FruGrøn.dk

|

Inspiration til sundhed, klima og bæredygtighed

Klimavenlige opskrifter

Solmodne tomater

Efter ferien er der masser af solmodne tomater. Spises friske, ovntørres til tomatpesto eller en stor portion tomatsuppe. Videoen viser hvordan:

 

 

Knaldgrøn ramsløgpesto

Min studerende, Alexandra Seehusen, er også forelsket i foråret og har sendt mig hendes opskrift på en knaldgrøn ramsløgspesto med følgende ca.mængder:

ca. 5 store bundter ramsløg
2 dl olivenolie
2 håndfulde skyllede mandler
2 citroners saft/æblecidereddikke
1 spsk sukker
1 spsk salt

Der smages til og suppleres
Ramsløg vaskes godt og slynges i en salatslynge for at drive overskydende vand væk.
Alt kommes i en blender/køkkenmaskine, og hakkes til det har en jævn konsistens.

Fyldes på rene glas med låg. Jeg syns det har en god holdbarhed, på flere måneder hvor det smager ens og ser ens ud. Ved dog ikke hvor længe det er sikkert?
Kan anbefales på rugbrød med andet pålæg, men også som dip til grøntsager og marinering af kød. Forårshilsner, Alexandra 4.LFS
FruGrøn tilføjer at man også kan tilsætte andre forskellige vilde urter, såsom friske skud af mælkebøtte og brændenælder, og evt. persille


Naturlig mad i april

En kok havde i ugens løb en opskrift hvori, der indgik ramsløg fra naturen og dertil 3 forskellige urter, der var købt i urtepotter i supermarkedet. Øv, Øv, Øv….. HVIS, suppen, tærten eller garnituren virkelig skal være CO2-venlig, må vi dyrke de vitaminrige og kulinariske urter på terrassen eller i urtehaverne. Der skal ikke bruges energi op at opvarme drivhuse , på transport eller på unødig emballage.
I min have er der her midt i april masser af etageløg, grønkål, purløg, timian, rabarber og så er mynten og citronmelisen på vej. Dertil kommer masser af skvallerkål, brændenælder og ramsløg. Jeg skal udvikle opskrifter i påsken;0) Få inspiration til at gå i gang. Se mit videoklip: Naturlig mad

Tærte med (u)krudt i April

Find en god tærteopskrift med æggemasse, og erstat grøntsagerne med de nye skud af skvallerkål og brændenælde - og evt lidt ramsløg. Hvis der er en rest kogte kartofler, ris eller kød er det godt sammen med det grønne. Det går også fint med alle slags fisk. Tænk kreativt og få en ny og anderledes naturoplevelse. Måske der også nu er skovsyre?

Vitamin bombe i April – “9-suppen”

Snart vrimler det frem med grønne og vitaminrige ingredienser til suppen i den danske natur. April måned byder på skud af brændenælde, mælkebøtte, ramsløg og mange flere er på vej. I gamle dage var man opmærksom på at forårets nye grønne skud gav vitaminer og kraft til livet. Ved at indsamle forskellige urter i naturen fik man en god og energirig indsprøjtning af vitaminer og sekundære næringsstoffer efter vinterens mørke. For at få varieret kost blev der indsamlet 9 forskellige urter, som blev kogt med kartofler og/eller noget kød.
Ultimativ sundhed er, at gå ud i det danske forår og finde naturlige og bæredygtige kosttilskud helt gratis og tilmed med en oplevelse der giver energi. OG gæt hvad de vilde urter hedder? se her:

Fra fotostory urter april 2009

Grøn kage

½kg margarine eller smør røres blødt med
8 dl sukker
6æg tilsættes og der røres godt, derefter tilsættes
3½dl vand
3 tsk. bagepulver
5 tsk. grøn frugtfarve
4 tsk. mandelessens
Kommes i en bradepande og sættes i ovnen. Tænd ovnen på ca. 175 grader og bag i 45 minutter.
Chokoladeglasur med ca. 200g flormelis + 2 spsk. cacao rørt op med ca. ½ del kogende vand eller kaffe. I stedet for mandelessens kan ca. halvdelen af vandet erstattes af appelsin og/eller citronsaft. Se Foto

