Bæredygtig rengøring uden sæbe?

Også på Rådhuspladsen 57, fsb – lejeboliger i hovedstaden

Link til mine PP:  Fsb.Lejeboliger i Hovedstaden. Grøn rengøring.

Bæredygtig rengøring uden Sæbe?

Nye boligmaterialer og nye mikroorganismer og enzymer gør rengøringen nemmere.
Drop gulv spand, gulvklud og støvsuger og brug mikrofiber og tør/fugt rengøring med enzymer og mikroorganismer.

Ud fra de 4 rengøringsfaktorer kommer jeg med forslag til hvorledes rengøringen kan gøres mere bæredygtig. I mit foredrag er der tips og ideer til hvordan energi, kemi og vandforbrug nedsættes på bekostning af knofedt og anden mekanisk bearbejdning. Det grønne felt er mekanisk bearbejdning med børster, skraber, mikrofiber og armmuskler, som er ganske bæredygtigt. I min vurdering er tiden også en faktor i min vurdering af “bæredygtighed”.

 

At ændre vaner og rutiner er ikke nemt, men når bæredygtig rengøring implementeres, bliver det samtidig hurtigere, billigere, sjovere og bedre for både krop og indeklima.

Kontakt mig for foredrag eller gennemgang af arbejdsplads eller lær af mine PP: Bæredygtig rengøring uden kemikalier

Corona og hygiene

Sundhedsstyrelsen har ændret deres retningslinjer for hygiejne i private familier (18. januar 2021).

Læs mere om rengøring af boligen, vasketøj og håndhygiejne og prøv deres hygiejenequiz.  

Rengøring og hygiejne

Ordet “hygiejne” opfattes af flere som “det at være renlig” med det formål at fjerne alt smuds og bakterier. Hygiejne har gennem tiderne haft skiftende betydninger. Min definition er kort: Hygiejne handler om sundhedens læring, som omfatter både sundheden for os mennesker, men også sundheden for vores omliggende miljø, herunder også hvordan man gør rent.
Rengøring er fjernelse af uønsket snavs, som fx. madrester, bakterier, fæces eller jord, rust eller partikler i luften.  For at få den rette balance mellem den menneskelige hygiejne og naturens miljø er jeg tilhænger af Hygiejneteorien. Ifølge den er det vigtigt, at vi ikke lever for sterilt og anvender for mange kemiske desinfektionsmidler, så de gode bakterier forvinder. For at udvikle et godt immunsystem er det vigtigt, at både børn og voksne omgås såvel de gode som de mindre gode bakterier.
Videnskab.dk Læs artikel: Hygiejneteorien – derfor er skidt og snavs sundt for især børn. Mere om Hygiejnehypotesen

Skal børn vaccineres for COVID19?

Hygiejneteorien siger, at børn og unge skal udsættes for skidt og snavs for at fået et godt immunsystem. Er det så en god ide, at lade unge og børn vaccinere?Hverken børn eller unge bliver alvorligt syge eller dør af corona. Det er derfor vigtigt at tale om de konsekvenser, det vil have i fremtiden. Skal de ikke have lov til at udvikle deres eget sunde immun system, så de kan blive stærke og klare fremtidens mikroorganismer?

Læs mit notat: Pressemeddelelse om vaccination af unge

 

Litteratur om hygiejne og rengøring

På internettet findes der en større og større mængde af litteratur og tips til miljøvenlig rengøring. Mange websider er udarbejdet af firmaer, der vil sælge et produkt eller personer, der har et begrænset kendskab til rengøringens teori og praksis. Da jeg har arbejdet professionelt både teoretisk og praktisk med rengøringsteknologi og husarbejde, har jeg samlet den del af litteraturen, som jeg betegner som uvildig. Altså uafhængig af økonomiske interesser samt fri for myter og vandrehistorier om emnet.

At rengøre på en hygiejnisk, æstetisk og miljøskånsom måde er følgende 5 spørgsmål relevante:

Hvad er det for smuds der skal fjernes?

