FruGrøn.dk

|

Inspiration til sundhed, klima og bæredygtighed

Grøn sundhed i Sorø

Grøn hverdag til Sorø

Søndag den 25. marts 2012 afholder Landsforeningen af Grøn hverdag årsmøde i Sorø. Kom og vær med til at bakke op om de gode initiativer, som foreningen byder på. Det starter kl. 11.30, frokost og efterfølgende foredrag om ”Permakultur” af Cathrine Dolleris.
Har du lyst til at høre om deres aktiviteter og evt. gøre en indsats for et ”grønnere Sorø”?, så kom og deltag i aktiviteterne.
Den foregår på ”Værkerne” Frederiksvej 27 i Sorø.
Nærmere oplysninger fås på sekretariatet, mail@gronhverdag.dk, tlf. 33 15 33 45. Tilmelding nødvendig af hensyn til frokost.
Besøg hjemmesiden
www.gronhverdag.dk

 

Grønne råd fra soranere    

Ved foredraget “Grøn Inspiration” på biblioteket den 21/8 nedskrev deltagerne deres bud på, hvad de selv ville gøre for at et grønnere Sorø. Et forslag, der blev diskuteret var:

” Træk opladeren ud af stikket efter endt opladning af telefon m.v.”. Som aftalt har jeg ringet til vores andels-elselskab SEAS-NVE (70.29.29.29), som siger at man kan spare ca. 50 kr/år ved at huske at slukke kontakten, MEN at man ikke behøver at trække opladeren ud af stikket.

Sara vandt førstepræmine for hendes ide:
“Tag jagttegn så er kødet mere lokal og bæredygtigt”
Der var enighed om at nogle af de mange bukke i Sorø skal skydes, så de ikke mere går på rov i bl.a. FruGrøn’s have. Og det vil samtidig være lokalt og bæredygtigt.

Her er deltagernes ideer til hvad de selv vil gøre:

  • Tage jagttegn, så jeg spiser mere lokalt og bæredygtigt.Prøve at bevare gårdens grise og geder, så vi bliver selvforsynende.  Hvor er de lokale slagtere?
  • Tale med mine gæster og mine børnebørn om hvorfor jeg fx. ikke serverer flaskevand, men vand fra hanen. Vælge mere økologi og tænke kreativt
  • Indføre en fast kødløs dag. Sortere mere papir, og tage det på elevrådsmødet næste gang. Overveje hvorfra mine indkøb kommer.
  • Bliver bedre til at planlægge indkøb, lave madplan og undgå madspild
  • Samle genbrugspapir/plast og lave kreative ting ud af det
  • Plante æbletræer i min store have, og starte køkkenhave op igen
  • Genbruge/lufte mit tøj noget mere og mindske min tøjvask
  • Dyrke egne tomater i læsiden og sol
  • Købe vin fra Europa/Tyskland. Husk at slukke lyset. Ikke købe frossen fisk
  • Købe genbrugstøj. Investere i 12 m2 solceller. Dyrke egne grøntsager og frugter. Så efter afgrøder i haven.Rådyr ud af haven. Købe diodepærer.
  • VIGTIGT – KOM med ideer til den regionale klimastrategi inden 2.10.2011

 

Grøn inspiration med smagsprøver

I Sorø lever vi i et smørhul, hvor vi har rigtig mange muligheder til et sundt og bæredygtigt liv. Kan vi gøre Sorø endnu mere attraktiv og bæredygtig?. Kom med dine forslag til, hvad vi som borgere kan gøre alene eller i fællesskab.  Som FruGrøn vil jeg komme med inspiration og smagsprøver på en mere oplevelsesrig fremtid. Vil du smage en rigtig grøn æblekage så kom på Sorø bibliotek den 21. september kl. 19.  Som FruGrøn i Sorø vil jeg komme med ideer til, hvorledes vi i Sorø kan få en oplevelsesrig og bæredygtig udvikling. Læs mere her Pressemeddelelse Link til mine powerpoint som anvendes i aften på biblioteket. Klima-venlig Sorø

De gamle danske køkkenurter

Anemette Olesen, foredragsholder og forfatter vil fortælle om de gamle danske køkkenurter. Vi ved nu, at de indeholder kræftforebyggende stoffer. Kom og hør om sammenhængen imellem kost og sygdom. I kan få frø med hjem og nå at så og høste i år. Arrangeret af Havehistorisk Forening for Sorø og Omegn.
Tor. d. 14. april 2011, kl. 19.30. (Entré: 0 /50 kr/25 kr)
Sorø Sognegård, Munkevænget 22, Sorø Læs mere

 

Hvorfor må økologiske produkter ikke være genmodificerede?

Debataften arrangeret af Etisk Råd den 17. marts. Hvis man kunne lave en genmodificeret plante, som var sund at spise og var gavnlig for kvælstof- og fosforkredsløbet i naturen, ville det så være uøkologisk at dyrke den? Det er gratis at deltage. Læs mere her eller på hjemmesiden www.etiskraad.dk

Debataften om landbruget på Gefion

Har du endnu ikke besøgt det nye Gefion i Sorø kommer lejligheden på torsdag den 3 marts. Her diskuterer “rød” og “blå” blok deres syn på fremtidens landbrug. Det er et spændende emne, da det hænger meget sammen med vores energipolitik. I en annonce fra Landbrug & Fødevarer kunne man forleden læse “OK, vindmøller er pænere at se på, men de producerer ikke nær så meget energi“  – og der var et foto af en stor “lort” (Politiken 23/2/2011).

