Vask i rent vand?
fredag, maj 13th, 2022Lige nu er der mange, der anbefaler at vaske i super naturvenlige vaskemidler. De gratis kastanjer, efeu, sæbeurt eller de dyrekøbte sæbenødder og ECO-ægget. Mine test viser, at disse “alternative og miljøvenlige” ikke vasker bedre end at vaske i rent vand. Så spar penge og vask i rent vand, eller køb et godt miljømærket vaskemiddel.
Kastanjer, efeu, sæbeurt og sæbenødder indeholder alle saponiner, der kan få vandet til at skumme og som derfor kan løsne løsne smuds fra tøjet. Ecoegg indeholder mange forskellige kemikalier, som næppe kan være miljøvenlige.
Min test af sæbebær og Ecoegg viser, at vaskeevnen er meget dårlig i forhold til andre flydende vaskemidler til kulørt vask.
De alternative vaskemidler er testet på normal tilsmudset blandet vasketøj suppleret med tilsmudset pletstykker og en strips, der viser hvor godt midlet virker. Efter vask med Ecoegg blev tøjet vasket en ekstra gang med et traditionelt flydende finvaskemiddel. Tøjet blev tydeligt renere hvilket det opsamlede vaskevand også bekræftede.
Foto af vaskevandet efter 2. gangs vask med et godt flydende vaskemiddel:
Den korte konklusion er, at de kan friske rent tøj op, men at de ikke vasker meget bedre end rent vand. Da de hverken indeholder kalkbinder, enzymer eller blegemidler vil der ophobes kalk og smudsrester i tøjet.
Videncentret BOLIUS (2020) “TEST: Hvor godt vasker sæbebær og vaskeæg tøjet rent?“
Anne Grete Rasmussen (2020 – rev.2022) “Notat: Test Ecoegg og sæbenødder. ” arbejdsrapport
Forbrugerrådet tester
I 2021 bekræfter Forbrugerrådets test mine resultater fra 2020.
Sæbebær vasker ikke bedre rent end rent vand og “Ecoegg vaskede tøjet lige så rent, som hvis der bliver vasket i rent vand uden vaskemiddel”
Forbrugerrådet (25.april 2022) “Vaskemidler til kulørt vask: Disse er bedst i test”
Med forlov fra Forbrugerrådet er her et skema med resultaterne for testen på de flydende kulørt/finvaskemidler: