FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Posts Tagged ‘privat undervisning i bridge’

Velkommen til FruGrøn’s hjemmeside

onsdag, marts 29th, 2017

Fokus på hygiejne og rengøring i 2020

De seneste årtier har der været fokus på sund og bæredygtig mad.
Lad 2020 blive året, hvor der bliver fokus på sund og miljøvenlig rengøring. Jeg vil bruge min store teoretiske og praktiske viden samt erfaringer med hygiejne og rengøring til at komme med forslag til “grønnere” rengøring med en samtidig besparelse på området.

Kontakt mig for gennemgang af metoder og midler til rengøring, og jeg vil komme med ideer til sundere, nemmere og billigere rengøring.
Lige nu betaler forbrugere og virksomheder store summer til rengøringskemikalier. De er ofte anbefalet enten gennem reklamer eller af firmaerne. Der er mange penge at spare både på kemikalie- og tidsforbrug.

3 Foredrag om sund og bæredygtig hverdag

      • Fra FN mål til praksis i hverdagen.
        – Kan det være inspirerende, tidsbesparende og nemt at være klimavenlig?
      • Vilde haver med planter der er smukke, spiselige, sunde og nemme at holde
        – Rundvisninger i mine vilde haver med smagsprøver, frøbytning og vild aftensmad. Fokus på dyrkning af medicinplanter.
      • Børn og hygiejne?  I 2020 er der fokus på børn. Flere og flere raske familier bruger kemiske midler med kraftig desinficerende virkning til at fjerne “uønskede bakterier” fra hænder og inventar i boligen. Håndsprit, antibakteriel spray,  triclosan eller klorholdige midler fjerner ikke kun de “farlige” bakterier, men også alle de andre som giver os et godt immunforsvar. I foredraget er der  tips og ideer til, hvordan man fjerner uønsket snavs på en sund, miljøvenlig og billig måde.

Læs mere og bestil foredrag

 

Har du spørgsmål om hygiejne og rengøring?

Så gå til Bolius.dk hvor jeg og andre fageksperter er parate til at give et professionelt og gratis svar. Skriv dit spørgsmål i dette link: skriv dit spørgsmål
Bolius er finansieret at Realdania, hvor forskellige fageksperter formidler uvildig viden om boligen. De udgiver tidskriftet. BOLIUS – gratis.

Tilmeld dig nyhedsbrevet om rengøring her og flere tips her: tips til rengøring på BOLIUS 
Flere rengøringstips

Læs mere om Fru Grøn’s hygiejneteori, og boligrengøring

Fru Grøn Introbillede november 2013533

 

 

 

 

 

Afkalkning af grå boligtekstiler

Hvis dit vand er hårdt, som på Sjælland og øerne vil kalk og sæberester ophobes i håndklæder, sengetøj og undertøj af bomuld. Afkalk dem efter ca. 20 ganges vask. Læs hvordan:
Link: TV-øst Grå og stive håndklæder bliver som nye 

 

 

Miljøvenlig moppe til travle familier

Efter mange års erfaringer og TEST af forskellige systemer til gulvvask har jeg fundet frem til en mikrofibermoppe, som er rigtig god til rengøring af glatte gulve. Den er hurtig, nem og super miljøvenlig, og gør rent uden rengøringsmidler og næsten uden vand.

Mange synes at rengøringen er kedeligt og besværligt. Men lad os da prøve at nyde rengøringen. Kroppen bliver rørt, og tankerne kan flyde langt, langt væk. Undgå at blive stresset, syng en god sang og gør rent på få minutter. Kontakt mig for køb af denne robuste moppe. idemager@gmail.com/telefon 2065.2065 eller bestil her:

Læs mere og bestil moppen her.

 

Sådan fjerner du etiketter fra glas

Så kom artiklen på BOLIUS.dk., som er et uvildigt videncenter for Boligejere. Her kan man gratis få gratis svar på spørgsmål om hus og have.
Læs mere om mine test i notatet på min blog: Sådan fjerner du etiketter
– og så en lille video: HUSK lyd!

