Håndvask med håndsæbe eller?

Gennem de seneste år er flere og flere gået over til at bruge flydende håndsæber på badeværelset. Men er det en god ide?

Passer det, at det er mere hygiejnisk? Og hvordan er den miljømæssige vurdering af plastbeholdere, og den mikroplast der er i nogle af de flydende?
Jeg savner videnskabelig evidens for at vi skal bruge metoder fra “sygehusrengøring” til sunde og raske familier. Læs mere i mit notat:

Link: Fast eller flydende håndsæbe

Bad udendørs

Det er oplevelsesrigt, at bade i det fri. Indret dit eget udendørs bad, ved at klippe en lille hule ind i nogle buske, læg nogle sten og brug en bruser på haveslangen til at forkæle din krop. Mit udendørsbad er en “hule” i et træ, hvor jeg har stablet nogle træstuppe op og lagt et gulv af gamle fortovsfliser. For at naboen ikke skal have fornøjelser, har jeg opsat nogle gamle lagner med tøjklemmer. Når min vandslange ligger i solen, bliver vandet opvarmet gratis med solenergi. I går var vandet på 48 grader, så jeg måtte lægge slangen lidt i skyggen. Fordelene ved det udendørs bad er, at det er vand- og energibesparende, sundt for krop og sjæl, og ikke mindst skal der efterfølgende ikke tørres op på fliser i badeværelset.
Det bedste og mest miljøvenlige bad er dog, når “vorherre” sender en rigtig god regnbyge.

Til unge: Pas på bakteriehysteri

Studerende på kollegier laver mad i uhygiejniske i køkkener! Det viser TV-programmet “Ha’det godt” en udsendelse den 12. januar 2010 om unges viden om hygiejne i køkkener.
I udsendelsen “Clean og klam”bliver det målt, hvor mange bakterier der er, på de forskellige kritiske steder i køkkenet. Problemet i udsendelsen var, at der hverken blev fundet salmonella eller campylobacter, men kun Bacilus Cereus på ydersiden af køleskabet og (synlig) skimmelsvamp i køleskabet.

Det er rigtigt, at vi bør danne, opdrage og undervise i hjemkundskab om hvorledes man i køkkenet kan undgå at producere inficeret mad og hvordan man kan rengøre på en bæredygtig måde. Det fremgik fejlagtigt at udsendelsen at bakterier var farlige, og det er de jo ikke. Tværtimod er de livsnødvendige og med til at give os et godt immunforsvar. Problemet kommer, hvis de unge begynder at anvende desinfektionsmidler i køkkenet for at være på den sikre side. Det er ikke hverken sundt for menneskene eller for naturen at anvende kemiske desinfektionsmidler. Jeg er meget bange for, at sådanne kampagner bliver gjort til skrækkampagner, som fører til unødigt stort forbrug af kemikalier der også fjerner alle vores gode bakterier.

I storkøkkener er man de seneste år begyndt at anvende mange kemiske desinfektionsmidler, for at være på den sikre side, når køkkenet bliver kontrolleret at myndighederne. Alle vil gerne have det store “smil” på opslagstavlen. Desinfektion af hænder med fugtservietter og med kemiske væsker er p.t. også “hot”. Det er nemt og sikkert at anvende desinfektionsmidler. Problemet er blot, at de også fjerner alle de gode bakterier, som er med til at beskytte vores hud og opbygge vores immunforsvar.

Til daglig underviser jeg i hygiejne og miljø på studiet til Professionsbachelor i ernæring og sundhed. En rundspørge blandt studerende på 2. semester i uge 18/2010 viser, at næsten alle studerende i dag anvender desinficerende midler i køkkenet og på hænderne. Det være sig håndservietter med ethanol og klorhexidin, Klorin® med hypoclorit, og eller Rodalon® med kvartanære ammoniumforbindelser. For 10 år siden var der ingen eller meget få studerende, der anvendte kemiske desinfektionsmidler i deres private liv. Dette bakteriehysteri er ikke til gavn for vores sundhed, da de desinficerende midler også fjerner alle “de gode” bakterier som er med til at give os modstand i livet.

Flere undersøgelser viser, at “rengøring kan gøre syg“. Det ser ud til, at det gamle råd om 7 pund skidt om året skal undersøges nærmere.

I indslaget vises også, hvordan piger i gamle dage lærte om hygiejne på husholdningsskoler og andre steder. At rengøre på en hygiejnisk forsvarlig måde kræver viden om,

• Hvad er det for en smuds der skal fjernes?

• Hvilket materiale skal rengøres?

• Er der krav til rengøringstandarden?

• Hvilket rengøringsmiddel/redskab er velegnet?

• Hvordan gøres det i praksis effektivt og miljøvenligt?

Denne viden er i dag overflødig, hvis man anvender kemiske universalmidler som bare tager det hele. Det er meget problematisk både over for os mennesker og for vores omliggende natur.

I Fødevarestyrelsens kampagne ”Clean eller klam” (2010) er man klam, hvis man ikke skifter viskestykker og karklud hver dag. Det er ikke et bæredygtigt råd at give unge mennesker!

Dette er problematisk, da man jo ikke skal vaske karkluden, hvis man har spist fastfood eller anvendt den til at tørre kaffe op. Skrækkampagnerne må ophøre, og vi må som udsendelsen fortalte lære vores børn og unge hvorledes man gør rent på en effektiv, men samtidig miljø- og sundhedsvenlig måde. Det er et faktum, at rengøring kan overdrives, således at det går ud over miljø og sundhed. Et eksempel på en anden “skrækkampagne” er Sundhedsstyrelsens video om hvordan man skal vaske hænder:

Sådan vasker man hænder.

Hvem vasker hænder sådan? – Er det nødvendigt at vaske hænderne så kraftigt, med så meget sæbe og så meget vand? – Og skal vandet løbe mens man vasker? Det er en virkelig overdrivelse, og en absolut ikke bæredygtig håndvaks.