Hvilket materiale skal gøres rent?

Er der krav til rengøringstandarden?

Hvilket rengøringsmiddel og redskab er velegnet?

Hvordan gøres det i praksis effektivt og miljøvenligt?

Tendensen i dag at der anvendes flere og flere kemiske og desinficerende universalmidler, som er med til at nedsætte børns immunforsvar.

I min tid på Statens Husholdningsråd, var jeg med til at udarbejde uvildige forbrugeroplysning, som er baseret på naturvidenskabelig teori koblet til praktiske afprøvninger. Pjecerne fra Statens Husholdningsråd indeholder en god basisviden, som stadig er relevant i læring om husarbejde.

Gennem mine 25 år på Ankerhus har jeg som Lektor og Pædagogisk koordinator på Professionsuddannelsen i ernæring og sundhed udarbejdet undervisningsmaterialer, som kan anvendes som uddybning af Husholdningsrådets pjecer. Se fx. Rengøringsteknologi.

Da der har været et behov for læring om husarbejde og sundhed, har jeg de seneste år arbejdet med udvikling af videoklip og fotostory som læringsobjekt. Se fx.
Virtuel opgave Spørgsmål om klima og hygiejne
Virtuel oplæg om rengøringsmidler
Læs mere her: FruGrøn’s uvildige litteratur

 

Børn har brug for masser af bakterier!

“Hygiejnehypotesen” blev bekræftet i udsendelsen “Din geniale Krop”. Hypotesen går ud på, at børn bliver sundere og får et bedre immunsystem, hvis de udsættes for mange bakterier i barndommen. I udsendelsen fortælles, at hvert 3. barn i den vestlige verden i dag er plaget af allergi, og at allergi er 3 doblet de seneste 20-30 år!

Stop kemisk desinfektion i sunde raske familier!

Nej til sygehusrengøring med sprit, klor, kvartatære ammoniumforbindelser (Rodalon) og andre kemiske desinfektionsmidler.
Ud i naturen med ungerne, så de kan få snavs på fingerne. Det adaptive immunsystem styrkes, og ungerne bliver mindre syge. Køb miljømærket rengøringsmidler, og lær børn gode vaner med sæbe og fornuft!

TV udsendelsen på DR1: “Din geniale krop” – 1:4
Link: “Bruk av rengjøringsmidler kan skade lungerne”,  og “Overlege vil forby rengjøringsspray”. BOLIUS: Vi skal stoppe med at desinficere vores liv

 

 

Dr. Philip fortæller hvor tit skal sengetøjet skiftes

Dr. Philip Tierno fra New York har målt bakterier, skimmel og andet “utøj” i hovedpuder. Hans konklusion er, at man bør vaske sengetøj hver uge. Men han skriver også, at der ikke er bevis for, at man kan få allergi af det.

Kedeligt, at han ikke fortæller, hvordan man undgår at få de mange ulækre krabater i sengen. Og at mange undersøgelser viser, at vores immunsystem bliver bedre af, at vi møder lidt skidt på vejen.

Så stop hygiejne hysteriet og den dårlige samvittighed over, at sengetøjet ikke lige bliver vasket hver uge. I sunde raske familier kan man med fordel ligge flere uger i sengetøjet uden det går ud over sundheden. Og miljøet får det bedre. Der spares meget vand, vaskemidler og CO2 udledning nedsættes.

Vask tøj, når solen skinner og det blæser. Så er der masser af VE-energi på el-nettet og gratis energi til tørring på tørresnoren.
Videncenter BOLIUS: “Sengetøjet skal ikke vaskes for tit”

Rengøring uden kemikalier

Når det er let frost, tørt og måske lidt sol er det tid til at udnytte vejret til sund og klimavenlig rengøring. Smid tæpper, puder, lammeskind og måske dyner ud på tørresnoren eller på bordet. Når tæppet eller puden rystes grundigt, kommer der mere og andet snavs ud end hvis tæppet støvsuges. Støvet ses tydeligt, når puden bankes op imod solen!

