FruGrøn projekter
Rengøring hos Sille Roulund
Se hvordan vi giver køleskab, opvaskemaskine og ovn en grundig rengørinI udsendelsen “Sille’s hus” på TV-øst.
Link til udsendelsen “Efterårssysler” den 14.11.2018
FN mål og bæredygtig Sorø 2019
Foredrag med oplevelser på Sorø bibliotek 10.august 2019.
“Fra FN mål til bæredygtig med i Sorø”
Indspark: FN mål bæredygtig fødevarer
Besøg Vild have hos FruGrøn.dk Ring 20652065
Som vild økologisk haveambassadør giver jeg tips og ideer til supernem dyrkning af frugt og grønsager i haven. Kom, hør og se hvordan man starter med at dyrke noget der er nemt, og samtidig giver et stort udbytte.
Kom og hør mere om planter, der passer sig selv, og få noget med hjem! I år har jeg fokus på hvordan der kommer mange phytochemicals i de planter man nemt kan dyrke i egen have eller altan.
I udsendelsen “Guld i Køkkenhaven” har jeg beregnet, hvor meget en familie kan spare på madbudgettet ved at dyrke egne fødevarer.
Det er også muligt, at bestille et foredrag eller få individuel rådgivning. Hvordan kommer jeg igang?, Kompost, 15 forskellige flerårsafgrøder, tomater der næsten passer sig selv m.n.
Se udsendelsen: Besøg hos FruGrøn
SPIS SORØ – vildt og lokalt start 2013
Vi er en gruppe af ildsjæle, der er gået sammen om at tilbyde en foredragsrække med oplevelser der giver livsglæde, sundhed og nærhed på en bæredygtig måde. Sammen vil vi prøve at tilberede og spise de dejlige fødevarer fra lokalproducenter, fra vores søer, skove og private haver.
Vi skal smage på fisk fra Sorø sø og Tuelsø og Tystrup Bavelse sø. Vi vil gerne spise rådyr, fasaner, ænder fra skovene, og måske kaniner og kyllinger. I skovene og i privat haverne er der grønsager, svampe, frugter og krydderier, som vores måltider bliver krydret med. Det skal være vildt, lækkert, sundt, klimavenligt og samtidigt sjovt. At spise de produkter vi har i nærmiljøet er sundt og godt både for os mennesker, men også for klimaet. Hvis vi spiser vores lokale produkter, er vi med til at nedsætte energiudgifter og CO2-emission til transport af fødevarerne. Samtidig tror vi, det kan være en stor oplevelse at komme til fx at pelse et rådyr, plukke en høne, stege ferskvandsfisk og selv være med til at tilberede det, evt. i det fri! Foredragsrækken sætter fokus på, hvordan vi gennem fælles oplevelser og læring om naturen og dets lækre spisekammer, kan være med til at gøre Sorø endnu ”Grønnere”. Vores mål er, at både soranere, turister og tilflyttere får kendskab til vores naturrigdomme og den lokale madproduktion. Ideen er, at der tilberedes måltider på bål eller i skolekøkken med stor anvendelse af det vilde og det lokalproducerede. Vi kalder det ”vild mad fra Sorø” Der er ikke mange byer, der har så meget vild natur at byde på som Sorø. Det er vores mål, at projektet fortsætter til efteråret Vi efterlyser lokale virksomheder og foreninger, der vil sponsorerer flere aktiviteter med vilde, sunde og bæredygtige oplevelser i projekt ”SPIS SORØ” Så har du gode og vilde ideer til nye foredrag med vilde middage, så kontakt os. Besøg vores hjemmeside: www.spissorø.dk eller vores FaceBook-gruppe: SPIS SORØ, hvorfra det er muligt at diskutere og give ideer til kommende arrangementer. Læs program for 2013 SPIS SORØ – vildt og lokalt – Program Pressemeddelelse SPIS SORØ- vildt og lokalt – opstart (1) Pressemeddelelse SPIS SORØ – men ikke de giftige planter (2)
Gruppen der startede i 2013 var: Kongskilde Friluftsgård.com, Herget.dk, KongskildeFriluft.dk, Hørhavegårds Landboturisme, Haverefugiet.dk og Chokoman.dk og FruGrøn.dk
SPIS SORØ-vildt og lokalt deltager i TV-udsendelser
Alexander K.Beier som studerer på Ankerhus deltager sammen med kæresten Line i konkurrencen ”Danmarks bedste AMATØRkokke”. De er med i alle 6 udsendelser som gæster, og laver selv mad onsdag den 11. februar kl 20 på TV”.