Hvordan Fjerner man Etiketter? from Anne Grete Rasmussen on Vimeo.

 

Hvor tit skal sengetøjet skiftes?

Dr. Philip Tierno fra New York har målt bakterier, skimmel og andet “utøj” i hovedpuder. Hans konklusion er, at man bør vaske sengetøj hver uge. Men han skriver også, at der ikke er bevis for, at man kan få allergi af det.

Kedeligt, at han ikke fortæller, hvordan man undgår at få de mange ulækre krabater i sengen. Og at mange undersøgelser viser, at vores immunsystem bliver bedre af, at vi møder lidt skidt på vejen.

Så stop hygiejne hysteriet og den dårlige samvittighed over, at sengetøjet ikke lige bliver vasket hver uge. I sunde raske familier kan man med fordel ligge flere uger i sengetøjet uden det går ud over sundheden. Og miljøet får det bedre. Der spares meget vand, vaskemidler og CO2 udledning nedsættes.

Link til TV indslag med Dr. Philip Tierno

Vask tøj, når solen skinner og det blæser. Så er der masser af VE-energi på el-nettet og gratis energi til tørring på tørresnoren.
Læs min artikel i Boligejernes Videncenter – BOLIUS: “Sengetøjet skal ikke vaskes for tit”
Læs mere om: FruGrøn’s syn på hygiejne

Rengøring uden kemikalier

Når det er let frost, tørt og måske lidt sol er det tid til at udnytte vejret til sund og klimavenlig rengøring. Smid tæpper, puder, lammeskind og måske dyner ud på tørresnoren eller på bordet. Når tæppet eller puden rystes grundigt, kommer der mere og andet snavs ud end hvis tæppet støvsuges. Støvet ses tydeligt, når puden bankes op imod solen!

Ved at anvende frost, sol og måske bare almindelig luftning af boligtekstiler opnår man gode resultater. Man undgår at bruge kemikalier, strøm til støvsugeren, det er nemmere at rengøre huset indendøre og endelig giver det frisk luft og god motion. Bliver tæpperne liggende et par timer i frostvejr vil det også fjerne evt. husstøvmider.

Se Video: Rengøring uden kemikalier – Bank tæpperne

Børn har brug for masser af bakterier!

“Hygiejnehypotesen” blev bekræftet i udsendelsen “Din geniale Krop”. Hypotesen går ud på, at børn bliver sundere og får et bedre immunsystem, hvis de udsættes for mange bakterier i barndommen. I udsendelsen fortælles, at hvert 3. barn i den vestlige verden i dag er plaget af allergi, og at allergi er 3 doblet de seneste 20-30 år!

Stop kemisk desinfektion i sunde raske familier!

Nej til sygehusrengøring med klor, kvartatære ammoniumforbindelser (Rodalon), antispray og spritmidler.
Ud i naturen med ungerne, så de kan få snavs på fingerne. Det adaptive immunsystem styrkes, og ungerne bliver mindre syge. Køb miljømærket, og lær børn gode vaner med sæbe og fornuft!

TV udsendelsen på DR1: “Din geniale krop” – 1:4
Link: “Bruk av rengjøringsmidler kan skade lungerne”, Hygiejneteorien og “Overlege vil forby rengjøringsspray”. BOLIUS: Vi skal stoppe med at desinficere vores liv

 

Rengøringsmidler og spray skader lungerne-
– forurener mere end biler

Et studie fra Los Angeles konkluderer, at rengøringsmidler, cremer, parfume forurener mere end biler.
Projektet er beskrevet i artiklen “Husholdningsprodukter Forurener luften lige så meget som biler” fra Videnskab.dk. (2/2018) Brugen af kemikalier i indeklimaet må tages alvorligt, da det spiller en stor rolle for vores sundhed. Det største problem med rengøringsmidler er desinfektionsmidler og midler på sprayflaske. Som FruGrøn, vil en norsk overlæge forbyde sprayrengøring på grund af de fine aerosoler som kommer i lungerne under rengøringen. Link: “Overlege vil forby rengjøringsspray”

