Forårsrengøring

Når sol og forår kommer ind i boligen bliver spindelvæv, fedtefingre og gule rande synlige og vi går i gang med hovedrengøringen, eller gør vi?

I gamle dage blev der foretaget en grundig hovedrengøring om foråret. Rum for rum blev vasket, skuret og poleret, så der duftede rent og godt. I Dansk Husmoderleksikon fra 1953 står der bl.a. om hovedrengøring: “I Villalejligheder begyndes oftest paa Loft og Overetage og sluttes i Kælderrum. Kun et eller 2 Værelser rengøres ad Gangen, og der maa sørges for et hyggeligt Opholdssted for de Familiemedlemmer, der ikke deltager i Hovedrengøringen”(p.528). Alle skabe blev tømt og afvasket, gardiner blev vasket, og gulve ferniseret.

I dag, er der næppe familier, der foretager en sådan hovedrengøring. Vi har fået mere plads i vores boliger, materialer der ikke kræver så meget vedligeholdelse og måske også mere effektive rengøringsmetoder. Knofedt er blevet erstattet af maskiner eller effektive rengøringsmidler.

Det er en rigtig god ide, at give huset en “forårsrengøring”. Det er godt både for indeklima, sundhed, velvære og for vedligeholdelse af boligens materialer. Sæt det på dagsordnen og lav en fælles plan for forårsrengøringen, så alle i familien deltager. Mine videoklip giver korte tips til forårsrengøringen.
Videoklip om forårsrengøring:

Ovn
Vinduer
Skabe
Madrasser
Rengøring garage
Forårsrengøring cykel
Pjecen fra Statens Husholdningsråd (1997) “Grøn rengøring” indeholder grundlæggende og uvildig viden om, hvordan man gør rent.
“Rengøringsteknologi” (2003) af Anne Grete Rasmussen. Uddyber teorien bag grøn rengøring.

Robotstøvsuger

Flere kommuner investerer nu i robotstøvsugere til rengøring hos pensionister. For fremtidige investeringer i ny teknologi, vil det være en god ide, forinden at undersøge om investeringen kan opfylde de krav, der stilles til opgaven.
Er robotstøvsugere egnet til rengøring hos pensionister?

• Nej, pensionister har ofte meget tæt møblering og mange tæpper
• Nej, fordi støvsugeren kræver assistenter til klargøring og rensning af robotten
• Nej, fordi pensionisterne går glip af kontakten og samtalen med assistenten

Læs uvildig vejledning om robotstøvsugere. Der er mange dårlige robotstøvsugere på markedet. Så vent med investeringen, til der kommer en kommer en undersøgelse af robotstøvsugere fra Forbrugerrådet til maj.

Rengøring i sne og husstøvmider

Så er der gratis rens af løse tæpper. Læg dem ud i den nyfaldne sne og bank dem godt. Det klarer farverne, løsner støv herunder ekskrementer fra husstøvmider, som mange er allergiske over for. Om frosten dræber eventuelle husstøvmider er der i videnskaben delte meninger om. Læs: “Dansk ekspert: Husstøvmider lever udendørs” .og Astma- Allergiforbundet
Jeg lærte metoden, da jeg var husholdningselev på et gods, og har brugt den siden. Metoden er sund og CO2-venlig. Der anvendes ikke energi og kemikalier, og samtidig får vi god motion og frisk luft. Og børnene vil synes, det er rigtig sjovt. Giv også dyner og pelsdyr en en “rystekur” udendørs i det klare frostvejr. Selvom Astma- og Allergiforbundet skriver, at det ikke hjælper mener jeg, at det er en god lavteknologisk metode til at fjerne snavs. Om det så tager livet af husstøvmider er usikkert. Se min lille video:

Tips til snevejr

• Brug sneen som køle og fryseskab i vintermåneder, og spar masser af CO2
• Og så brug dagen kreativt og sjovt! Nyd det med hinanden, snak med naboen og lav noget skæg
• Hvad med en snekamp, en tur med slæden eller en tur i skoven.
• Og så er det dagen, hvor man kan få gang i ovnen. Hvis I ikke fik bagt fastelavnsboller, så får vi denne dag foræret til det.
• Bag noget kreativt! Hvis man laver en gærdej, kan man jo komme alt muligt indeni. Chokolade, syltetøj, creme, marcipan, rosiner eller rester fra slikskabet. Er der nogle der har prøvet at bage boller med store vingummi i midten
• Hvis der ikke er gær i køleskabet, kan man prøve med vandbakkelser. Ummm.. med lækker chokoladeglasur!