Ved at anvende frost, sol og måske bare almindelig luftning af boligtekstiler opnår man gode resultater. Man undgår at bruge kemikalier, strøm til støvsugeren, det er nemmere at rengøre huset indendøre og endelig giver det frisk luft og god motion. Bliver tæpperne liggende et par timer i frostvejr vil det også fjerne evt. husstøvmider.

Se Video: Rengøring uden kemikalier – Bank tæpperne

 

Rengøringsmidler og spray skader lungerne-
– forurener mere end biler

Et studie fra Los Angeles konkluderer, at rengøringsmidler, cremer, parfume forurener mere end biler.
Projektet er beskrevet i artiklen “Husholdningsprodukter Forurener luften lige så meget som biler” fra Videnskab.dk. (2/2018) Brugen af kemikalier i indeklimaet må tages alvorligt, da det spiller en stor rolle for vores sundhed. Det største problem med rengøringsmidler er desinfektionsmidler og midler på sprayflaske. Som FruGrøn, vil en norsk overlæge forbyde sprayrengøring på grund af de fine aerosoler som kommer i lungerne under rengøringen. Link: “Overlege vil forby rengjøringsspray”

Grøn rengøring med regnvand – huset udendørs

Her er en nem og næsten kemikaliefri opskrift på afvaskning af vinduer udendørs. Brug regnvandet fra tønden gør det gerne når det regner eller er fugtigt i vejret. Så sidder skidtet løst, så flueklatter og alger kommer af uden skrappe kemikalier.

Flere foreslår at anvende kradse midler som algefjerner og terpentinbaseret træbeskyttelse, men en hurtig rengøring af træværket i regnvejr er hurtigt, miljøvenligt og billigt.

Læs mere: Notat.rengøring af bolig i regnvejr

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grøn rengøring med regnvand – drivhuset

Rigtig god ide, at rengøre drivhuset her i november. Skal det være en “grøn” rengøring, så start en dag hvor det regner. Brug af regnvand har flere fordele.
Det bløder smuds op, så der ikke skal bruges så mange kemikalier, det efterlader ikke kalkpletter på vinduerne. Regnvandsbeholderen skal tømmes inden vinteren og så er det jo ganske billigt.

Mine nye forsøg viser, at man får en bedre rengøring hvis man anvender gammeldags soda og håndopvaske middel frem for den brune sæbe.

Læs mere: Notat.rengøring af drivhus i regnvejr

Grøn rengøring med regnvand – bilen

Hvis man gør bil, fliser eller havemøbler rene når det siler ned, gør man noget godt for både miljøet, klimaet og pengepungen

Opskrift på klima-, og miljøvenlig BILVASK:

1. Iblødsætning: Lad det regne på bilen
2. Tag badebukser på eller vent til regnbygen stopper
3. Afvaskning: Kom 2 liter regnvand og et par dråber opvaskemiddel i et vandfad
4. Skrub bilen ind i sæben med en ren fejekost med langt skaft
5. Start oppefra og ned og slut af med hjulene
6. Afskylning: Vent på den næste byge eller skyl efter med regnvand
7. Aftøring: Ikke nødvendig, da regnvand er blødt og ikke efterlader kalkrande

Læs mere: Pressemeddelelse Lynvask af bilen

 

 

Stop rengøringsvanvid!

Stop nu med at bruge håndsprit og andre desinficerende midler i raske familier og til skolebørn. Det er skadeligt for sundheden, da det også er med til at dræbe alle de gode bakterier, der betinger et godt og sundt liv for både mennesker og miljø.
Læs hvad en professor fra KU foreslår i Videnskab.dk: Skal jeg bruge håndsæbe eller flydende sæbe?