 

NYHED: “Mikroplast” er også i drikkeflasker

Tyske forskere har testet indhold af “mikroplast” i det vand, vi drikker fra plastikflasker. Plastflaskerne er fremstillet af polyester (PET = PolyEtylenTereptalat) og skruelåget af PP (PolyPropylen). Hver gang vi drikker 1 liter flaskevand får vi så samtidig ca. 120 stk. mikroplast i kroppen. Forskerne er enige om, at det ikke er giftigt, men påpeger, at der mangler forsøg, der viser mulige langtidseffekter.
Kilde: Forsker finder mikroplast i mineralvand

Tidligere undersøgelser viser, at der også er fundet BPA (bisphenol) i vandet i plastflaskerne. Et kemikalie, der menes at have østrogen lignende effekt.

Vil man undgå disse uønskede stoffer så drik af hanen eller brug glas!
Kan man ikke undvære den modeprægede drikkeflaske, så er her gode alternativer til plastikflasken. Link: De bedste drikkeflasker og endnu flere

Vi bliver udsat for mikroplast mange steder i vores hverdag. Endnu ved vi ikke om det er sundhedsfarligt for os mennesker. FruGrøn’s tese er, at vi ikke optager de små plastpartikler, men at de ender i toilettet. Men begræns brugen af plaststoffer generelt. Læs mere Notat.2.mikroplastic. tekstiler

 

Halver mikroplast fra dit tøj.

SIFO i Norge har offentliggjort et litteraturstudie, som omhandler mulige kilder til udslip af mikroplast fra vores tøj. Det er spændende læsning, som bekræfter min hypotese om, at den “lyserøde fiberklud” fortsat kan anvendes med god samvittighed.
Størst udslip af mikroplast kommer fra Polyester (PET) og Akryl fiber, som anvendes i flere og flere bløde og lækre beklædningsgenstande. Rapporten anbefaler at anvende mindre polyester, at vaske det rigtigt og anvende mere uld. Læs mere i Notat.2.mikroplastic. tekstiler

 

Kan man vaske lammeskind?

Dejligt, at lammeskind er blevet så populære. De luner, de hygger og det er naturmateriale.
Men hvordan vedligeholder man dem? Kan de kommes i vaskemaskinen, en tur i sneen eller skal man ofre en rensning?
Læs FruGrøn’s artikel “Hvordan renser man lammeskind?” Læs mere under Boligrengøring

 

 

 

 

 

Karklude og Mikroplast  oktober 2017

Så kom der endelig en artikel der som FruGrøn frikender den lyserøde fiberklud.

Tak til Samvirke, der i artiklen Meget lidt mikroplast kommer fra karklude  beskriver, hvad der udleder mest mikroplast. Samvirke skriver videre, at man som forbruger bør undlade at anvende plaststoffer som Polyester, Nylon, Elastan og Acryl. Rigtigt, men det er IKKE de plaststoffer, der er i den lyserøde fiberklud.

I de fleste lyserøde fiberklude er der tilsat ca. 20% Polypropylen, for at forstærke viskosen, som er svag i våd tilstand. Som beskrevet nedenfor, er det vigtigt, at man ikke kun vurderer (fx. en karklud) ud fra kun én miljøparameter. Så fortsæt med at anvende fiberkluden, som karklud!

Rød rengøringsklud

Læs mere om min test af karklude og diskussion  om mikroplast Boligrengøring

 

 

Brune striber i toilettet?

Fjern først kalk og snavs, dernæst skal det bleges. Kalk og snavs fjernes med et surt toilet rengøringsmiddel og måske lidt stærkere syre. De gul-brune striber kan bleges væk med opløst vaskepulver til hvidvask. Se hvordan:

Læs FruGrøn’s miljøvenlige tips

Karklud – grå eller “grøn”

En “grøn” og billig karklud får man ved at genanvende for og bagsiden af en godt slidt T-shirts. Vil man ikke det, findes der masser af klude i supermarkedet. Hvad er bedst til karklud, og kan man bruge en mikrofiberklud som karklud? Og hvordan undgår man, at den bliver uhumsk?