Line og Alexander på cykeltur med SPIS SORØ sidste sommer.Filmholdet på besøg, og de henter lokale råvarer i FruGrøn’s have. Læs mere: Pressemeddelelse. Danmarks bedste AMATØRkokke.TV2
FruGrøn planter æbletræer til æblebørn
Under klimafestivallen, blev der sat fokus på klima, madspild og maddannelse i 18 daginstitutioner i Næstved.Det handlede om at nyde, dufte,føle og smage på dejlige røde danske æbler. For at sætte fokus på madspild var der en konkurrence om, hvem der kunne lave den mindste “æblefis”. Men, hvad er en æblefis? Ingen af de voksne vidste det, så jeg måtte kontrollere i ordbogen. MEN, glædeligt var det, at 2 ud af 700 børn vidste det.
TILLYKKE til Caroline Petersen fra “Børnely”, der fortalte, at en æblefis er det samme som et æbleskrog. Altså det, der er tilbage, når æblet er spist. I alle institutionerne plantede vi i fællesskab et Discovery æbletræ. Det giver mange flotte røde æbler efter ferien og hen i oktober. Flere af daginstitutionerne har frugttræer, urter og frugter i haven, så børnene lærer, hvor maden kommer fra. For at få mere gang i “børnehaverne” tilbyder jeg kursus i, hvorledes daginstitutioner og andre haveejere nemt kan dyrke sunde og klimavenlige fødevarer i haven. Børn vil gerne være med til at dyrke deres egne fødevarer, og lære hvorfra maden kommer.
Se videoklip “Æblebørn i Næstved
Fru Grøn deltager i Masterchef 2016
Det var spændende, at være med i Masterchef 2016. Min lækre menu bestod af friske lokale produkter og medicinplanter. Kødet var fra vores køer, der græsser arealerne omkring Sorø. Link: Sorøkodriverlaug.dk. Sorø-bollen, er hævet natten over i ovnen og bagt på lokalt mel med boghvede, ingefær og egne valnødder. Mosen af lokale kartofler med lækre brændenælder. Jo, dommerne kunne godt lide min mad, men den var ikke fancy nok til de 3 mandlige kokke. Det er på tide, at der kommer kvindelige dommere på de mange madprogrammer der sendes i TV. Så derfor har jeg tilbudt at blive dommer på programmet
Selvforsyning af fødevarer i Sorø?
Min drøm har været, at vi skulle blive selvforsynende med fødevarer i Sorø. Da jeg flyttede hertil i 1986 var der frugtplantager, kartofler fra Anagergård, erhvervsfisker i søerne, grise, kør og får på markerne og en god variation i dyrkningen af marker og natur i området. I de forløbne år, er produktionen af fødevarer blevet mere og mere “industrialiseret”, og man har ikke tænkt på det bæredygtige i, at producere sine egne fødevarer i lokalområdet. Men nu sker der noget. Der har været afholdt møder om Fødevareerhvervet i Sorø Kommune, andre har prøvet på at få en lokal fødevarebutik ind i den tomme Arkade. Og der er mange aktive grupper såsom Farmers marked, Smag Sorø og SPIS SORØ – vildt og lokalt. Hvis vi vil noget med ideen om bæredygtig fødevareproduktion i kommunen er det nødvendigt, at samarbejde og netværke om de gode intentioner. Mød derfor op til mødet om Fødevareerhvervet i Sorø på Gefion torsdag den 7. november kl. 16. Link til program Link til: Artikler i Børsen den 18. oktober: Fødevarer alliancer Link til: Artikler i Børsen den 18. oktober: Madmarkeder pumper liv
Ankerhus 110 år
Så er det 110 år siden Ankerhus blev grundlagt af Magdalene Lauritsen. Sorø skal være stolt af den historie som “Mor Magda” har givet både Sorø, husholdningssagen og sundheden. På et tidspunkt havde University College Sjællands bestyrelse besluttet, at flytte Ankerhus til Slagelse. Det er heldigvis ikke sket. Så tillykke til Ankerhus, og tak til soranerarkivet.dk som har udarbejdet en videoserie om Ankerhus.