FruGrøn stiller spørgsmålet:

“Skal landbruget i fremtiden dyrke mere biomasse til produktion af benzin til vores biler, til plastikting, til tekstiler og til vaskepulver?
Nej, biomasse en meget begrænset ressource. Vi skal selvfølgelig fortsat anvende de biologiske “restprodukter” fra industri og landbrug, men direkte at bruge vores gode landbrugsjord til at dyrke energiafgrøder, så vi i Danmark kan forbruge endnu mere energi, vil være at vise manglende social forståelse med den øvrige verden. Vi skal satse meget på vind-, luft-, jord og bølgeenergi. Så invester i nogle vindmøller;0)

Skal danske BILER SPISE DE FATTIGES MAD?

Professor Minik Rosing skriver i en kronik “Tankens kraft – hvis vi vil redde verden”, at vi udvikler kun vores samfund, hvis der er en ligeværdig dialog mellem naturvidenskab og kultur, eller mellem hjerne og hjerte.  Jeg Citerer: “I dag høster mennesket en tredjedel af hele landjordens biologiske produktion, fordi vi ikke blot skal have føde, men også bruger  ved til brænde, fiber til papir og beklædning, tømmer til byggeri og ikke mindst til foder til husdyr” Det er meget flot sætning, som jeg mener vi bør diskutere landbrugspolitik ud fra. Han afslutter med at skrive, at det ikke nødvendigvis er sådan, at rigeligt energi automatisk fører til fred og frihed. E n sjov detalje. Vores hjerne omsætter ca. 25Watt som er lig med et par lavenergisparepære, mens vores hjerte kun omsætter det halve. (Politiken24/2/2011). Dialogen mellem naturvidenskab og kultur handler således og penge , magt og begær

Fru Grøn tester elbil

Læs om mine erfaringer med at køre i elbil her i Sorø. Det er super dejligt, at Sorø kommune vil være med til at prøve køre nogle elbiler. Vær opmærksom på, at elbilen er en “bybil” og ikke til lange ture på motorveje. Læs om mine erfaringer i denne artikel: “Fru Grøn kører i elbil fra ChoosEV” Du kan også være med til at teste elbiler fra SEAS-NVE til næste år. Læs mere på www.testenelbil.dk

Grønt Forum’s aftenuniversitet

Den 9. november er emnet transport. Se programmet på Sorøs hjemmeside “oplev Sorø”. Da jeg netop i den uge skal teste en af SEAS-NVE’s el-biler vil jeg komme forbi. Vil du have en tur, eller måske købe en?. Mit forslag er, at vi i Sorø satser på, at  hjemmeplejen kører i el-biler. Hør mere herom på mødet. Her er programmet Grønne ideer – El-biler i Sorø Hej Anne Grete Rasmussen/ FruGrøn.dk  i Sorø

Frisk mad i Sorø?

Byrådet skal træffe beslutning om maden til de ældre i Sorø skal tilberedes centralt i et nyt stort køkken og derefter sendes ud til de ældre, som skal opvarme det i mikrobølgeovne. Jeg har i dag sendt en mail til borgmesteren i Sorø, hvor jeg som FruGrøn i Sorø advarer mod at centralisere madlavningen til ældre. Det er sundheds- oplevelses- og klimamæssigt en god ide at tilberede maden i de decentrale køkkener der p.t. findes. Undersøgelser har jo netop vist, at patienter på hospitaler hurtigere bliver raske, hvis de får små portioner af frisk og veltillavet mad. Nogle af de ældre og evt. ledige kan med fordel deltage i dele af madtilberedningen, og der vil spares på “omsorgspenge” og medicin. Inden jeres endelige beslutning i aften vil det også være en god ide, om I foretager en miljøanalyse (klima) af de forskellige muligheder for fælles bespisning. Og hvad mon de gamle siger? Se: “Et plejehjem uden hundeæde” Som fruGrøn.dk går jeg ind for, at vi skal spise de friske fødevarer, vi selv kan producere i lokalområdet og i Danmark. Og det gælder både private familier, “de ældre” og ikke mindst vores børn i daginstitutioner og skoler. Så nej tak til masseproduceret mad;0). Følg debatten på Facebook

Grønt vejbelysning i Sorø?

