.v. Vi er også godt med, når det gælder “madspild” fra vores butikker. Læs mere om hvor du kan købe CO2-venligt i Sorø.
Læs mere på SpisSorø.dk eller gå ind på vores FB gruppe: SPISSORØ – vildt og lokalt
Vil du være fri for at købe urter, krydderier og dyre helsekostprodukter, så er det nemt selv at dyrke dem i villa haven. Dyrker du efter de økologiske principper danner planterne mange phytochemicals, som er med til at planterne forbliver sunde og raske. Der er ikke behov for brug af pesticider, da planten for det meste selv vil kunne klare angreb af insekter, skimmel og måske en tørkeperiode.
Fordelen ved at spise planter med mange phytochemicals er, at de også vil være med til at give os mennesker et godt immunforsvar. De virker som forebyggende medicin på kroppen.
Besøg min have og hør mere om de Medicinplanter, du selv kan dyrke og som virker sundhedsfremmende:
Efter TV-udsendelsen i 2015 med Henrik Beha Pedersen begyndte mange danske kvinder selv at strikke karkluden af bomuldsgarn. På landsdækkende TV fortalte han at, de lyserøde fiberklude udledte mikroplast i verdenshavene. Myten blev hurtigt aflivet, men der er stadig mange der tror at bomuldskluden er bedst for miljøet.
I 2017 undersøgte jeg forskellige karklude for afgivelse af fibre ved brug og vask 40 gange.
Konklusionen er, at de lyserøde fiberklude er et af de mest miljøvenlige valg.