FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Klimavenlige opskrifter

Klimamad om vinteren

Høstsild i September

Det er rigtig sjovt at fange sild. Sidste lørdag i september, fanger jeg mellem 100 – 150 store dejlige høstsild. Det er nok til hele året.
De saltes, røges, marineres eller steges på pande og i ovn.

Få ideer til hvorledes de mange sild kan ordnes og tilberedes.

Ideer til spændende silderetter

Sild er meget sundt både med hensyn til vitaminer og fedtstof. OG, det er også sundt at fange, istandgøre og tilberede dem;0). Der bliver saltet, røget og delt ud til naboer og bekendte. Enten elsker eller hader man sild. Men prøv.

Røget sild og grøn kartoffelsalat

 

 

Største sild var på 396 gram

Video: Tips og ideer til at anvende sild

Resten af mine 200 sild, som jeg fangede i oktober har jeg røget her først i juni. Til røgningen anvender jeg bøgeflis, som jeg har fået af naboen. Jeg ryger ca. 20 ad gangen, og deler så ud til de naboer, som sætter pris på det. Til sildene vælger jeg en lækker nykomponeret kartoffelsalet. Den er lavet på “gamle”, gule for faste kartofler der er marineret med en dressing af forskellige friske urter fra naturen. Marinaden består af nogle af følgende grønne urter:

  • Vitaminfyld: persille, brændenælde, skvallerkål, dild, grønkål, bede eller andet
  • Løgsmag: purlæg, etageløg, eller ramsløg
  • Syrlige urter: skovsyre eller rabarber

Blandingen blendes med dansk rapsolie, salt og peber, hvidløg og noget mere sød/surt. Evt. indkogt saft, lage fra asier eller noget gele. Den grønne marinade hældes over de skivede kartofler, som gerne trækker nogle timer inden servering. Til retten serveres en tyk skive groft rugbrød. Serveres på græsset;0) Det meget spændende ved diskussionen om klimavenlige måltider er:

  • hvor stor er klimabelastningen ved produktionen af selve fødevaren
  • hvordan tilberedes måltidet, og
  • hvor stort er spildet

I forbindelse med “Det kreative CO2-projekt” har vi fundet frem til at tilberedningen af 1 kg kartofler ofte er meget større end selve produktionen af kartoflerne.

Frugter fra haven

Øko-Æbleflæsk

Brug nedfaldsæblerne til en god gang æbleflæsk med knasende sprøde flæskesvær. Spis groft rugbrød og ristede løg til. Det behøver ikke at være en fed ret. Alt arrangeres på en tyk skive fuldkornsrugbrød. Husk at lav en stor portion, da det smager godt de næste dage til frokost.

Lav CO2-venlige smooties

Elforbruget til blenderen lå på 2Wh hvilket svarer til ca 1g CO2. Hovedparten af vores elforbrug går til køling og frysning af vores madvarer, belysning og vask. Produktion af frugterne forårsager en meget større CO2 emission. Svenske tal viser at frugt i gennemsnit udleder 1,66kg CO2 pr. kg frugt. Spredningen er stor.

  • Nationalt dyrkede æbler udleder ca. 0,320 kg CO2 pr. kg
  • Importerede bananer på 1,100kg CO2 pr. kg
  • Tropisk frisk frugt transporteret oversøisk med fly 10,570 kg CO2 pr. kg frugt.

Kilde: Måltiders klimapåvirkning

Smooties af gode danske frugter, vil være et særdeles CO2 venligt valg. Evt. suppleret med danske grøntsager som gulerod, kål og krydderurter. Det bedste valg er at selv at plukke æblet i egen have eller at samle dem op i haver hvor de bare ligger til fuglene.

Grøntsager fra haven

Kartofler – Øko-fritter

Forbruget af kartofler er faldet meget de seneste år. Det er klimavenligt at få nogle flere kartofler på de danske spiseborde. Det kan være kogte, som mos eller som Øko-fritter. I de kreative eksperimentarier på Ankerhus har studerende målt el-forbrug og dermed CO2-emission for tilberedning af 1 kg økofritter i en almindelig ovn. Fordelene ved at undlade at skrælle kartoflerne er: De bliver mere sprøde, og indholdet af fibre er større, hvilket giver en større mæthed. Derudover minimeres spildet, og man får ca. 20% flere økofritter.