Se FruGrøn’s videoklip om karklude

Er vilde urter giftige?

Fedt, at det er kommet på mode, at spise vilde urter fra naturen. Super sundt for både krop, sjæl og for klimaet. Det giver kendskab til naturen og gode og gratis oplevelser. Desværre er der, mange der “overspiser” de skønne og sunde fødevarer, naturen kan give os. Samvirke har en artikel om emnet. “Pas på Kræftfremkaldende planter i naturen” Artiklen har bl.a. Hjulkrone på listen over planter, man ikke skal spise. Jeg tror vi er mange, der har brugt hjulkrone i salatslålen, og gæsterne er da ikke blevet syge!  Der er masser af gode stoffer i de vilde planter, så bliv nu ikke bange. BRUG FORNUFTEN!  En af de vigtigste pointer i artiklen er, at man skal spise varieret, og starte med en lille portion.

“Alles Kommt an die Dosis an. Auch Champagne kan Gift sein ( Johan Wolfgang Goethe). Giftige planter blev i gamle dage brugt som “morfin” før en operation ( fx. afskæring af lem). Planten fremkaldte en dødlignende søvn, så det ikke gjorde så ondt. Dengang var der ikke internet og massekommunikation, men kloge koner og medicinmænd;0) Tak for artiklen. Det er vigtigt, at vi lærer naturen og planterne at kende, og at vi kender den dosis, som er godt for vores krop. Se DTU-seminar: Det naturlige er ikke nødvendigvis sundt.

Kend dit ukrudt – og spis det!

Inden længe begynder det at pible op i med ukrudt og spiselige urter derude. Facebook gruppen “Urtekundskab” skriver, at Ramsløg er set som spire her midt i januar. Om nogen tid er der masser af gode urter i naturen, som indeholder vitaminer og sekundære næringsstoffer. Og så skal vi lave 9-suppe! Urterne på fotoet er plukket i april sidste år. Kog dem ca 15 minutter med kartofler og løg i skiver. Evt. også et par skiver daggammelt brød. Purer suppen. Tilsæt evt. lidt fløde eller en rest ost. Serveres med godt brød. Læs mere under klimavenlige måltider. Klik på fotoet og lær urterne at kende:

FruGrøn sælger gratis sundhed

Interessen for sunde og bæredygtige fødevarer er stigende. Når man dyrker grønsager, frugter og blomster i haven og i drivhuset får man velsmagende, sunde og klimavenlige fødevarer. Der er ingen CO2 emission fra emballage og transport. OG, det giver sund motion, meditation og frisk luft til kroppen. Når jeg går i haven og i mit drivhus får jeg masser af gratis M-vitaminer. Kontakt mig, hvis I har ønske om at sætte kreativ og sund havedyrkning på programmet.  I efteråret holder jeg foredrag om klimavenlige måltider fra haven og fra naturen. Med masser af oplevelser og smagsprøver. I forbindelse med Klimafestival2012 kommer jeg på torvet i Næstved onsdag den 26. september kl. 10. Her vil der være fokus på vores sunde råvarer fra haven og naturen, og samtidig masser af smagsprøver og konkurrencer. Se min lille præsentationsvideo:

Krydderfedt til rugbrødsmadder

Mange smider rester af svinefedt fra stegt flæsk og flæskesteg ud i kloakken. Det er madspild, da det kan genanvendes til lækker og “sund” krydderfedt. Kom revne æbler, løg og krydderier i fedtet, så er det et meget lækkert pålæg til en rugbrødsmad. Opbevares ca. 1 måned i køleskabet, hvis fedtlaget er ca. 1 cm ovenpå æbler/løg. Kan også fryses.  Her 1. april har vi spist resten af julefedtet, og der er lavet en ny portion til de næste måneder.  Nedsæt madspild og brug fedtet på en sund måde. Se hvordan laver man kan lave krydderfedt?

