Hvad er klimavenlige måltider?

De seneste årtier, er der med mellemrum kommet tal for de enkelte fødevarers klimaaftryk.
Der er konsensus om, at animalske fødevarer som kød og mælkeprodukter er de mest klimabelastende. Vil vi spise mere klimavenligt så er det flere grønsager og frugter.

Jeg finder det vigtigt, også at diskutere hvordan vores fødevarer fremstilles, hvor langt de transporteres og hvor meget emballage der anvendes.

Det er vigtigt, at koble klogt, og se på både klimabelastning, biodiversitet, produkternes ernæringsmæssige kvalitet og de arbejdsmiljø- og sikkerheds mæssige aspekter ved fødevare produktionen.  Der til kommer hvordan de danske familier tilbereder det sunde om miljøvenlige måltid.
Tak til CONCITO der har udarbejdet “denstoreklimadatabase.dk” (2021) her er der tal for de forskellige fødevarer.

Så meget kød spiser Danskerne

En undersøgelse fra 2018 viser, at danskerne i gennemsnit spiser 52 kg kød om året. Det svarer til ca. 1 kg om ugen eller 142 g om dagen

Det er ikke klimavenligt at spise så meget kød, specielt ikke hvis de røde bøffer importeres fra andre kontinenter.  Der anvendes mere energi til transport og til opbevaring af kødet end hvis kødet er lokalproduceret.

I Sorø er vi en gruppe, der arbejder med lokal forsyning af både kød og andre lokale fødevarer. “SpisSorø – vildt og lokalt” . Vi har også et lokalt Kodriverlaug.dk, hvor køerne er med til at afgræsse engene, så biodiversitet bevares. De lever udendørs og spiser sundt uden brug af vækstfremmere. fx. Ractopamin.

Bliv medlem af Sorø Kodriverlaug og SpisSorø.dk, som også er på FB

CO2 og Kød

• 1 kg oksekød, 14 til 37 kg CO2
• 1 kg svinekød, 3,6 kg CO2
• 1 kg kylling, 3,6 kg CO2
• 1 kg kartofler,0,215 kg CO2
• 1 kg skæreost, 11 kg CO2

• Vegan 0.530kg CO2e
• Vegetarian 0.549kg CO2e
• White Meat Only 1.024kg CO2e
• White/Red Mix 2.920kg CO2e
• Red Meat Only 4.815kg CO2e

CO2 og frugt

Set ud fra et CO2 perspektiv er tropiske frugter ikke hverdags spise. Ifølge livscyklusanalyser er CO2-emissionen ca. 10 kg CO2 pr. kg eksotisk frugt, der kommer oversøisk med fly. Det svarer til CO2-emissionen af ca. 3 kg kød. Danske æbler har en emission på 0,3 kg CO2. Dertil kommer at æbletræer er gode CO2-absorbere. Det mest bæredygtige er at plante frugttræer i danske haver, i daginstitutioner og i danske byer, så de bliver selvforsynende med frugter.

• • Nationalt dyrkede æbler udleder ca. 0,320 kg CO2 pr. kg
  • Importerede bananer på 1,100kg  CO2 pr. kg
  • Tropisk frisk frugt transporteret oversøisk med fly 10,570 kg CO2 pr. kg frugt.

CO2 og  grønsager

Hvis man vil anvende klimavenlige grøntsager, er det oplagt at dyrke dem i haven. Prøv og dyrk bønner, beder og broccoli. Mange tror ikke man kan dyrke broccoli, men det giver et stort udbytte, hvis man plukker buketterne, når de er små.

Den broccoli, der ligger i supermarkedet er transporteret 2 – 3.000km på landevejen, hvilket både giver luftforurening og CO2 emissioner samt måske flere ulykker i trafikken.

Forskning i madspild

En undersøgelse fra Århus Universitet viser, at 53% af deltagerne næsten aldrig planlægger deres måltider nogle dage frem.
Rapporten lægger op til simple råd som planlæg dine indkøb, få styr på mad i køleskab og fryser. Lær hvor længe maden kan holde sig, og spis resterne.

FruGrøn supplerer rådene med følgende:

• Spis lokalt, varieret og årstidens produkter
• Spis friske råvarer fremfor færdige industri produkter
• Spis op både fra bøtter og fra tallerken.
• Spis brød til og alle skraber tallerken ren inden opvask.

FruGrøn’s superråd: Hvis alle i familien skraber sin tallerken af med et stykke brød, behøver man ikke at skylle af inden opvask. Det giver mindre madspild, det sparer tid og der skal bruges mindre kemi til opvasken.