Klima-menu i Oktober

I forbindelse med “Smag på Odsherred” ugen i efterårsferien har jeg udviklet en kreativ og CO2 venlig menu. Familie og Samfund har arrangeret en eftermiddag på Asmindrup skole, hvor deltagerne skal fremtrylle retter af de mange gode, friske og sunde råvarer, som omegnen byder på. Deltagerne ved ikke, at det er uden opskrift. De skal anvende hinanden, deres fantasi og prøve at være kreativitet. Menuen ses her:  Klima menu oktober.

En af retterne er en lille grøn og Grønkålsangen til melodien “Vi plukker fløjlsblomster”. Syng med her

Klimamad om vinteren

Udvikling af en klimavenlig Buffet for Region Sjælland. Få men gode retter.

Høstsild i September

Det er rigtig sjovt at fange sild. Jeg er på silde tur sidste lørdag i september hvert år. Her fanger jeg mellem 100 – 150 store dejlige høstsild. Det er nok til hele året. De saltes, røges, marineres eller steges på pande og i ovn.

Få ideer til hvorledes de mange sild kan ordnes og tilberedes.

 

Ideer til spændende silderetter

Sild er meget sundt både med hensyn til vitaminer og fedtstof. OG, det er også sundt at fange, istandgøre og tilberede dem;0). Der bliver saltet, røget og delt ud til naboer og bekendte. Enten elsker eller hader man sild. Men prøv.

Røget sild og grøn kartoffelsalat  - Se hvordan jeg ryger sild

Største sild var på 396 gram
Resten af mine 200 sild, som jeg fangede i oktober har jeg røget her først i juni. Til røgningen anvender jeg bøgeflis, som jeg har fået af naboen.

Jeg ryger ca. 20 ad gangen, og deler så ud til de naboer, som sætter pris på det. Til sildene vælger jeg en lækker nykomponeret kartoffelsalet. Den er lavet på “gamle”, gule for faste kartofler der er marineret med en dressing af forskellige friske urter fra naturen. Se hvordan jeg ryger sild

Marinaden består af nogle af følgende grønne urter:

  • Vitaminfyld: persille, brændenælde, skvallerkål, dild, grønkål, bede eller andet
  • Løgsmag: purlæg, etageløg, eller ramsløg
  • Syrlige urter: skovsyre eller rabarber

Blandingen blendes med dansk rapsolie, salt og peber, – evt. hvidløg og noget mere sød/surt. Evt. indkogt saft, lage fra asier eller noget gele.
Den grønne marinade hældes over de skivede kartofler, som gerne trækker nogle timer inden servering.
Til retten serveres en tyk skive groft rugbrød. Serveres på græsset;0)

Det meget spændende ved diskussionen om klimavenlige måltider er:

  • hvor stor er klimabelastningen ved produktionen af selve fødevaren
  • hvordan tilberedes måltidet, og
  • hvor stort er spildet

I forbindelse med “Det kreative CO2-projekt” har vi fundet frem til at tilberedningen af 1 kg kartofler ofte er meget større end selve produktionen af kartoflerne.

Frugter fra haven

Øko-Æbleflæsk

Brug nedfaldsæblerne til en god gang æbleflæsk med knasende sprøde flæskesvær. Spis groft rugbrød og ristede løg til. Det behøver ikke at være en fed ret.
Alt arrangeres på en tyk skive fuldkornsrugbrød. Husk at lav en stor portion, da det smager godt de næste dage til frokost.