I forbindelse med “det kreative CO2-projekt” er der kommet ideer til at spare på CO2 ved først at tænde vejbelysningen, når det er mørkt. Der er penge at spare på kommunens vejbelysning. Her er taget udgangspunkt i Sorø Kommune. Musikken er gratis og fra SoundJay.com. Se flere CO2tips på www.co2tips.dk

Oplæg på Sommerhøjskolen 2010

Frugrøn fra Sorø holdt oplæg Sommerhøjskolen i Sorø på Kaarsbergcentret 27. juli 2010. Der deltog 50 glade pensionister, som alle kunne lave brun sovs. Til opvarmning havde jeg produktudviklet en soransk gudedrik. De skulle gætte hvad den var lavet af. De kom med mange gode ideer til,

hvad vi i Sorø kan gøre for at få en mere bæredygtig udvikling. Førstepræmien var en grøn bil som blev vundet af Poul Christian. Hans forslag var omskrevet “nej til frossent middagsmad til pensionister”. Det er synd og skam at de gamle skal spise mad, der har været frosset, OG det koster rigtig meget CO2 at nedfryse maden. Se grønne ideer fra dagen Se mine Powerpoint . Opskriften på min “grønne gudedrik” kommer. Vil du være med til at gøre Sorø kommune mere bæredygtig, så skriv dine ideer her: Eller skriv dem på “Inspirationsforum – Sorø en moderne købstad med sjæl” på Facebook

Plant smil og frisk frugt til børn

Den ”Miljøpris” jeg har modtaget af Grønt Forum i Sorø i 2009 skal anvendes til plante frugttræer i børnehaver i Sorø. I samarbejde med Broby Planteskole har jeg udarbejdet en plan for plantning af Discovery, Fillipa og blommetræer i 7 børnehaver og på ernæring og sundhed Ankerhus. Og ungerne skal selv grave hullerne.
Der har været rigtig mange børneinstitutioner der har ønsket at få plantet frugttræer på deres institution, således at børnene fremover kan få frisk, sund og CO2 neutral frugt. Så vi planter masser af frugttræer i Sorø fredag den 30. Oktober fra kl. 9 til kl. 14
Forældre, børn, studerende og pædagoger vil i løbet af uge 44 sætte fokus på vigtigheden af at spise sund og lokaldyrket frugt. Det kan ikke passe, at vi skal fodre vores børn med importeret frugt fra Frankrig, Chile, Argentina, Tyskland m.v., når vi selv kan dyrke sundere frugter i haven.
Der er 4 gode grunde til at vi spiser frugt, der er dyrket på institutionen eller i egen have:
  1. Det giver et positivt bidrag til drivhuseffekten at plante træer. De optager CO2 og giver os mennesker ilt
  2. Man undgår transport af frugt og reducerer hermed både mængden af CO2–emission, og andre forurenende stoffer (PAH) i luften, samt ulykker i forbindelse med transporten
  3. Børnene får frisk frugt, der ikke er sprøjtet med pesticider
  4. Børn og voksne lærer at plante og pleje frugttræer, og ikke mindst at plukke høsten, når den smager bedst og når den indeholder flest sekundære metabolitter.
Følgende daginstitutioner har fået frugttræer.
Venligst FruGrøn i Sorø, Anne Grete Rasmussen
Telefon 57835046 eller 20652065. Hjemmeside www.frugrøn.dk eller www.husarbejde.dk
Filippa

Så planter vi i børnehaverne

Fru Grøn og IB fra Broby Planteskole planter frugttræer i 8 institutioner i Sorø Kommune. Børnene har lovet ikke at ødelægge træerne, og at de først plukker æblerne, når de er modne. dvs lige før de falder af træet. Hvis man venter til de er helt modne, smager de bedst og der er flest vitaminer og sekundære næringsstoffer i. Vi opfordrer de 8 institutioner til at sende foto af deres børn og discovery-æbletræet, når der kommer flotte røde æbler på. Ib og jeg overvejer præmier til de børnehaver, der passer deres frugttræer bedst.

Plant et frugttræ sådan!

Et hul på 40x40x40 cm og løsne jorden omkring. Udenom skrælles græsset af, således at græsset ikke tager næring og vand fra træet. Det er vigtigt, at podestedet er under jorden. Jorden stampes gode om roden, og der lægges bark eller ren muldjord i cirklen. Træet grundvandes til foråret, d.v.s. alle børn vander med hver sin lille spand. Giv det grundvanding et par gange i løbet af den første sommer, derefter skal det ikke vandes mere. Det er vigtigt, at det selv sørger for at sætte dybe rødder, så det bliver modstandsdygtigt.
Men træet skal vedligeholdes og have gødning. Hvis man vil have mange æbler, er det vigtigt at pleje træet. Jeg foreslår, at skære toppen af træet efter et par år, så der kommer luft til æblerne, at tage små nye skud af enden de bliver for store, og så “tale” med træet. Man kan meditere ved at gå og “nussepusse” med æbletræerne. I dag kan man klippe og beskære frugttræer på alle tider af året. Se mere om æbler på www.dyrkfrugt.dk og www.pometer.dk og beskæring

Rød og Grøn æblemos m.v.

Skræl nedfaldsæbler og kog dem med til mos med  lidt vand og sukker. Mosen kan spises med fødeskum og gammeldags knasende brødkrummer. Genbrug brødkrummer fra al slags brød således: Smulder alt det “gamle” brød og bland det med hakkede nødder, puddersukker og smør. Sæt det i en ovne, der har været i brug, og gør det sprødt ved lav temperatur (150 grader)

Comments are closed.