Og så lidt tips til mandearbejde:

• “Hvis sneen ikke slipper fra din skov, så indgnid den på både for og bagside med stearin. Så slipper sneen let, og du undgår skæve ryk med din krop.
• Læg alle løse tæpper ud i den nyfaldne sne med luven nedad, det renser. Og børnene vil synes om det. Se videoen nederst på siden
• Træk de gamle slidte sokker op på støvlerne, så glider men ikke på sne- og islag. Min veninde Winnie giver rådet: Klip foden af de gamle slidte sokker og træk sok-skaftet uden på dine sko/støvler, så kan man stå bedre fast på islag.

Politiken skriver i dag den 24. december, at “Mor er i køkkenet” endnu. Hvor er det dejligt, at der anno 2010 er forskel på mænd og kvinders foretrukne aktiviteter i juleriet. Tænk hvis alle kønsforskelle blev fjernet, så ville seksualiteten måske også forsvinde.

Grøn Rengøring

I pjecen fra Forbrugerstyrelsen er der uvildig vejledning til rengøring og vedligeholdelse af boligens materialer. Link til “Grøn Rengøring”

Mopning i Sommervarmen

Efter mange års erfaringer og afprøvninger af forskellige gulvvaskesystemer har jeg fundet frem til denne mikrofibermoppe som er rigtig god til tør/fugt rengøring af glatte gulve. Den er miljøvenlig, da den gør rent uden rengøringsmidler og næsten uden vand.

Mange synes at rengøringen er kedeligt og besværligt. Men lad os da prøve at nyde rengøringen. Kroppen bliver rørt, og tankerne kan flyde langt, langt væk. Undgå at blive stresset, syng en god sang og gør rent på få minutter. Kontakt mig for køb af denne robuste moppe. idemager@gmail.com

Afkalkning af kaffemaskine

Maskinen snorker, hvis der sidder kalk i rørerne. Det er tid for afkalkning af maskinen, se her:

Soveværelset

Vi tilbringer mange timer hver dag i vores seng. Videoen fortæller, hvordan man kan få et godt sovemiljø, og undgå skimmelsvampe og husstøvmider i soveværelset.

 

Karkluden anno 2010

Hvad er en karklud, hvordan vrider man den og hvor ofte skal den skiftes? – Hele 3 ting på en gang. Se min video om karkluden.

Rengøring af køleskab

Skal man rengøre køleskabet hver dag, og skal det desinficeres? Se her, hvordan man både kan tage hensyn til mikrobiologien og til det ydre miljø

Køb min grønne moppe

- spar tid, vand og rengøringsmiddel! – Brug hele kroppen og syng dig igennem rengøringen.

Så gør vi rent – skriv tips på min blog
http://tipstilhusarbejde.blogspot.com/

Rengøring i Rabatten DR den 5. marts 2008

se udsendelsen her

Decenberrengøring: Rens tæpper i sne – og spar CO2

Nyd dagen, og læg alle de løse tæpper ud i den nyfaldne sne. Bank dem godt på bagsiden og de rengjorte og flotte klare i farverne. Husstøvmider og andet utøj forsvinder også når det er frostvejr. Se min video fra i dag lørdag den 30. januar 2010

Snevaskning af fliser

Har i dag masséret udendørs fliser med tø-sne. De var fugtige og fyldt med alger og andet snavs. Og de snavensede måtter fik også en gang “snevaskning” med den stive børste. Det gav god motion, frisk luft og en grøn rengøring uden kemikalier.

Lidt teori om rengøring

Dette materiale er udarbejdet i 2003, men er stadig grundviden indenfor faget rengøringsteknologi. Læs videre her: Rengøringsteknologi

Ny sang om faresymboler

At gøre rent er ofte forbundet med anvendelse af mage skrappe kemikalier. Et godt gammelt råd siger “at man skal ikke gøre rent men holde rent” – så sparer man på rengøringskemikalierne.

Her er er god sang om faresymboler:

center;”>Ordlister:

Miljøstyrelsen: Miljø og sundhed hænger sammen

Ordliste til rengøringskemikalier fra DVN:

ORDLISTE

Ord der forekommer i Varefakta på rengørings- og vaskemidler

Alkalisk:

Se under pH-værdi.