 

Lav CO2-venlige smooties


Elforbruget til blenderen lå på 2Wh hvilket svarer til ca 1g CO2. Hovedparten af vores elforbrug går til køling og frysning af vores madvarer, belysning og vask. Produktion af frugterne forårsager en meget større CO2 emission. Svenske tal viser at frugt i gennemsnit udleder 1,66kg CO2 pr. kg frugt. Spredningen er stor.

  • Nationalt dyrkede æbler udleder ca. 0,320 kg CO2 pr. kg
  • Importerede bananer på 1,100kg CO2 pr. kg
  • Tropisk frisk frugt transporteret oversøisk med fly 10,570 kg CO2 pr. kg frugt.

Kilde: Måltiders klimapåvirkning

Så smooties af gode danske frugter vil være et særdeles CO2 venligt valg. Evt. suppleret med danske grøntsager som gulerod, kål og krydderurter. Det bedste valg er at selv at plukke æblet i egen have.

Grøntsager fra haven

Selleri

Hvorfor kan nogle dyrke store flotte selleri, mens de i andre haver går i frø. Det hat de gjort i Jørgens have i sommeren 2010.

Kartofler – Øko-fritter

Forbruget af kartofler er faldet meget de seneste år. Det er klimavenligt at få nogle flere kartofler på de danske spiseborde. Det kan være kogte, som mos eller som disse Øko-fritter. I de kreative eksperimentarier på Ankerhus har studerende målt el-forbrug og dermed CO2 – emission for tilberedning af 1 kg økofritter i en almindelig ovn. Fordelene ved at undlade at skrælle kartoflerne er: De bliver mere sprøde, og med flere fiber/mæthed. Man får ca. 20% flere økofritter, og der er ikke skræller som spild. Se eksempel på videoklip af  studerende Lisbeth Andersen, ernæring og sundhed Ankerhus. Hentet på hjemmesiden www.co2tips.dk

Råsyltning af asier

Sidst i maj sås der asier eller drueagurker på et varma sted i haven. Hvis det bliver en varm sommer kommer der store flotte asier, som kan råsyltes til vinteren. Det er CO2-venligt at koldsylte. Denne fotostory viser hvor nemt det er at koldsylte asierne.

Syltning af drueagurker

Squash

Rigtig mange danskere har  squash i haven. Del dem ud til venner og bekendte, og giv dem denne inspiration. Skær skiver på ca ½ cm og læg dem på bradepanden. Smuldr noget brød der ikke er spist, en rest pastasovs, eller andre madrester og bland det med hakkede krydderurter og lidt fedtstof. Kom en god klat på hver skive squash, og drys med lidt ost. Steg dem i ovnen, evt. sammen med kartoffelskiver, flutes og? Se videoklip om Squash

Bønner

En af de grøntsager, som der er meget økonomi i at dyrke er forskellige former for bønner. Vi har fået så mange i sommeren 2010, at vi har delt ud til venner og bekendte. Se video om tips til dyrkning af bønner

Basilikum

Se video om hvordan man kan lave en sund og velsmagende “pesto” af de produkter vi har i danske haver. Hvis man knipser topskuddet af basilikum, kommer der masser af flere grønne blade. Se link til videoklip

Klimavenlige måltider Marts 2010

Måltidet er sammensat af råvarer fra egen have eller fra lokale producenter. Retterne har præmiere på min fødselsdag den 12. Marts, hvor vi bliver 10 tennispiger. Der er anvendt årstidens produkter (marts) og fremstillingen er foretaget så energibesparende som muligt.

