FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Husarbejde

Europarekord i brug af “Smart Home” produkter

Vi danskere er de flittigste brugere af forskellig smart teknologi produkter. 23% af danskerne betjener sig af smart Home produkter som alarmsystemer, smarte elpærer, musikafspiller, badevægte, robotter til støvsugning og græsslåning og de nye stemmestyrede personlige assistenter. Til sammenligning er det kun 10% af alle europæer der benytter sig af den smarte teknologi.

Undersøgelsen viser også at det er mændene, der har størst interesse i den nye teknik, der gerne skulle gøre hverdagen lettere. Næsten 2 ud af 3 brugere er mænd.

Dette bekræfter min tidligere forskning om mænd og kvinders interessefelter.

Lige nu tester jeg min nye ”Google assistent”. Den kan give mig mange hurtige oplysninger med hensyn til vejr, opskrifter m.v. Den kan oversætte tekster for mig, og den er rigtig god som stopur, når jeg kokkererer. Fortsættelse følger.

 

Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=36216

Hvordan bruger danskerne tiden i 2018

Ny undersøgelse fra Rockwool Fonden (Bonke et.al. 2018) viser at kvinder både i 2008 og i 2018 brugte knapt 1 time mere på husholdningsarbejde end den gennemsnitlige mand.

I undersøgelsen anvendte kvinder i gennemsnit 3½ time dagligt til husarbejde, hvor manden brugte 2½ time.

Der er forskelle i hvilke aktiviteter mænd og kvinder tager sig af i husholdningen. Der er en tydelig “kønsopdeling” af opgaverne i hjemmet. kvinder tager sig af de mere rutineprægede og tidsbundne opgaver, mens mænd ofte varetager opgaver der ikke nødvendigvis foretages på bestemte tider på dagen eller på ugen. Denne specialisering er også kendt fra andre lande, og skyldes forskelle i lønninger, normer, traditioner m.v. Derimod anvender den gennemsnitlige mand 2½ time til gør-det-selv-arbejde, hvor kvinden kun bruger 1 time.

Når et gælder husligt arbejde som madlavning, oprydning, opvask, vask og rengøring bruger kvinderne mere tid på det end mændene. Men når mændene gør det, bruger de også mere tid på det. Hvis det er mændene der vasker tøj bruger de i gennemsnit 53 minutter pr. dag, hvor kvinder kun bruger 46 minutter. Gør manden rent bruger han 1 time og 44 minutter, mens kvinden bruger 50 minutter til at klare rengøringen.

Sammenholdes det samlede tidsforbrug til husarbejde bruges der i gennemsnit pr dag:

  • 1987: 4 timer og 41 minutter
  • 2001: 5 timer og 56 minutter
  • 2008: 6 timer og 6 minutter
  • 2018: 5 timer og 62 minutter

Tallene dækker over store gennemsnit. Selvom vi har fået flere maskiner og spiser mere fastfood, er tiden til husarbejde altså meget stabil. Spændende!

 

 

Vi bruger mere tid på husholdningsarbejde (2009)

”Vi har fået kortere arbejdstid, mere fritid og bruger mere tid på hus og hjem”. Sådan lyder hovedkonklusionen i den sidste store undersøgelse om danskernes tidsanvendelse de seneste 45 år. (2 p.5)

I 2009 brugte danskerne i gennemsnit 43 minutter mindre på arbejdsmarkedet i forhold til 1964. Derimod brugte de dagligt 20 minutter mere tid på husholdning og havde 20 minutter mere fritid.
Ser vi på hvorledes mænd og kvinder deler husholdningsarbejdet mellem sig, er der sket en stor udvikling siden 1964. Dengang brugte mænd i gennemsnit ½ time, og kvinderne brugte 4½time. I de nye undersøgelser bruger mænd nu 2 timer og 17 min, hvor kvinderne bruger 3 timer og 15 minutter dagligt på husholdningsarbejde.

Og kvinden bruger dagligt ca. 1 time mere end manden. Kvindernes tidsforbrug til husholdningsarbejde er næsten uændret fra 1987 til 2009, hvorimod mandens andel er vokset med 37 minutter. Sammenlagt anvender dei dag godt 5½ time på husholdningsarbejde, hvor der i 1987 blev brugt 6 timer.

I en familie med yngste barn under 7 år viser undersøgelsen, at her bliver der samlet brugt 8 timer og 15 minutter hver dag på husholdningsarbejde. (p.51)

Man kan undre sig over, at der i dag anvendes så meget mere tid i husholdningen end i forhold til 1964.
Vi har fået vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, mikrobølgeovn og har mulighed for at købe forbehandlede fødevarer, pulver og forskellige færdigretter. Mere af det uformelle arbejde er gået over i den formelle økonomi.

Begreber om familie og husholdning

En husholdning defineres som en rummelig enhed, hvor personer bor i samme bolig og er fælles om at opfylde nogle af deres basis behov som eksempelvis mad og hygiejne.

En familie defineres som en husholdning, hvortil der er koblet et biologisk substrat i form af en alliance/ægteskab/venskab der muliggør menneskets reproduktion

Husholdningen er den interne private enhed som har det huslige fællesskab/netværk, hvor familien er engageret også i det større omliggende netværk.