Grønne råd fra soranere 2011
Ved foredraget “Grøn Inspiration” på biblioteket den 21/8 nedskrev deltagerne deres bud på, hvad de selv ville gøre for at et grønnere Sorø. Et forslag, der blev diskuteret var: ” Træk opladeren ud af stikket efter endt opladning af telefon m.v.”. Som aftalt har jeg ringet til vores andels-elselskab SEAS-NVE (70.29.29.29), som siger at man kan spare ca. 50 kr/år ved at huske at slukke kontakten, MEN at man ikke behøver at trække opladeren ud af stikket. Sara vandt førstepræmien for hendes ide: “Tag jagttegn så er kødet mere lokal og bæredygtigt” Der var enighed om at nogle af de mange bukke i Sorø skal skydes, så de ikke mere går på rov i bl.a. FruGrøn’s have. Og det vil samtidig være lokalt og bæredygtigt.
Her er deltagernes ideer til hvad de selv vil gøre:
- Tage jagttegn, så jeg spiser mere lokalt og bæredygtigt.Prøve at bevare gårdens grise og geder, så vi bliver selvforsynende. Hvor er de lokale slagtere?
- Tale med mine gæster og mine børnebørn om hvorfor jeg fx. ikke serverer flaskevand, men vand fra hanen. Vælge mere økologi og tænke kreativt
- Indføre en fast kødløs dag. Sortere mere papir, og tage det på elevrådsmødet næste gang. Overveje hvorfra mine indkøb kommer.
- Bliver bedre til at planlægge indkøb, lave madplan og undgå madspild
- Samle genbrugspapir/plast og lave kreative ting ud af det
- Plante æbletræer i min store have, og starte køkkenhave op igen
- Genbruge/lufte mit tøj noget mere og mindske min tøjvask
- Dyrke egne tomater i læsiden og sol
- Købe vin fra Europa/Tyskland. Husk at slukke lyset. Ikke købe frossen fisk
- Købe genbrugstøj. Investere i 12 m2 solceller. Dyrke egne grøntsager og frugter. Så efter afgrøder i haven.Rådyr ud af haven. Købe diodepærer.
FruGrøn deltager i Folkemødet
Så skal vi til Folkemøde på Bornholm! Vi skal sammen diskutere og udvikle nye ideer til en mere bæredygtig udvikling i samfundet. Ideer til både politikere og til os selv. FruGrøn’s mission er, at vi i fællesskab finder kreative ideer til, hvad vi selv kan gøre her og nu for at få et bedre, sundere og et mere bæredygtigt liv. Det skal ikke være kedeligt med formanende pegefinger, men kreativt, sjovt og opløftende at gøre noget godt. Hvis vi selv finder ideerne alene eller i fællesskab med andre, at der så er en større chance for, at vi kan leve efter det. Og det vrimler med ideer på en ø, som Bornholm. Som idemager finder jeg det spændende, at deltage i diskussionerne på Bright Green Iland’s stand på Indermolen.