Menuen består af:

  • Grøn fødselsdagssuppe med dansk rugbrød, stegte kødboller og løg fra haven
  • Bønnesalat med fintsnittet hvidkål, æbler m.v.
  • Klimaboller med Rygeost
  • Bland selv dessert: æblemos af røde Belle de Boskop, knasende sprøde brødrester, hindbærmos, makroner, ristet kokosmel og kold flødeskum
  • Senere på aftenen er der tenniskamp med Nitendo Wii

Grøn fødselsdagssuppe i marts:

I en stor gryde kommes en stor dansk svineskank, en svinehale og nogle ben. Gryden fyldes med vand og masser af forskellige urter. Jeg brugte 5 store kartofler, 5 gulerødder, 3 store løg, 2 sure æbler, ¼ selleri, stilke af grønkål, 1 persillerod, 2 hvidløg, 2 laurbærblad, peberkorn og salt. Suppen simre 3-4 timer. Afkøles og stilles udenfor natten over. Inden servering næste dag fjernes fedtlaget og suppen pureres gennem en sigte. Koges op med lidt fløde, 3 fintsnittede porrer og grønkålsstykker. Smages til med salt, peber og evt. lidt karry.

Suppen serveres med dansk rugbrød, danske klimaboller, små stegte kødboller og en salat med kidney bønner, fintsnittet hvidkål, æbler, etageløg fra haven, hindbærsaft og hvad man mere har.

Klimavenlige tips:

  • Hvis man ikke skræller æbler, kartofler, gulerødder og løg udnyttes smagsstofferne bedre og spildet bliver mindre. Så hvorfor bruge tid på at skrælle?
  • Men kan også anvende bedre kødstykker fra svinet. Eksempelvis stribeflæsk eller et nakkestykke. Dette skal ikke koge så længen. Se stege og kogetider på: www.svinegodt.dk
  • Giv det fedtlaget til fuglene
  • Udnyt det CO2 venlige køleskab og sæt suppen udenfor om natten. Og hvis det er frostvejr kan suppen jo gemmes længe

Klimaboller

1 liter vand, ½ pk. Gær, 2-3 ts. Salt og groft hakket tørrede frugter. Rosiner, abrikoser, æbler, svesker tranebær eller hvad man nu har. Tilsæt evt. olie eller smør. Blandes godt med ca. 800g mel. Står køligt natten over. Der skal være plads til at det hæver ;0)
Næste dag æltes dejen med dansk mel til dejen slipper. Brug evt. forskellige typer af mel (i alt ca. 1200g). Formes til boller eller til et brød så det fylder 2 eller 3 bageplader. Hæver et par timer og sættes i kold ovn med varmluft på ca. 200 grader til de er godt brune.

Klimavenlige tips:

  • Brug dansk hvedemel. Det kan ikke passe, at skal bruge tysk hvede fordi det er billigere. ”Produktionen af hvede er på få år halveret i Danmark. I dag er næsten 70% af det mel, som bruges i Danmark importeret” Årsagen er at danske landmænd ikke må anvende gødning nok ( JP 12. Marts 2010). Jamen det kan ikke passe. Jeg køber glimrende Bornholmsk hvedemel med stort proteinindhold (13%). Vi må fremover have fokus på at anvende danske produkter
  • Hvis man spiser klimaboller behøver man ikke bruge smør, ost og marmelade. Bollen spises som den er, så man behøver ikke tallerken og kniv. Man undgår alle de små emballager med smør, syltetøj, nutella m.v. der p.t. anvendes i kantiner.
  • Bag store portioner i forskellige varianter – madbrød og morgenbrød. Giv gæsterne noget brød med hjem eller glæd naboen
  • Sæt altid brød i kold ovn.
  • Brug evt. glemte frugter fra julen (dadler/figner) men husk også noget surt
  • Smid aldrig brød ud men genanvend det kreativt eller giv det til fuglene

Dessert

Æblemos af røde danske Belle De Boskop æbler fra Skælskør. Dertil skåle med:
Smuldret brødrester der ristes på panden med smør, brun farin og nødder.
Knuste makroner, mos af hindbær og evt. ristet kokos
Pisket flødeskum eller cremefraise

På hjemmesiden www.co2tips.dk er der nyheder om flere klimaretter. FruGrøn arbejder løbende med udvikling af klima-venlige retter. Kommer her på siden…….

Sprøde grønsager fra haven i marts?


