Det er en god ide, at bruge terrassen/altanen eller et gammeldags flueskab til opbevaring af madvarer om vinteren.
Det er klimavenligt og du sparer på den dyre strøm. Dertil kommer, at holdbarheden på fødevarerne forlænges hvis det er omkring 0 grader. Lige nu hvor mælk, smør og fløde kan købes til spotpriser forlænges holdbarheden ved at opbevare det udendørs ved lave grader.
I køleskabet er der der normalt +5 grader, mens er temperaturen +1 grad udendørs vil fløden og mælken holde sig længere.
Flere andre madvarer kan holde sig udendørs, men elforbruget på køleskabet nedsættes betydeligt.
Vil du have kvalitet og samtidig spare både CO2 og masser af penge, så plant nogle rabarber i haven.
Rabarber er en af de planter, der giver stort udbytte år efter år, uden den store arbejdsindsats. Det er en flersårsplante som er god for biodiversiteten, så byg den velkommen i din vilde have. Dertil kommer, at den holder ukrudt nede. Min erfaring er, at at det er en god ide at “plukke” i man og sidst i juli eller i august. Det er vigtigt, ikke at hive alle op, da der så kommer færre det efterfølgende år. Det er også vigtigt, at de får noget gødning.
I efteråret fik mine hjerterrabarber god omsat hestegødning og har så givet rigtig mange. På mine ca. 4 meter bed trak jeg 3 kg op i man og 7 kg den 18.juli. Ialt 10 kg. Skulle jeg købe dem på nettet ville de koste ca. 500kr på nettet!
Mine tidligere beregninger viser, at der er god økonomi i selv at lave skønne safter, marmelader, syltetøj, gele og andet godt fra haven. Man det er vigtigt, at det tilberedes rigtigt, så det ikke mugner eller gærer. Flere unge mennesker mener ikke det er sundt, at anvende konserveringsmiddel. den “holdning” ændres måske når saften gærer eller marmeladen mugner. Atamon er Natriumbenzoat, som findes naturligt i mange frugter, er ganske uskadeligt at bruge. det er også CO2 og pengebesparende at anvende de mange flotte genbrugsglas år efter år.
Men det tager tid at plukke og sylte. Men har du de rigtige redskaber og nogle gode opskrifter er det en rigtig god timeløn. Og den er skattefri.
4,5 kg økologisk Rabarber-jordbær marmelade.
Koster ca. 390kr på nettet
5 liter økologisk rabarbersaft. Koster ca. 337kr på nettet. Min pris, næsten gratis?
Vil du minimere madspild så handler det om, at planlægge og købe fornuftigt ind. Men nogle gange er der rester i køleskabet, hvor datoen er ved at være overskredet, og det skal anvendes i en fart. Sidst på ugen bliver et måske til biksemad med spejlæg og brød til. Det blev tidligere kaldt “restemad” som ikke nødvendigvis var kedelig. Specielt ikke hvis der efterfølgende blev lavet pandeekage.
Det er en god ide, at tømme køleskabet sidst på ugen inden det fyldes med lækkerrier til weekenden. Du undgår, at der ligger noget, der begynder at mugne eller rådne. Det er unødigt madspil og giver dårlig lugt, bakterier og skimmelsvamp i køleskabet. Overvej også, at indføre en god rutine med at vaske køleskabet af inden du lægger friske varer i køleskabet.
Orden i fryseren
I flere år har jeg brugt Frysertjek.dk til at holde orden i min fryser. ”
“FryserTjek er en dansk-udviklet iPhone app, der gør det enkelt for dig, at organisere indholdet i din fryser. FryserTjek har en simpel og intuitiv brugerflade, der gør det nemt for dig at tilføje, redigere og fjerne indhold fr a din fryser. FryserTjek holder styr på, hvornår du har lagt varen i fryseren og ved hvor længe den kan holde sig”.
Min fryser er opdelt i skuffer med forskellige indhold, hvilket frysertjek.dk er god til at organisere. Fordelen er at jeg ikke behøver at rode rundt i fryseren for at finde det jeg skal bruge. Bruger også appen til af få inspiration til aftensmaden og hvad der skal bruges. På den måde kan jeg tømme min fryser helt omkring 1. juni og den tændes så først igen når der kommer frugt og grønsager i haven. Ved at slukke fryseren i 3-4 af sommer månederne sparer jeg ca. halvdelen af årsforbruget. OG der ligger aldrig noget der skal smides ud (=madspild)
Spis rester fra køleskabet
Mangler du inspiration til hvad der skal laves til aftensmad af det, du har i køleskabet, så har jeg prøvet appen “tøm køleskab” på hjemmesiden webopskrifter.dk. Den giver masser af ideer til, hvad du kan lave ud af de 2-3 rester, der er i køleskabet.