Alkohol:

Anvendes til at fjerne fedt. Desuden kan alkohol have en konserverende virkning.

Amfotere tensider:

Anvendes for deres vaskeaktive egenskab og for at justere pH-værdien. Bruges mest for at hindre statisk elektricitet i tøjet.

Amylase:

Se enzymer.

Anioniske tensider:

Anvendes bl.a. for dens vaskeaktive egenskaber. Anioniske tensider løsner snavs, fedt og olie fra tøjet. Sæbe er en anionisk tensid.

Anvendelsesområde:

Beskriver hvilke materialer, der kan tåle at blive rengjort af midlet.

Blegemiddel:

Anvendes til at blege hvidt eller lyst tøj, som ikke syner hvidt eller lyst længere. Må ikke anvendes på kulørt tøj da det blege tøjets egne farver.

Blegemidlet bleger enten med klor eller med ilt.

Tøj med i vaskeanvisningen tåler ikke blegemiddel.

Brugsopløsning:

Anvendes ved angivelse af pH-værdi, når vand og rengøringsmidler er blandet efter doseringsvejledningen. Se pH-værdi.

Cellulase:

Se enzymer.

Citrater:

Anvendes som kalkbinder og kan desuden justere pH-værdien. Se også kalkbindere.

Citronsyre:

Anvendes for at gøre midlet surt. Se også kalkbindere.

Color vaskemidler:

Anvendes til at vaske farvede tekstiler. Vaskemidlerne er uden blegemiddel og optisk hvidt.

CMC, carboxymetylcellulose:

Modvirker at snavs igen sætter sig på tøjet under vasken.

Dosering:

Vaskemidler:

I deklarationen står der, hvor meget vaskemiddel der skal bruges. Doseringen afhænger af hårdhedsgraden af vandet. (Se også hårdhedsgrad af vand). Det er vigtigt at overholde doseringsvejledningen for at opnå det bedste vaskeresultat.

Underdosering: Med for lidt vaskemiddel bliver tøjet ikke rent, og der sætter sig kalk i både tøj og vaskemaskine.

Overdosering: Risiko for overskumning i maskinen, som forringer både vaske- og skylleevne. Overskumning kan i værste fald ødelægge vaskemaskinen.

Rengøringsmidler:

I deklarationen står der hvor meget rengøringsmiddel, der skal bruges. Det er vigtigt at overholde doseringsvejledningen, for at opnå det bedste resultat.

Overdosering kan give for meget skum og dermed dårlige rengøringsresultater. Overfladen kan også blive beskadiget.

Underdosering er også uheldigt, det giver en dårligere rengøringsvirkning.

Skumningen nedsættes hvis rengøringsmidlet tilsættes efter vandet.

Enzymer:

Grupper af organiske stoffer som nedbryder forskellige slags pletter. Lipase fjerner fedtholdige pletter, proteaser fjerner proteinholdige pletter, cellulase fjerner løse fibre fra tøjet og amylase fjerner stivelsesholdige pletter fra vasketøjet. Uld må ikke vaskes i enzymholdige vaskemidler.

Ethanol:

Se alkohol.

Faremærkning:

Rengøringsmidler og vaskepulvere kan være faremærkede. Et faremærke består af en orangefarvet firkant med et sort symbol. Faremærket skal altid følges af forklarende tekst. Faremærket “lokalirriterende” ser f.eks. sådan ud:

• Lokalirriterende.
• Irriterer øjnene.
• Opbevares utilgængeligt for børn.
• Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes.
• Ved indtagelse, kontakt læge og vis denne beholder eller etiket.

Læs altid deklarationen og brugsanvisningen på faremærkede varer – og følg vejledningen.

Farve:

Anvendes til at give midlet en farve. Farve har ingen indflydelse på midlets rengøringsevne. Farve kan hjælpe i forbindelse med toiletrens, hvor man nemt kan se om midlet er fordelt i kummen.

Finvaskemidler:

Anvendes til sarte tekstiler. Uld- og silkevaskemidler er finvaskemidler. Finvaskemidler indeholder ikke blegemiddel, optisk hvidt og enzymer.

Nogle finvaskemidler egner sig kun til vask i hånden, da de er højtskummende.

Fosfater:

Se kalkbindere.

Fosfonater:

Se kalkbindere.