Danske æbler

En stor opfordring til danske forbrugere om at købe de dejlige danske æbler, der er på markedet her sidst i november. Danske frugtavlere har udviklet sorter, der er holdbare, røde og som smager fantastisk. På torvet i Sorø er der flotte danske æbler på markedet hver fredag. Dennis Nielsen henter friske danske frugter fra grønttorvet og sælger dem på markeder på Sjælland. Så kære dansker: Bak nu op om de danske frugtavlere og køb danske æbler, frem for dem der er importeret fra Frankrig, Italien, New Zeeland, Sydafrika og Tyskland. Æbler, er noget vi er gode til at producere i Danmark. MEN det kræver at vi får smag for andet end udenlandske æbler. Jeg har indkøbt 7 forskellige æbler på torvet i Sorø, og er ved at lave smags- og holbarheds- vurdering af æblerne… se her:

Solceller og husarbejde

Med den nye lov om tilskud til solceller, er det ikke mere økonomisk attraktivt, at investere i solcelleanlæg til private husholdninger. De nye tilskudsregler gælder kun for den strøm der anvendes time for time når solen skinner. Når der ikke produceres solenergi, fx. om aftenen, må man købe strømmen til normal pris. Mine beregninger viser, at det er en meget lille andel af den producerede solenergi, der anvendes her og nu i husholdningerne. Ud af 15 private solcelleanlæg, er der kun 1 familie, der formår at anvende 40% af solenergien. Langt størstedelen af solenergien går på nettet.

Det nye forslag giver derimod tilskud til større anlæg på fx. daginstitutioner, skoler, sportshaller m.v.  Og det er jo en god ide, hvis der er penge til det i det offentlige. På min Facebook gruppe “solceller….erfagruppe”, er der livlig og uvildig debat om køb og brug af solceller. Og det er spændende at følge alle de erfaringer som ejere af solcelleanlæg gør sig. Link til gruppensolarlog-log kan alle følge med i hvor meget strøm de forskellige anlæg producerer. Se vores solceller under FruGrøn. Læs artikel i Ingeniøren’s netavis Læs pressemeddelelsen om: Solceller og energiadfærd Læs: Data for undersøgelsen

 

Bæredygtig investering

Sidst i august er det en sand fornøjelse, at høste alle frugter og grøntsager i haven. Min investering har båret meget stor frugt i år. Jeg gav 5 kroner for et brev frø til drueagurker, og de har givet omkring 25 kg. Hindbær, æbler og persille tegner også rigtig godt. Det er optimal sundhed ud fra mine idealer om bæredygtighed. Dertil, er de passet og dyrket med glæde og oplevelser. Hvad kan man mere forlange;0) Jeg har besluttet, at beregne den skattefri gevinst, der er ved at dyrke grønsager og frugter i haven. Se videoklip med mine friske og sunde råvarer, der er uden pesticider og uønskede bakterier.

Syltning af agurker

Så vrimler det med gode grøntsager og frugter i haven, i drivhuset og i naturen. Agurker, squash, drueagurker og asier kan med fordel syltes og spises i løbet af vinteren. Koldsyltning er en nem og klimavenlig måde at konservere agurkerne på. Der skal bruges masser af sukker og eddike, men resultatet er en stor kulinarisk oplevelse. Sukker og eddike bevirker, at det kan holde sig flere uger i køleskabet. Vil man gemme til vinteren må man tilsætte lidt Atamon. For at give et stort udbytte skal agurker og drueagurker plukkes jævnligt. De kan opbevares i køleskabet ca. 1 uge, og kan derefter lægges i saltlage (1 del salt pr. liter kogende vand. Afkøles før brug) i et par dage. Når man har samlet nok, kan man gå i gang med koldsyltningen. Se her hvordan:

Se også: Koldsyltning af asier Se også: Agurketid 2011 Se også: Syltning af Squash

 

Klimavenlig mad

Mange af de opskrifter, der kommer i pressen og på nettet er udviklet af smarte kokke, der laver mad i restaurationer. Her skal det gå stærkt, og der er altid varme på ovnen. Ud fra et klimaperspektiv en dårlig ide, at indføre “kokkemetoder” i danske familier. At tilberede fødevarer først i en gryde og derefter i ovnen koster meget energi. Tilberedning af 1 kg “økofritter” efter Jammie Olivers restaurationsmetode er ca. 42% mere energikrævende end tilberedning alene i ovn. Dette er beskrevet i  “Det kreaitve CO2 projekt”. I projektet er der udarbejdet en række videoklip, der omhandler “Klima og husarbejde”.