Jeg har udviklet nogle grønne Ø- boller, som er langtidshævet og bagt af dejligt bornholmsk hvede fra Valsemøllen, rapsolie fra Lehnsgaard og Ramsløg om honning fra Vang. Måske også med ølgær eller rester fra ølproduktionen i Svaneke. Det er vigtigt, at vi har fokus på at producere fødevarer lokalt og det gør de på Bornholm. Valsemøllen producerer en rigtig god hvede med et stort proteinindhold. Og oliemøllen producerer koldpresset olie af raps, som er en af de sundeste olier.
Så spørgsmålet er HVORFOR BLIVER LOKAL PRODUCEREDE FØDEVARER SÅ DYRE? – Og hvad skal der til, for at vi forbrugere køber dem? Læs min undersøgelse af hvedemel: Dansk hvede kommer fra Bornholm og Sundt fedt i sild og rapsolie.
Skal danske BILER SPISE DE FATTIGES MAD?
Professor Minik Rosing skriver i en kronik “Tankens kraft – hvis vi vil redde verden”, at vi udvikler kun vores samfund, hvis der er en ligeværdig dialog mellem naturvidenskab og kultur, eller mellem hjerne og hjerte. Jeg Citerer: “I dag høster mennesket en tredjedel af hele landjordens biologiske produktion, fordi vi ikke blot skal have føde, men også bruger ved til brænde, fiber til papir og beklædning, tømmer til byggeri og ikke mindst til foder til husdyr” Det er meget flot sætning, som jeg mener vi bør diskutere landbrugspolitik ud fra. Han afslutter med at skrive, at det ikke nødvendigvis er sådan, at rigeligt energi automatisk fører til fred og frihed. E n sjov detalje. Vores hjerne omsætter ca. 25 Watt som er lig med et par lavenergisparepære, mens vores hjerte kun omsætter det halve. (Politiken 24/2/2011). Dialogen mellem naturvidenskab og kultur handler således og penge , magt og begær
Fru Grøn tester elbil
Læs om mine erfaringer med at køre i elbil her i Sorø. Det er super dejligt, at Sorø kommune vil være med til at prøve køre nogle elbiler. Vær opmærksom på, at elbilen er en “bybil” og ikke til lange ture på motorveje. Læs om mine erfaringer i denne artikel: “Fru Grøn kører i elbil fra ChoosEV” Du kan også være med til at teste elbiler fra SEAS-NVE til næste år.
Frisk mad i Sorø?
Byrådet skal træffe beslutning om maden til de ældre i Sorø skal tilberedes centralt i et nyt stort køkken og derefter sendes ud til de ældre, som skal opvarme det i mikrobølgeovne. Jeg har i dag sendt en mail til borgmesteren i Sorø, hvor jeg som FruGrøn i Sorø advarer mod at centralisere madlavningen til ældre. Det er sundheds- oplevelses- og klimamæssigt en god ide at tilberede maden i de decentrale køkkener der p.t. findes. Undersøgelser har jo netop vist, at patienter på hospitaler hurtigere bliver raske, hvis de får små portioner af frisk og veltillavet mad. Nogle af de ældre og evt. ledige kan med fordel deltage i dele af madtilberedningen, og der vil spares på “omsorgspenge” og medicin. Inden jeres endelige beslutning i aften vil det også være en god ide, om I foretager en miljøanalyse (klima) af de forskellige muligheder for fælles bespisning. Og hvad mon de gamle siger? Se: “Et plejehjem uden hundeæde” Som fruGrøn.dk går jeg ind for, at vi skal spise de friske fødevarer, vi selv kan producere i lokalområdet og i Danmark. Og det gælder både private familier, “de ældre” og ikke mindst vores børn i daginstitutioner og skoler. Så nej tak til masseproduceret mad;0).
Grønt Ø-mærke til Langeland
I 2015 kunnne det Røde Ø-mærke fejre 25 års fødselsdag.
Godt gået og TILLYKKE! Men vi må videre!
På Langeland er der mange, der producerer gode lokale fødevarer. Der er blandet drift, så der anvendes gødning fra høns og husdyr, hvilket er meget økologisk. De lækre fødevarer bliver solgt billigt og friske ved sjove boder ved landevejen.