Drik dansk vand – koldt fra hanen

Det vrimler med plastflasker med drikkevand både i Danmark og i resten af Europa. I flyveren fra København til Grand Canaria blev der serveret drikkevand fra Italien. Da jeg skulle drikke mit vand ved landingen i København havde flasken fløjet til København fra Italien og derefter 2x 4.000km. Ialt ca. 10.000km. Mit sundeste sundhedsråd er, drik dansk vand fra hanen. Det har ikke været opbevaret et par år i en plastflaske, der er ikke anvendt brændstof (CO2) til transport, og det indeholder ingen hormonforstyrrende stoffer. Se min video:

Klimavenlige måltider i Juli

Persille (1) sundt og CO2 venligt

Som et led i projekt “Sundstory” har jeg valgt at lave 5 små læringsvideoer om sundhed og klimavenlig mad. Se her den første:

Persille (2) – Kogning af persillekartofler

Så er der stegt flæsk, nye persillekartofler og persillesovs på bordet. Sund og CO2-venlig sommermad. Se hvordan. 2. videoklip i serien Persille, projekt “Sundstory”

Kan man genopvarme persillesovs?

Ja det kan man. Hvis persillen er skyllet godt, sovsen er kogt godt igennnem, afkølet hurtigt og kogt godt igennem igen. I stedet for genopvarmning kan man også nøjes med at lave den mængde man skal bruge.

Persille serien omfatter følgende 5 videoklip:

  1. Persille – sundt og miljøvenligt
  2. Hordan man laver persillesovs?
  3. Hvordan man laver dansk “pesto”?
  4. Hvordan man laver CO2 venlige persillekartofler?
  5. Hvordan man nedfryser persille?

Som supplement til videoklippene vil der være henvisninger til mere læsning om emnet

Nye kartofler, tomater, broccoli og persille og dild er fra egen have. Spidskålen og det økologiske kryddersmør er købt.

Retter med produkter fra egen have er meget CO2 venlige. Til kogning af ½ kg kartofler anvendes ca. 0,20 kWh hvilket svarer til ca. 100g CO2. At koge en stor portion nye kartofler og anvende dem til pålægsmadder, kartoffelsalat, biksemad eller brasekartofler er sundt for både familien og for miljøet.

Broccoli er en fantastisk grøntsag i haven. Hvis man tager topskudet  i juli ( se foto) kommer der hele tiden nye små skud. Sidste år var der skud helt til jul.

Suppleres grøntsagerne med en lille kalvebøf på 100g stiger CO2 forbruget med ca. 2 kg pr. person.

Sommermad i haven

Så tager vi til Kerteminde og køber frisk og røget fisk. Få ideer til sundt og godt tilbehør. Se vores nye ret “Squassini”. Et eksempel på hvordan de mange danske Squash kan anvendes.

Klimavenlige måltider i September:

  • Høstsild med kartofler, persillesovs og råsyltede asier
  • Septembergryde
  • Rå hindbærsaft
  • Pluk et æble hver dag
  • Hyldebærsuppe med brødterninger

Klimavenlige måltider i Oktober:

  • Tomatbrød med de sidste danske tomater
  • Ølstegt svineskank med rodfrugter og sprød svær
  • Hindbær fra haven med is

Klimavenlige måltider i November

  • Kartoffelsuppe med hakket kørvel og skvallerkål fra haven
  • Grønkålsalat med kyllingestykker
  • Ribbenssteg
  • Rødbedesalat, blancheret med friske krydderier fra haven
  • Ankerhuskage – Opskrift i Ankerhus kogebogen

De 4 første retter har en CO2 emission på ca. 1,5 kg CO2, hvoraf kødet andrager ca. 1 kg. Dette er dog meget afhængig af hvordan kødet er produceret.

Hvis kyllingerne er fra “Hopballe” er CO2 emissionen mindre, da de anvender energi fra Vejle fjord

Hvis grisen kommer fra “Ravnemarken” er den økologisk og lokalproduceret.