Århus Universitet (2018) “Consumer food Waste in Denmark”
Videnskab.dk (2018) “Hjælp klimaet i juletiden”

Kostomlægning i Vesten?

En ny rapport fra GB konkluderer, at det er vigtigt med kostomlægning, hvis den globale opvarmning ikke skal over 2 grader C. Og kød er den fødevare, der har den største klimabelastning. Når vi køber kød, har vi fokus på smag, pris, sundhed og fødevaresikkerhed, mens klimahensyn ikke har den store opmærksomhed. Rapporten konkluderer, at vi ikke skal blive vegetarer, men men spise kød i fornuftige mængder. Det vil være gavnligt for både sundheden og det globale klima.
Link: Eating less meat essential to curb climate change, says report (12.2014)

Og vi spiser meget kød i Danmark! Opgørelserne på vores kødforbrug varierer meget. FAO har beregnet det til 100kg pr. person ( 274 gram om dagen), mens DTU lander på 46 kg kød om året ( 126 gram om dagen). Internationale kræftforskere anbefaler, at vi spiser højst 60 gram kød om dagen. det svarer til 22 kg. pr. person om året. Nye tal for 2018 viser, at vi danskere i gennemsnit spiser 52kg om året. Det er ca. 1 kg om ugen

Selvom vi er et landbrugsland importerede vi 2057 tons oksekød fra 3. lande som NewZeeland, Brasilien og Uruguay i 2013. Det er ikke godt for hverken sundheden, naturen eller for klimaet.

Nej, nu må vi starte med at spise det kød vi selv producerer. I projekt SPIS SORØ – vildt og lokalt satser vi på at blive selvforsynende med lokale fødevarer. Der er mange, der har fået grise og kyllinger i haven. Vi spiser vilde dyr fra skovene og vi har lækre og kødfulde Gallaway kvier, der græsser og plejer engene omkring Sorø, Sorø Kodriverlaug.

Hvis vi i Sorø skal spise kød efter kræftforskernes anbefalinger, skal vi op på at producere 170 tons kød. Det vil skabe liv i byen, oplevelser på spisestederne og ikke mindst gode naturoplevelser for vores børn.

Klimavenlig mad – hvordan?

For 10 år siden (2010) var der fokus på klimavenlig mad og jeg deltog i mange projekter og konferencer. Etisk råd udgav bogen “Vores mad og det globale klima”.

Flere virksomheder ønsker at indføre mere klimavenlige menuer til deres medarbejdere. Dette kan gøres ved at sætte fokus på følgende punkter:
Hvor kommer råvarer fra?

• Hvilke råvarer anvendes? – er de friske, lokale eller importerede?
• Hvordan er “AV” forholdet? – Animalsk/Vegetabilsk?
• Hvordan er maden behandlet i industrien?
• Hvordan behandles maden i køkkenet?
• Hvordan planlægges tilberedningen i ?
• Herunder: Organisering, viden, erfaring, energiforbrug (frysning) og madspild

Er økologiske fødevarer også klimavenlige?

Hvis man skal vurdere vores fødevarer ud fra et perspektiv om bæredygtighed er der flere faktorer, der må indgå. Det være sig bæredygtigt miljø i jord, vand og luft. I produktionen af økologiske produkter er der særligt stort fokus på jord og vandforurening, hvorimod der er mindre fokus på “luftforurening”, det atmosfæriske miljø og hermed klimakonsekvenser. Se Videoen “Med økologerne mod det klimavenlige landbrug”

Transport af fødevarer

Den øgede transport af fødevarer er med til at øge verdens udslip af drivhusgasser. I runde tal er afstandene:

• Australien eller New Zealand 20.000 km
• Chile og Sydafrika 10.000 km
• Spanien og Italien 2.ooo km
• Frankrig: 1.700 km
• Tyskland  700 km.

Flere rapporter nævner, at ca. 15% af fødevarers CO2 emissioner stammer fra transport. Andre rapporter fortæller, at det kan være mere klimavenligt at importere frem for at dyrke det selv i Danmark. MEN

Transporten er lavest hvis fødevaren er produceret i Danmark, og helt minimal, hvis man dyrker fødevarer i egne haver hjemme på daginstitutionen eller på arbejdspladsen. Årsagerne til den øgede transport af vores fødevarer skyldes den øgede globalisering, forskelle i arbejdslønninger og dyrkningsmetoder herunder etiske hensyn til natur og kultur.
Hvis man ser på vine køber vi danskere jo meget vine fra lande som Australien, New Zealand, Chile og Sydafrika. Er det fordi de er bedre eller bare billigere? CO2 emissionen vil blive meget nedsat, hvis vi køber vin fra de sydeuropæiske lande. Og måske en god hvidvin fra Tyskland?