Video om kogning:

Brun sovs Fremstilling af frikadeller Fremstilling af krydderfedt Læs mere under klimavenlige måltider

Rengøring i frost og sne

Når det er frostvejr er det en god ide, at få sengetøj, madras, hundekurv, måtter og løse tæpper ud. Frosten er med til at lufte, rense og dræbe evt. husstøvmider og lus. Det er rengøring med vedvarende energi og uden kemikalier;0) Se flere vintertips og hvordan du snevasker tæpper. Selvom det er streng frost tørrer tøjet udenfor. Denne hvide vask blev tørret på 4 timer i torsdags, hvor det var frost, sol og lidt vind. Det bliver lidt stift, men det skal blot hænge lidt indendørs. Det giver god motion og tøjet dufter rigtig godt. Se: Tips til hvidt vasketøj

Tørring af tøj – også i streng frost

 

 

FruGrøn holder foredrag

Kan man spare strøm ved at trække opladeren ud af stikket efter opladning af telefonen? Og hvorfor er det godt at skyde bukke i Sorø. Sara vandt prisen for bedste CO2 tips. “Tag et jagttegn og spis lokalt kød” – OG undgå at de spiser vores grøntsager i haven;0) Læs mere om grøn inspiration i Sorø fra mødet på Sorø bibliotek den 21/9

Æbleinspiration

Hvis ikke alle æbler spises friske, kan de fleste sorten gemmes. De lægges i flade kasser og opbevares på et køligt sted, hvor der ikke kommer mus. Frysning: Æblerne koges til mos, så de ikke bliver brune. Hvis æblerne snittes fint koges skrællen med. Det giver mindre spild og flere vitaminer ogfibre. Tilsæt først sukker ved anvendelsen. Æbler kan også skives tyndt og tørres, eller man kan lave en marmelade eller æble/myntegele. Hvordan laver man æblefritter og øko-æbleflæsk, og hvordan kommer man i gang med æbletræer i haven. Læs mere her: Link til klimavenlige måltider

Sult, fedme og madspild

Mens størstedelen af verden sulter, spiser vi mere og mere mad og samtidig smider vi mere og mere mad ud i skrællespanden. Min mormor lærte mig at genanvende fx. daggammelt brød i farsretter, i supper eller som ristet tilbehør til forskellige retter. OG de sidste krummer var til fuglene;0) Har du ideer til hvordan man kan anvende daggammelt brød og tør du give en god tekst til dette foto. Så skriv dit forslag nederst på siden.

Fra Altmuligkasse

Slip husstøvmiderne fri ;0)

HVIS sengetøjet vaskes på en dejlig blæsende solskinsdag, er der hele 4 fordele. Tøjet dufter godt og frisk, det giver en masse god motion, man sparer penge og ikke mindst energi. Ved at udetørre tøjet for en familie på 4 personer reduceres familiens CO2- emission med ca. 5 kg om ugen. Læs mere om vasketøj i stormvejr

Kreative CO2 tips

Artikler i dagspressen fortæller, at det er vanskeligt ved at opfylde vores mål om CO2-emissioner i Danmark. HVIS vi skal blive fri for fossile brændstoffer i 2050, må vi arbejde videre med at finde kreative og spændende måder til at reducere mængden af drivhusgasser. Det kreative CO2 projekt, som er finansieret af Dansk Energi og University College, Sjælland sætter fokus på, hvordan vi kan tænke kreativt når det gælder CO2 besparelser. Link til projektpjece og link til projektrapport