På siden har jeg samlet den nyeste viden indenfor sunde og bæredygtige emballager til fødevarer.

Papemballage giver falsk tryghed

På et møde forleden fik jeg tysk vand i papemballage fra “Hansen og CO”. Der står på emballagen, at den er klimavenlig, og at “træ er en del af naturens eget kredsløb”. Papemballagen er coatet med plast, og der er anvendt en plasttud.  – og tænk sig det tyske vand kan holde sig i 2 år. Et nyt forskningsprojekt fra DTU Fødevareinstitut viser, at der også er polyfluorerende forbindelser i pap og papiremballage til fødevarer. Læs mere her  og Hele Xenia Triers ph.d.-afhandling: Polyfluorinated surfactants in food packaging of paper and board

Hvis undersøgelser viser, at der også er sundhedsskadelige stoffer i papemballage til importeret drikkevand, er der endnu et argument for at drikke dansk postevand UDEN brug af emballage og transport.

Metal i affald giver problemer

Vidste du, at det er en rigtig dårlig ide, at komme konservesdåser i affaldsposen?
“De fleste af os har flåede tomater og makrel på køkkenhylden, men hvordan fandt man egentlig på at opbevare mad på dåse? ” Her er  “Historien om en konservesdåse”

Er vandflasken sund?

Der kommer flere og flere undersøgelser der finder uønskede stoffer i vores fødevareremballager. Se denne lille video om sundhed og miljø ved anvendelse af plastflasker der er lavet af PET-plast (PolyEtylenTereptalat) også kaldet Polyester.

Ifølge råd fra www.forbrugerkemi.dk er det en god ide for sundheden, at drikke af glasemballage eller at undgå: “at drikke vand fra plastflaske, hvor der ikke står 01, 03 eller 07 i trekanten dannet af tre pile. De tre numre står for henholdsvis PET, PVC og polycarbonat. 07 inkluderer dog også andre plastik former, som måske ikke er et problem.” I polycarbonat flasker er det bispfenol A, der er kommet under ny mistanke. Læs mere om “Flaskevand bidrager til coctaileffekt”

Emballage affald

Ifølge Miljøstyrelsen smider hver dansker i gennemsnit knapt 675 kilo affald i skraldespanden, heraf er ca. 164 kilo er emballage. Samvirke har fotograferet en uges emballageskrald fra en familie på 4 personer. Omregnes det til årligt forbrug, ser fordelingen således ud:

Herudover udgør glas 10%, metal 8,4% og træ 0,1 af den samlede emballage.
Kilde: Samvirke 2/11 p. 20-21

Miljø tema om emballage i Samvirke

Læs flere spændende artikler om fødevareemballage i Samvirke. Læs om et nyt supermarked “Unpackaged” i London, hvor kunderne selv skal medtage emballage, eller læs om agurken uden plast, der kun holder sig i 3 dage. På hjemmesiden kan du deltage i quizzen om emballage: samvirke.dk

Videofilm om emballage

På hjemmesiden www.affaldetsvej.dk har Anja lavet en række gode videoklip om vores hvad der sker med vores affald, herunder genbrug og genanvendelse.

Vugge til grav analyser

Kan vi designe materialer og forbrugsvarer, så der ikke bliver noget affald? Cradle 2 Cradle

Hjemmesider om fødevareemballage:(hentet 21.01.11)

Fødevarestyrelsen (2010) ”Regler for fødevarekontakt med materialer og genstande”

Fødevarestyrelsen (uden dato) Opslagsværk: Kemi og emballage

Plastindustrien (uden år) En verden i plast – plastens abz,

PVC informationsrådet: www.pvc.dk

Informationscenter for Miljø & Sundhed (2010)  www.forbrugerkemi.dk en database

Tetrapak (uden år) LCA analyse på vinemballage med link til svensk rapport

Tetrapak, Sverige LCA af emballage til vin

http://www.lcafood.dk/

DTU- Fødevareinstitut (2011) “Polyflourerede stoffer i pap- og papiremballage kan smitte af på fødevarer”

Danmarks Miljøundersøgelser Natur og Miljø 2009, faglig rapport fra DMU nr. 750. Del A: http://www2.dmu.dk/webmtr/pdf/FR750_A.pdf