CO2-venlig naturmedicin fra haven

Spar på pillerne og dyrk din egen medicin i haven. Timian er godt mod forkølelse og influenza.
Men det skal være dyrket i haven og ikke den man køber i butikker. Den er “slatten” og fremavlet hurtigt med stor forbrug af gødning.
Aromastofferne som virker mod forkølelse og influenza udvikles bedst hvis planten “pines” Undersøgelser viser, at planter der får meget gødning så de vokser hurtigere, IKKE danner så mange sekundære næringsstoffer. Hvis planten har lav tilgængelighed af kvælstof vil der dannes flere sekundære næringsstoffer, således at plantens selvforsvar mod sygdomme øges. De æteriske olier i timian er antiseptiske og indholdsstoffet thymol er kraftigt svampe- og bakteriedræbende. Derudover er olien slimløsende.

Et andet godt råd mod influenza er: Knus et stort fed hvidløg med et stykke ingefær af samme størrelse. Bland det med saften af 1 citron og lidt honning. Tilsæt en kop kogende vand, og drik sådanne 3 kopper på en dag.
I øvrigt viser dyreforsøg, at sekundære næringsstoffer med til at modvirke forskellige kræftformer.

CO2 og dansk hvedemel

Jeg skulle købe et godt brød hos bageren. Det skulle være langtidshævet og med kerner. Ekspeditricen præsentere de forskellige brød. “Spansk landbrød og middelhavsbrød, er bagt med gode melsorter fra Spanien og Italien. – Og dette er bage med godt hvedemel fra Canada”. Jeg efterlyste et godt brød bagt af dansk godt hvedemel, men den lidt ældre bagerjomfru vidste ikke hvorfra melet kom. Hvorfor spiser vi ikke brød af dansk hvede?

Det kan ikke passe, at vi skal have tysk og canadisk hvedemel i Danmark, fordi det er billigere. ”Produktionen af hvede er på få år halveret i Danmark. I dag er næsten 70% af det mel, som bruges i Danmark importeret” Årsagen er, at danske landmænd ikke må anvende gødning nok ( JP 12. Marts 2010). Jamen det kan ikke passe. På Bornholms Valsemølle køber jeg glimrende hvedemel med stort proteinindhold (13%). Vi må fremover have fokus på at anvende den danske mel. Meinerts Mølle i Svebølle kan man købe sjællandsk mel.

Frugt der feder

Det er sundt, at spise frugt, men det kan også være fedende.

• Bananer  indeholder dobbelt så mange kcal som æbler og pærer.
• Rosiner og tørret frugtblandinger indeholder mere energi end fx.vingummi
• Nødder indeholder ca. dobbelt så meget energi som rosiner og vingummi.

Frugtkurven på danske arbejdspladser oser af eksotiske frugter, som er billige i indkøb, men dyre i et klimaregnskab. Her i efteråret er der masser af god og sund frugt, så hvorfor skal vi importere frugter fra Sydeuropa, Sydafrika, Australien m.v.

Det er miljø/klimavenligt

at spise årstidens danske grøntsager og frugter. Danske æbler, pærer, gulerødder, blomkål, tomater, agurk og hvidkål har et lille energiindhold ( fra 11 – 54 kcal). De er samtidig produceret i Danmark, så der er anvendt lidt energi til transport og der er anvendt færre pesticider i produktionen. De eksotiske frugter som banan, vindruer, ananas og mango indeholder mere energi ( fra 55 – 81 kcal) og samtidig hermed transporteres de langt ( fra 6.000 – 22.000 km) hvilket er med til at øge CO2-emissionen.

Det miljø/klimavenlige valg på lokalproducerede frugter/grøntsager er derfor også det mest sundhedsmæssige valg!