Her kommer alle mine gode opskrifter på CO2 venlig mad. De generelle spørgsmål inden start:

  • Hvor meget beregner man pr. person?
  • Hvordan finder man CO2 venlige fødevarer?
  • Hvordan tilbereder man CO2 venlig mad?
  • Hvordan anvender man kreativitet i madlavningen?
  • Hvordan undgår man rester?
  • Hvordan gen-anvender man rester?

Her vil frem til den internationale klimakonference komme ideer til CO2-venligste overraskelser på familiens menukort. Opskrifter bliver løbende lagt på siden

Klimavenlige måltider i December

Røde, hvide og grønne salater

Rødbedesalat – blancheret rødbedesnitter i estragon sovs

Ca. 500 gram rå rødbeder skæres i lange strimler ca. 3 mm x 3mm. Gives et op kog i en marinade af: ca.1 dl. kryddereddike, ca 1 dl ribsgele , frisk estragon, citrontimian, salt og peber. Marinaden skal dække et par cm op i gryden, og inddampes i ca. 5 minutter, så strimlerne er sprøde og lækre. Trækker ved stuetemperatur nogle timer. Tilsæt evt. råsyltet grønne peber, som er skåret i lange strimler inden servering.

Salaten serveres ikke varm og ikke kold. Denne skønne rødbedesalat kan opbevares lang tid i køleskabet og kan anvendes til forskellige retter i forskellige variationer. Lidt krydret cremefraise/fetaost eller lidt tørret frugt eller fintsnittet hvidkål.

Hvidkålssalat

Ca. 1 kg hvidkål snittes meget fint med en kniv eller en brødskærer.(jeg bruger min gamle EVA-maskine)

Marineres lidt olivenolie, masser af citron eller kryddereddike, finthakket persille, timian og salt og peber Serveres med skivet fetaost. Ved at blanchere den snittede kål inden marineringen bliver konsistens rigtig god og smagen af kål er mindre. En kande kogende vand hældes over den snittede kål, og trækker et par minutter. Vandet hældes fra og marinaden tilsættes

Grønkålsalat

Frisk grønkål skylles godt og hakkes fint. Marinade af olivenolie, hjemmelavet kryddereddike, honning, salt, peber hældes over. Store sure æbler (madæbler fx. Belle de Boskop) skæres i fine snitter og blandes i. Salaten kan varieres med snittet abrikos/ hvidløg, eller rosiner/nødder.

En variation af grøntkål er at give den et opkog med æbleterninger, hvidløg og snittet løg samt lidt vineddike og salt. Serveres som garniture.

Opskrifterne er udarbejdet på baggrund af produkter der er høstet i privat have.

Hvidkålshovedet er dog købt for 10 kr. og vejede 4,3 kilo. Der er mad til mange andre gode og billige retter i december. Hvad med kåldolmer, kål i karry eller brunkål. Det er alle retter, der med fordel kan laves som gæstemad eller til flere dage ad gangen. Hvidkålshovedet opbevares bedst udendørs i en i en overdækket kurv eller i garagen, hvis det bliver frost.

God fornøjelse

Risengrød og sirupskager til jul

Ældre kogebøger foreskriver, at det er sundt at have en ugentlig grøddag. Mannagrød, boghvedegrød, byggryngrød, semuljegrød eller hvad med fløjlsgrød og sagovælling. Selvom der nok er få familier, der har en ugentlig grøddag er risengrøden højt på de fleste børns liste over lækre retter. Så her er opskriften på hvordan man nemt og energirigtigt laver risengrød til en eller flere dage

Risengrød anno 2010

1 l sødmælk + 2 dl grødris kommes i en tykbundet gryde, og varmes op under omrøring. Når det koger sættes gryden på en udfoldet avis i farmands seng.
Avis pakkes om gryden, og dynen lægges over.
Efter en time koges den op og tilsættes ½tsk salt.
Serveres med kanelsukker , smørklat og nisseøl eller saftevand

Denne kogemetode giver ”kogersken” 1 time ekstra kvalitetstid, og der spares elektrisk energi
Tips: rør med en flad træspatel, så det ikke brænder på i bunden
Kog dobbeltportion, og hyg med klatkager eller “snebolde” den efterfølgende dag.