Glycerin:

Anvendes til at opløse eller blødgøre snavs.

Hvidvaskemidler:

Anvendes til vask af hvidt og lyst tøj. Indeholder blegemiddel og evt. optisk hvidt. Hvidvaskemiddel indeholder ofte TAED, fordi TAED aktiverer blegemidlet ved ca. 40ºC. Uden TAED vil blegemidler først blive effektive ved 60ºC.

Højtskummende:

Midlet danner meget skum og bør derfor ikke anvendes til maskinvask.

Hårdhedsgraden af vandet:

Det er nødvendigt at dosere vaskepulveret efter vandets hårdhed, dvs. dets indhold af kalk. Et højt kalkindhold kræver en større mængede vaskemiddel end vand med lavt kalkindhold.

Det lokale vandværk eller kommunens tekniske forvaltning kan oplyse hårdhedsgraden af vandet. Det er vigtigt, da vandet ikke har samme hårdhedsgrad i hele landet.

Isopropanol:

Hjælpe de andre indholdsstoffer i midlet til at opløse snavs. Kan også have en konserverende virkning.

Kalkbindere:

Anvendes til at binde kalken i vandet, så det ikke sætter sig på overflader, tøj og vaskemaskinen. Stofferne findes i vaskemidlerne, men kan også købes separat.

Kalkbindere kan f.eks. være fosfat, fosfonater, zeolit, polycarboxylater.

Vandet hårdhedsgrad har stor betydning for brugen af kalkbindere. Se hårdhedsgrad af vandet.

Kaliumhydroxid:

Anvendes til at forøge vaskeevnen.

Karbonater:

Anvendes til af justere pH-værdien og øge vaskeevne.

Kationiske tensider:

Vaskeaktive stoffer, hindrer statisk elektricitet i syntetiske tekstiler.

Konserveringsmiddel:

Anvendes til at øge holdbarheden, da bakterier og svampe forhindres i at leve i midlet.

Lavtskummende:

Vaskemidler der skummer meget lidt.

Lipase:

Se enzymer.

Myresyre:

Anvendes til at opløse kalk og justere pH-værdien.

Natriumperkarbonat:

Er et blegemiddel som bleger med ilt. Se blegemiddel.

Nettoindhold:

Mængden af midlet kan skrives som nettovægt eller nettorumfang. Nettovægt bruges, når mængden opgives i kg eller i g. Nettorumfang når mængden opgives i liter, dl, eller ml.

Neutral:

Se under pH-værdi.

Nonioniske tensider:

Vaskeaktive stoffer, der løsner snavs fra tøj og overflader.

Optisk hvidt:

Anvendes i hvidvaskemidler for at tøjet skal se mere hvidt ud. Optisk hvidt har ingen vaskeevne.

Parfume:

Anvendes for at midlet skal dufte og for at dække over evt. dårlige lugte fra andre indholdsstoffer i midlet. Har ingen indflydelse på midlets vaske- og rengøringsevne.

pH-værdi:

Et rengøringsmiddels pH-værdi fortæller noget om midlets surhedsgrad. pH-værdi opgives i en skala fra 0-14, hvor 7 er neutral.

I Varefakta opdeles pH-værdien i følgende grupper:

• ”Stærkt surt” (pH under 3)
• ”Surt” (pH mellem 3 og6)
• ”Neutral” ( pH mellem 6 og
• ”Alkalisk” (pH mellem 8 og 11)
• ”Stærkt alkalisk” (pH over11)

De sure midler er kalkfjernerne, og de alkaliske midler, affedter og fjerne fedtbundet snavs.

Hudens pH-værdi er ca 5,5 – 6, derfor er det en god ide at bruge gummihandsker ved rengøring.

Polycarboxylater:

Se kalkbindere.

Protease:

Se enzymer.

Rengøringsmidler: Faste eller flydende midler:

Flere typer af rengøringsmidler kan købes som enten faste eller flydende midler.

Ved nogle midler er der ikke forskel i ”styrken”, derfor er det en smagssag, om man bedst kan lide at bruge faste eller flydende midler.

For andre rengøringsmidler er der forskel på produkterne, selv om de hedder det samme, f.eks. brun sæbe. Forskellen på fast og flydende brun sæbe er hovedsageligt at pH-værdien er 9-12 i fast brun sæbe men kun 7-9 i flydende brun sæbe. Det gør at anvendelsesområdet bliver forskelligt. Flydende brun sæbe vil ofte være tilsat f.eks. kalkbindere og/eller tensider, hvor fast brun sæbe eventuelt vil være tilsat kaliumhydroxid.