En professor, der forsker i hvordan vi mennesker opretholder et godt immunforsvar burde vide,

• at der også findes gode bakterier
• at de gode bakterier er  med til at forbedre vores immunforsvar.
• at der er forskel på hygiejnestandard på sygehuse og i private hjem
• at engangservietter med desinficerende stoffer og flydende håndsæber er en miljøbelastning.

I raske private husholdninger er det ikke nødvendigt, at bruge kemiske desinfektion. Det er usundt både for vores børn, for naturen og det skaber måske endnu flere astma og allergier, en øget bakterie resistens og ikke mindst et dårligere immunforsvar.

Lige nu, er vi forbrugere overladt til fabrikanternes oplysninger om god hygiejne. Vi har behov for uvildig viden, og håber ikke, at vores forskere bliver afhængige af midler fra kemikalie industrien.

FruGrøn’s tip: Lær børnene gode vaner, brug sæbe og den sunde fornuft!

Læs min artikel på BOLIUS: Vi skal stoppe med at desinficere vores liv

---

“Vores immunforsvar består overordnet af to systemer:

Det naturlige immunsystemændrer sig ikke gennem vores liv. Man bliver født med nogle kompetencer, som fastholdes gennem hele livet.
Det adaptive systemkommunikerer med omverdenen og formes efter de mikroorganismer, der angriber os” Kilde: Videnskab.dk, 2011

Ny forskning viser at mikroorganismer kan blive resistente ved desinficering.

 

Pas på net-tips til rengøring af ovn

Som rengøringsekspert følger jeg med i de mange rengøringsfif, der popper op på nettet. Rengøring af ovn med eddike, bagepulver, natron, brintoverilte, cola og ren salmiakspiritus er nogle af rådene. Flere skriver, at det er nemmere og billigere at anvende disse kemikalier, hvilket ikke er sandt. Det kan være farligt at blande kemikalier hjemme i køkkenet. Man skal vide,  hvad man gør. Derfor anbefaler både Tænk og jeg at anvende ganske almindelig fast brun sæbe med en pH på 11.

 

Miljøvenlig rengøring af ovnen:

 

Rengøring af genbrugsting

Rigtig mange af os elsker at gå på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Det er inspirerende, at finde brugbare effekter til ingen penge og samtidig at gøre miljøet en tjeneste. Vores sommerhus på Langeland er indrettet med genbrugs møbler og inventar. Temaet har været “Grøn indretning” af hele huset. På videoen viser jeg hvordan genbrugsting kan gøres rene på en effektiv og miljøvenlig måde. Lidt rengøringsmiddel i et krus, en tandbørste og lidt tålmodighed og hygge udendørs, og mine genbrugsting er som nye. Se video:

Efterårsrengøring af cyklen

Brug efterårsferien til at give cyklerne et efterårstjek. Gør det sammen med børnene, så de lærer at vedligeholde deres cykel. Hvis man fjerner skidt og snavs og smører cyklen ind i olie kører den meget bedre og er forberedt på vinteren.  Cyklen har krav på at blive vedligeholdt: Se min video om forårstjek, – og efterårstjek.

Rådet for bedre hygiejne

Arrangerer forskellige konferencer og kampagner. De afholder  hvert år et hygiejneuge, som har til formål at lære skolebørn om bedre hygiejne. Rådet har meget fokus på at fjerne alle bakterier, hvilket kan føre til at vores immunsystem på længere sigt svækkes. Når hygiejnen vurderes er det vigtigt, ikke at indføre sygehusrengøring i danske sunde og raske familier. Vurder selv min kritik af rådet.  www.bedrehygiejne.dk

“Clean eller klam” – bakteriehysteri?