Lad årstiden og lokalproducenterne bestemme, hvad der er højkvalitet til frugtkurven. HVIS der er gode gulerødder fra Lammefjorden, så lav en uge med skrællet gulerod stykker i en skål med vand. Er det sæson for fx. Discovery æbler. Selvom de eksotiske frugter er billige vil der kunne spares mange penge på frugtskålen. Frugtkurven på de danske arbejdspladser er blevet så kommerciel at der hverken tages hensyn til sundheden eller miljøet. Måske det også vil være billigere, at anvende frugter og grøntsager, der er dyrket lokalt.
Læs mere Frugtkurv DR4 – Sjælland 7.11.2011

Danske æbler er bedst

Spis et frisk dansk æble hver dag, det gavner både sundheden og naturen. De bedste æbler findes i de danske private haver, de næstbedste findes i de butikker, der handler med lokale økologiske frugtavlere. I skrællen sidder der flest vitaminer og sekundære næringsstoffer, som er med til at beskytte mod  sygdomme. Ved at plante æbletræer giver det en dobbelt effekt på miljøet. Ved træets assimilation påtager træet noget af den CO2 der belaster vores klima og samtidig spares der på emballage og på transport af frugt fra resten af verden.

Se videoklip og CO2 tips:
Dyrk dansk frugt 

Røde æbler i haven

Henvisning til gode sider om dyrkning af æbler i havenyt.dk

Koldkonservering

Ved at dyrke grøntsager og frugter i egen have eller lokalt nedsættes CO2 emissionen meget. Også tilberedningen af produkterne kan være ressourcekrævende. Danskerne er topscorer i brug af fryseren!. MEN mange af vores fødevarer kan konserveres uden brug af energi. De følgende eksempler er med “koldkonservering” af frugter og grøntsager fra min have. Fordelen ved at “koldsylte” er, at der anvendes minimalt energi til opvarmning af produkterne, at smagsstoffer og vitaminer bevares bedre. Den helt store fordel er, at fødevaren ikke skal i fryseren, behandles på fabrikker, importeres eller transporteres mange tusinde kilometre.
Ulemperne er, at det tager lidt tid, og at man skel være omhyggelig med at gøre det rigtigt. Se en lille fotostory om hvordan man sylter uden opvarmning af asier:
Koldsyltning af Asier, Varm eller koldsyltning?
Min mormors rå hindbærsaft smager vidunderligt. MEN den skal laves på egne friskplukkede hindbær;0)

Hvordan undgår man VTEC-bakterien?

Hindbær fra Polen, babymajs fra Thailand og nu grøntsager fra Tyskland er med til at mange mennesker bliver syge eller dør af at spise importeret fødevarer.  Man kan undgå VTEC-bakterien ved at spise årstidens danske grøntsager. Her først i juni har jeg haft agurker, jordbær, salat, spinat, løg, bede og masser af persille og krydderurter i drivhuset og i haven. Kartoflerne er på vej. Ved at spise årstidens hjemmedyrkede grøntsager sparer man også CO2 til transport og til emballage. Læs mere på videnskab.dk og se min dejlige spinatsalat som er fremstillet af råvarer fra haven: “CO2 venlig junisalat”

Netto – Nej til discount fødevarer

Med den krise, der p.t. er i det danske samfund tager jeg dybt afstand fra de provokerende udtalelser, der kom i aftenens nyheder fra Direktøren for Netto. Han vil importere endnu flere fødevarer fra Polen og andre lande, således at vi forbrugere kan købe udenlandske fødevarer til endnu lavere spotpriser.

At øge importen af fødevarer til et landbrugsland er ikke godt for landets økonomi,   stoltheden eller for vores kendskab til fødevarer. ENDNU værre er det for danskernes sundhed, for klimaet og for miljøet. Det være sig kemisk, mikrobiologisk og klimatisk. Læs mere: Pressemeddelelse Dårligere fødevarer i Netto

Mad, køn og klima

Nordisk forskning viser, at nordiske mænd spiser mere kød, kartofler og margarine end kvinder. Kvinderne spiser derimod flere grøntsager og frugter.
Besøg den nye hjemmeside www.egualclimate.org der bringer forskningsresultater og debatter om forskellige tilgange til køn og klimaudfordringer.

Læs mere på: Mat, køn och klima

Mere om Klimavenlige måltider

Med udgangspunkt i livcyklusanalyser (LCA) af danske fødevarer er det muligt, at beregne hvor stor effekt vores måltider har på klimaet, og hermed CO2 emissionen. Se link til:

• Livscyklusanalyser på fødevarer
• Mad og CO2,  (2011) Powerpoint Anne Grete Rasmussen (FruGrøn.dk)
• “Måltidets klimapåvirkning – fødevarers CO2-usledning og reduktion af CO2 fra måltider”
• Fødevarer og CO2
• Litteratur om LCA og klimavurderinger på fødevarer