Generelt kan man ikke sige, om man skal vælge faste midler frem for flydende midler eller omvendt. Se på deklarationen om midlet kan anvendes til den opgave, det skal bruge til.

Rækkeevne:

Antal rengøringer/vaske midlet rækker til. Rækkeevne vil altid være et ca. tal, idet doseringen af midlet varierer alt efter hårdhedsgraden af vandet.

Silikater:

Anvendes for at beskytte aluminium og galvanisering i vaskemaskiner og opvaskemaskiner.

Sulfater:

Anvendes for at hindre vaskepulveret i at klumpe.

Surt:

Se pH-værdi.

Sæbe:

Anvendes til at løsne snavs, fedt og olie fra tøjet. Sæbe er en anionisk tensid.

TAED:

Anvendes til at igangsætte blegemidler med ilt. Med TAED begynder blegemidlet at virke fra ca. 40ºC, hvor virkningen uden TAED normalt først indtræder ved ca. 60ºC.

Tensider:

En gruppe af organiske stoffer, der blandt andet omfatter:

Stoffer som nedsætter vandets overfladespænding. Giver bedre kontakt mellem rengøringsvand og snavs eller overflade. Disse kaldes for befugtningsmidler.

Stoffer der blander fedt eller olie med vand, som normalt vil skilles i to adskilte væskelag. Disse kaldes for emulgeringsmidler.

Opløser og fjerner fedt og snavs fra tøjet under vask, samt holder fedt og snavs opløst i vandet. Disse kaldes for vaskeaktive stoffer.

Tensider opdeles i 4 grupper: Anioniske, nonioniske, kationiske og amfotere tensider.

Ultra vaskemidler:

Se Hvidvaskemidler.

Urea:

Anvendes til at dæmpe skumdannelse samt for at beskytte huden mod at udtørre.

Vaskeaktive stoffer:

Opløser og fjerner fedt og snavs fra tøjet under vask, samt holder fedt og snavs opløst i vandet. Se tensider.

Vaskemiddel: Kompakt, ”almindelig”, flydende eller tabs:

Vaskeevnen er den samme for alle typer.

Forskellen er:

Kompakte pulvervaskemidler har færre fyldstoffer i forhold til almindelige og flydende vaskemidler. Kompakt pulvervaskemiddel kan have tendens til at klumpe i sæbeskuffen. Det kan afhjælpes ved at fylde en vaskebold med pulver og lægge den ind sammen med vasketøjet i maskinen.

”Almindelige” pulvervaskemidler indeholder flere tensider og fyldstoffer end de øvrige typer. En pakke med samme rækkeevne, som et kompakt vaskemiddel vejer meget mere. Almindelig vaskemiddel bliver en mere og mere sjælden vare i forretningerne.

Flydende vaskemiddel er mere koncentreret end almindelig vaskemiddel, men indeholder f.eks. flere tensider end de kompakte pulvervaskemidler. Indeholder ikke fosfater.

Tabs er det samme som kompaktmidler med den forskel, at tabs indeholder f.eks. citronsyre, for at tabsen hurtigt opløses i vaskevandet.

Vaskesymboler:

• Vaskes i hånden
• Vaskebalje med temperatur – tåler vask i maskine. En streg under baljen betyder skånevask. Temperaturen i vaskebalje angive hvilken vaskegrad tøjet tåler.
• Tåler tumblertørring. En prik betyder ved lav temperatur (højst 60ºC), to prikker ved høj temperatur (højst 80ºC).
• Tåler blegning med klor.
• Skal renses. P i rensetromlen fortæller, hvilken rensevæske, varen tåler. En streg under symbolet betyder, at varen renses efter en særlig metode til sarte tekstiler.
• Tåler strygning. En prik betyder højst 110ºC, to prikker højst 150ºC og tre prikker højst 200ºC
• Er et symbol krydset over, betyder det, at varen ikke tåler behandlingen

Xanthangummi:

Anvendes for at gøre midlet mere tyktflydende

Zeoliter:

Se kalkbindere.

Dansk Varefakta Nævn 2005

Foredrag i april for Grøn hverdag

”Drivhuseffekt i Sorø”