En videre opdeling af begreberne gøres i bogen ”The Domestic Domain”

Family-household:

– her må mindst være to personer

Nonfamily – household:

– dette kan være enten en enkelt person der lever alene eller en person, der ikke har relationer til de øvrige i medlemmer i husholdningen [1]
I økonomisk henseende er husholdningsarbejde defineret som:

“A Household work is unpaid work carried out in or for the household by members of the household “[2][i]side 13 .

I tidsundersøgelser er husholdningsarbejdet ofte delt op i følgende kategorier: 7 side 13

  • Indkøb og ærinder
  • Husligt arbejde: madlavning, bagning, opvask, rengøring, tøjvask og reparation
  • “Gør det selv arbejde”: andet praktisk arbejde, havearbejde og gadefejning
  • Omsorg: direkte omsorg, børnepasning og aflevering og hentning af børn fra institutioner

Tronto problematiserer, at essentielle aktiviteter som omsorg ikke teoretiseret i teorier og i praksis. Det er ikke ”supportet” og respekteret i vores samfund? (Domestic Domain, s.187)
En mulig årsag kan være, at kvindelige værdier som omsorg og vigtighed af menneskelige relationer ikke er magtfulde ligesom de maskuline tekniske relationer i samfundet.

Omsorgsmåder kan opdeles i flere felter:

  • Caring about – bekymre sig om “nogen eller noget”
  • Taking care of – tage vare på ” passer på noget eller nogen”
  • Care giving m.m ” Giver direkte omsorg til andre”

e-læringsvideo om husarbejde og klima

Hvordan afkalker man en kaffemaskine og hvordan gør man et køleskab eller et soveværelse rent? Det og andre arbejdsprocesser i husholdningen vises i følgende 10 videoklip, som jeg har udarbejdet i samarbejde med Lasse Wamsler, Filmproduktions I/S. Der er til hver video udarbejdet nogle simple spørgsmål. Materialet kan anvendes med tydelig kildeanvendelse. Link til “Klima og husarbejde”

Litteratur:

Ny undersøgelse fra Rockwool Fonden (Bonke et.al. 2018)

1. Rockwoolfondens forskningsenhed, juni 2012 “Vi synes vi arbejder mere,men…”

2. Bonke, Jens (2012) “Har vi tid til velfærd – om danskernes brug af deres tid ude og hjemme”

Rasmussen, Anne Grete (1999) Madproduktionsteknologi side 1 – 42
Forskningsrådet for kultur og kommunikation “Kost og kultur- Humanistisk fødevareforskning” (online d. 07.02.14)
Powerpoint om: Tidsforbrug til husarbejde

Kvinder har stadig hovedansvar for madlavning

En ny undersøgelse af danskernes måltidsvaner viser:

  • 2/3 af kvinderne har hovedansvaret for måltidet i familien
  • Danskerne har et beskedent forbrug af færdigretter
  • Danskerne bruger i gennemsnit 50 minutter/dag på hverdagsmad
  • Danskerne bruger i gennemsnit 60 minutter/dag i weekenden

“De fleste foretrækker stadig den hjemmelavede aftensmad i familien. Der er ikke blevet flere storforbrugere af færdigretter, og det er fortsat primært kvinderne, som står for at lave mad en. I løbet af de seneste 10 år er der ikke sket store ændringer i de danske måltidstraditioner, viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet om danskernes måltidsvaner fra 1995-2008”. Læs hele rapporten: Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt 1995 – 2008

Husarbejde skal være sjovt

I en radioudsendelse forleden, skulle man ringe ind og fortælle hvilket husarbejde, der var mest kedeligt.

Det blev ovn, køleskab og badeværelse.

Jeg arbejder på at gøre husarbejde spændende, inspirerende og energigivende. Når jeg udfører hus- og havearbejde stresser jeg af, der kommer rigtig mange gode tanker og jeg får ny energi. Måske kan man kalde det meditation eller refleksion af alle de indtryk man får gennem en stresset hverdag. Nogle gange kommer jeg frem til super god ide. Og ikke mange ved at man også forbrænder mange kalorier ved at støvsuge og pudse vinduer.

Gennem min karriere har jeg arbejdet både teoretisk og praktisk med husarbejde. Som FruGrøn holder jeg foredrag om, hvorledes husarbejdet kan gøres på en sundere, sjovere og mere bæredygtigt.

Husarbejde er spændende fordi:

  • alle gør det, men sjældent taler om
  • vi bruger meget tid på
  • det stadig er kønsspecifikt
  • det giver energi og tid til refleksion

Artikel om Mænd og husarbejde

Artiklen stiller spørgsmålet hvorfor man sjældent taler om husarbejde. Flere kvinder fortæller, at det er ikke noget de beskæftiger sig med. Måske de praler lidt af, at deres mand gør det. Læs mere om undersøgelserne i artiklen.

Tidsforbrug til husholdningsarbejde for mænd og kvinder i 1987 og i 2001

1987 2001  2009 1987 2001
MÆND: KVINDER:
Indkøb 00:17 00:25 00:23 00:31
Husligt arb. 00:38 01:09 01:56 02:11
“Gør det selv” 00:36 00:31 00:25 00:10
Omsorg 00:08 00:20 00:18 00:37
I ALT 01:38 02:26 03:03 03:30

Viser hvor mange timer og minutter en gennemsnitsdansker anvender til husholdningsarbejde i foråret 1987 og 2001

Comments are closed.