Råsyltning af asier

Sidst i maj sås der asier eller drueagurker på et varmt sted i haven. Hvis det bliver en varm sommer, kommer der store flotte asier, som kan råsyltes til vinteren. Det er CO2-venligt at koldsylte, d.v.s. de syltes med sukker og eddike uden kogning af hverken lage eller agurker. Denne fotostory viser, hvor nemt det er at koldsylte asierne.
link: Koldsyltning af asier 

Squash

Rigtig mange danskere har  squash i haven. Del dem ud til venner og bekendte, og giv dem denne inspiration. Skær skiver på ca ½ cm og læg dem på bradepanden. Smuldr noget brød der ikke er spist, en rest pastasovs, eller andre madrester og bland det med hakkede krydderurter og lidt fedtstof. Kom en god klat på hver skive squash, og drys med lidt ost. Steg dem i ovnen sammen med kartoffelskiver, flutes. Se videoklip om Squash

Bønner

En af de grøntsager, som der er meget økonomi i at dyrke er forskellige former for bønner. Vi har fået så mange i sommeren 2010, at vi har delt ud til venner og bekendte. Se video om tips til dyrkning af bønner

Basilikum

Hvordan kan man lave en sund og velsmagende “pesto” af de produkter vi har i danske haver. Hvis man knipser topskuddet af basilikum, kommer der masser af flere grønne blade. Se link til videoklip

Drik dansk vand fra hanen

Det vrimler med plastflasker med drikkevand både i Danmark og i resten af Europa. I flyveren fra København til Grand Canaria blev der serveret drikkevand fra Italien. Da jeg skulle drikke mit vand ved landingen i København havde flasken fløjet til København fra Italien og derefter 2 x  4.000 km. I alt ca. 10.000 km. Skal man tage hensyn til vores sundhed, forurening og CO2 emission bør man drikke dansk vand fra hanen. Det har ikke været opbevaret et par år i en plastflaske, der er ikke anvendt brændstof (CO2) til transport, og det indeholder ingen hormonforstyrrende stoffer.

Klimavenlige måltider i Juli

Persille (1) sundt og CO2 venligt

Som et led i projekt “Sundstory” har jeg produceret 5 små læringsvideoer om sundhed og klimavenlig mad. Se her den første: Persille og urter fra haven

Persille (2)-Kogning af persillekartofler

Så er der stegt flæsk, nye persillekartofler og persillesovs på bordet. Sund og CO2-venlig sommermad. Se hvordan. 2. videoklip i serien Persille, projekt “Sundstory”

Kan man genopvarme persillesovs?

Ja det kan man. Hvis persillen er skyllet godt, sovsen er kogt godt igennem, afkølet hurtigt og kogt godt igennem igen. I stedet for genopvarmning, kan man også nøjes med at lave den mængde man skal bruge. Persille serien omfatter følgende 5 videoklip:

  1. Persille – sundt og miljøvenligt
  2. Hvordan man laver persillesovs
  3. Hvordan man laver dansk “pesto”
  4. Hvordan man laver CO2 venlige persillekartofler
  5. Hvordan man fryser persille ned

Som supplement til videoklippene vil der være henvisninger til mere læsning om emnet Nye kartofler, tomater, broccoli og persille og dild er fra egen have. Spidskål og det økologiske kryddersmør er købt. Retter med produkter fra egen have er meget CO2 venlige.

Til kogning af ½ kg kartofler anvendes ca. 0,20 kWh hvilket svarer til ca. 80g CO2. At koge en stor portion nye kartofler og anvende dem til pålægsmadder, kartoffelsalat, biksemad eller brasekartofler er sundt for både familien og for miljøet.

 

Broccoli er en fantastisk grøntsag i haven. Hvis man tager topskudet  i juli ( se foto) kommer der hele tiden nye små skud. Sidste år var der skud helt til jul.

Suppleres grøntsagerne med en lille kalvebøf på 100g stiger CO2 forbruget med ca. 2 kg CO2 pr. person.

Klimavenlige måltider i September:

  • Høstsild med kartofler, persillesovs og råsyltet asier
  • Septembergryde
  • Rå hindbærsaft
  • Pluk et æble hver dag
  • Hyldebærsuppe med brødterninger

Klimavenlige måltider i Oktober:

  • Tomatbrød med de sidste danske tomater
  • Ølstegt svineskank med rodfrugter og sprød svær
  • Hindbær fra haven med is

Klimavenlige måltider i November

  1. Kartoffelsuppe med hakket kørvel og skvallerkål fra haven
  2. Grønkålsalat med kyllingestykker
  3. Ribbenssteg
  4. Rødbedesalat, blancheret med friske krydderier fra haven
  5. Ankerhuskage – Opskrift i Ankerhus kogebogen

De 4 første retter har en CO2 emission på ca. 1,5 kg CO2, hvor kødet andrager ca. 1 kg.

Dette er dog meget afhængig af hvordan kødet er produceret. Hvis kyllingerne er fra “Hopballe” er CO2 emissionen mindre, da de anvender energi fra Vejle fjord.

Hvis grisen kommer fra “Ravnemarken” er den økologisk og lokalproduceret. De generelle spørgsmål inden start:

  • Hvor meget beregner man pr. person?
  • Hvordan finder man CO2 venlige fødevarer?
  • Hvordan tilbereder man CO2-venlig mad?
  • Hvordan anvender man kreativitet i madlavningen?
  • Hvordan undgår man rester?
  • Hvordan gen-anvender man rester?

 

Comments are closed.