Risklatter

Følgende røres sammen:
En rest risengrød ca. ½ liter
1 æg, 2 s.s. mel, 1 tsk. Sukker
evt. 1 tsk. Vaniliesukker

Steges som små pandekager på en stegepande. Spises med syltetøj, sukker eller evt. sirup

Snebolde med saftsovs

Kugler af kold risengrød lægges på tallerkenen og varm saftsovs hældes over .. hmm…

Julehygge med sirupskager

Gennem tiderne har december måned været forbundet med indendørs hygge i familierne. I gamle dage var der i hele december en masse gøremål der skulle udføres dag for dag. Der var engang, hvor husmoderen skulle slagte, bage brød og julekager, brygge øl og gøre huset hovedrent.

I dag er de fleste af disse aktiviteter overtaget af industrien eller det offentlige. Julebagningen er måske en af de aktiviteter som er bevaret som julehygge i familierne. Det at bage er for de fleste børn forbundet med en afslappet og hyggelig julestemning. Men hvad skal der bages for at bagningen bliver et fælles projekt ? Og skal det være de traditionelle julekager med pomerans, sukat, rosiner og krydderier, som er nogle super kager der kan gemmes helt til jul eller skal der tages hensyn til hvad børnene godt kan lide.

Til børnenes favoritter hører æbleskiver, pandekager, vafler og julefigurer af velsmagende deje. I artiklen har jeg valgt at udvikle nogle opskrifter på sirupskager, som vil være både voksen- og børnevenlige. Sirup er en spændende ingrediens at have i skabet i her i julemåneden. Det er tykt, gult eller brunt og noget der er sødt og sjovt at lege med for både voksne og børn.

Bedstemor Annes Sirupskage for børn og voksne

Følgende kommes i skålen:

  • 175 g sirup (godt 1dl)
  • 1 dl sukker
  • 3 dl mel
  • 1 ¼ dl kærnemælk
  • 1 æg
  • 1 tsk. natron
  • 2 tsk. kanel

Røres godt sammen. Bages i en form ca.30×20 cm. Stilles i kold ovn og bager ca. 40 min ved 150C. Kagen kan med fordel gemmes på et køligt sted.

Tips: Bag dobbelt portion og den ene halvdel af dejen æltes med mere mel, således at børnene kan lave julefigurer. Dejen udrulles og der udstikkes forskellige julefigurer som bages og ophænges med rødt silkebånd…. Eller de pyntes med glasur og et glansbillede af en nissemand.

Bedstemor Annes Sirupskage for voksne

  • 250g mørk sirup
  • 125g sukker
  • 75g smør
  • 3½ dl kærnemælk
  • 700 g mel
  • 1½tsk. natron
  • 1½tsk. kanel
  • 1½tsk. Ingefær – evt. frisk
  • evt. ½tsk. nelliker
  • evt. reven citronskal

Sirup, sukker og smør smeltes i en gryde og afkøles. Mel, natron og
krydderier sigtes og røres i skiftevis med kærnemælken.
Dejen fyldes i en smurt form på ca. 3 l. En del af dejen kan også fyldes i små forme.
Bages ved 150 grader i ½ – 1 time afhængig af størrelse.
En kage der kan gemmes !

Til de rigtige kræsne: Skær kagen igennem og læg en lækker creme som mellemlag. Rør cremen af 125 g blødt smør, 1 del sigtet flormelis og appelsinsaft (ca. 1 stk.).

Videoklip:

Er det sundt at drikke vand ?

INA’s gode opskrift på grovbrød

Comments are closed.