Studerende på kollegier laver mad i uhygiejniske i køkkener! Det viser TV-programmet “Ha’det godt” en udsendelse den 12. januar 2010 om unges viden om hygiejne i køkkener. Se udsendelsen her: ”Clean eller Klam” – note 27.12.2013 – Hjemmeside lukket.  I udsendelsen bliver det målt, hvor mange bakterier der er, på de forskellige kritiske steder i køkkenet. Problemet i udsendelsen var, at der hverken blev fundet salmonella eller campylobacter, men kun Bacilus Cereus på ydersiden af køleskabet og (synlig) skimmelsvamp i køleskabet. Det er rigtigt, at vi bør danne, opdrage og undervise i hjemkundskab om hvorledes man i køkkenet kan undgå at producere inficeret mad og hvordan man kan rengøre på en bæredygtig måde. Det fremgik fejlagtigt at udsendelsen at bakterier var farlige, og det er de jo ikke. Tværtimod er de livsnødvendige og med til at give os et godt immunforsvar. Problemet kommer, hvis de unge begynder at anvende desinfektionsmidler i køkkenet for at være på den sikre side. Det er ikke hverken sundt for menneskene eller for naturen at anvende kemiske desinfektionsmidler. Jeg er meget bange for, at sådanne kampagner bliver gjort til skrækkampagner, som fører til unødigt stort forbrug af kemikalier der også fjerner alle vores gode bakterier.

I storkøkkener og på arbejdspladser er man de seneste år begyndt at anvende mange kemiske desinfektionsmidler, for at være på den sikre side, når køkkenet bliver kontrolleret at myndighederne. Alle vil gerne have det store “smil” på opslagstavlen. Desinfektion af hænder med fugtservietter og med kemiske væsker er p.t. også “hot”. Det er nemt og sikkert at anvende desinfektionsmidler. Problemet er blot, at de også fjerner alle de gode bakterier, som er med til at beskytte vores hud og opbygge vores immunforsvar.

I løbet af mine 25 år som underviser i hygiejne og miljø på studiet til Professionsbachelor i ernæring og sundhed, spurgte jeg studerende om deres anvendelse af desinfektionsmidler.  Blandt studerende på 2. semester i uge 18/2010 anvender næsten alle studerende desinficerende midler i køkkenet og på hænderne. Det være sig håndservietter med ethanol og klorhexidin, Klorin® med hypoclorit, og eller Rodalon® med kvartanære ammoniumforbindelser. For 10 år siden var der ingen eller meget få studerende, der anvendte kemiske desinfektionsmidler i deres private liv. Dette bakteriehysteri er ikke til gavn for vores sundhed, da de desinficerende midler også fjerner alle “de gode” bakterier som er med til at give os modstand i livet.

Flere undersøgelser viser, at “rengøring kan gøre syg“. Det ser ud til, at det gamle råd om 7 pund skidt om året skal undersøges nærmere. I indslaget vises også, hvordan piger i gamle dage lærte om hygiejne på husholdningsskoler og andre steder. Det er meget problematisk både over for os mennesker og for vores omliggende natur. I Fødevarestyrelsens kampagne ”Clean eller klam” er man klam, hvis man ikke skifter viskestykker og karklud hver dag. Det er ikke et bæredygtigt råd at give unge mennesker! Dette er problematisk, da man jo ikke skal vaske karkluden, hvis man har spist fastfood eller anvendt den til at tørre kaffe op. Skrækkampagnerne må ophøre, og vi må som udsendelsen fortalte lære vores børn og unge hvorledes man gør rent på en effektiv, men samtidig miljø- og sundhedsvenlig måde. Det er et faktum, at rengøring kan overdrives, således at det går ud over miljø og sundhed. Et eksempel på en anden “skrækkampagne” er Sundhedsstyrelsens video om hvordan man skal vaske hænder:

 

Kilde: Sundhedsoplysning — 13. sep 2009 — Instruktion i håndvask for voksne. Produceret i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedso… Hvem vasker hænder sådan? – Er det nødvendigt at vaske hænderne så kraftigt, med så meget sæbe og så meget vand? – Og skal vandet løbe mens man vasker? Det er en virkelig overdrivelse, og en absolut ikke bæredygtig håndvask.