Giv lokale producenter et Grønt Ø- mærke!
Lokale fødevarer kan være mere økologiske, end importere fødevarer, som er lang tid undervejs.
Udover fordelene ved det røde Ø-mærke, er der 4 ekstra fordele ved det grønne Ø-mærke:
-
- Naturlige ressourcer og arbejdskraft udnyttes i lokalområdet
- Klimabelastningen nedsættes
- Læring og oplevelse i naturen
- Større kendskab til årstidens fødevarer og hvordan de tilberedes sundt
Jeg besøgte en række sjove landevejsudsalg på Langeland.
Både mene bedsteforældre og mine forældre har handlet med Rita og Ewald fra Rifbjerg i en menneskealder. Det er tegn på kvalitet. Jeg spurgte dem, hvorfor de ikke sælger deres lækre fødevarer i Madmarkedet på Skovsgård. Hør her:
Grønt Ø til Langeland from Anne Grete Rasmussen on Vimeo.
SPIS Langeland – Medicinplanter til aftensmaden?
Det er med stor glæde, at jeg er inviteret til at holde oplæg om emnet – Spis Langeland – Medicinplanter til aftensmaden? Det er arrangeret af Medicinhaverne i Tranekær, som jeg er medlem af. Foreningen har til formål, “at fremme udvikling af kommercielle og ikke kommercielle aktiviteter inden for planteressourceområdet og iværksætteri med afsæt i planteressourcer, og afledte udviklingsaktiviteter inden for fremstilling, sundhed, velvære og turisme”.
I mit oplæg kommer jeg ind på den udvikling der er sket i kosten fra 1907 (Ernæringsstatus1.Frederik), 1960 (Ernæringsstatus2.Martin), som er min farfar fra Tullebølle. Og (Ernæringsstatus3.Bengt) fra 2013. Hvordan er det gået med de sekundære næringsstoffer, der er med til at forbedre vores immunforsvar og dermed undgå alvorlige sygdomme. OG kan vi langelændere gøre noget for, at det igen bliver populært at dyrke og spise sunde lokale fødevarer. Se Annonce fra Øboen. Spis Langeland og en pressemeddelelse der fortæller lidt mere emnet: Pressemeddelelse SPIS Langeland, Medicinplanter til aftensmad.
Link til Powerpoint: SPIS LANGELAND – Medicinplanter til aftensmad FruGrøn opfordrer til ar besøge medicinhaverne, der er drevet af frivillige på Langeland. Man kan også blive medlem.
Oplæg på Sommerhøjskolen 2010
Frugrøn fra Sorø holdt oplæg Sommerhøjskolen i Sorø på Kaarsbergcentret 27. juli 2010. Der deltog 50 glade pensionister, som alle kunne lave brun sovs. Til opvarmning havde jeg produktudviklet en soransk gudedrik. De skulle gætte hvad den var lavet af. De kom med mange gode ideer til,
hvad vi i Sorø kan gøre for at få en mere bæredygtig udvikling. Førstepræmien var en grøn bil som blev vundet af Poul Christian. Hans forslag var omskrevet “nej til frossent middagsmad til pensionister”. Det er synd og skam at de gamle skal spise mad, der har været frosset, OG det koster rigtig meget CO2 at nedfryse maden. Se grønne ideer fra dagen Se mine Powerpoint . Opskriften på min “grønne gudedrik” kommer.
Plant smil og frisk frugt til børn 2009
- Det giver et positivt bidrag til drivhuseffekten at plante træer. De optager CO2 og giver os mennesker ilt
- Man undgår transport af frugt og reducerer hermed både mængden af CO2–emission, og andre forurenende stoffer (PAH) i luften, samt ulykker i forbindelse med transporten
- Børnene får frisk frugt, der ikke er sprøjtet med pesticider
- Børn og voksne lærer at plante og pleje frugttræer, og ikke mindst at plukke høsten, når den smager bedst og når den indeholder flest sekundære metabolitter.