Det vrimler for tiden med forskellige resultater på livscyklusanalyser af fødevarer. der er undersøgelser fra Australien, Sverige, Schweits og Danmark. se www.co2tips.dk under litteratur. De forskellige undersøgelser viser meget forskellige tal, hvilket er et tegn på at det kan være problematisk at foretage “Vugge til grav” analyser på fødevarer. Dette fordi oprindelsesland, produktionsstørrelse, dyrkningsform m.v. varierer fra produktion til produktion.

En undersøgelse fra Danmark viser, hvor meget CO2 der går til at producere forskellige kødtyper. Eksempler herpå er:

1 kg oksekød     14 til 37 kg CO2

1 kg svinekød    3,6 kg CO2

1 kg kylling       3,6 kg CO2

1 kg kartofler    0,215 kg CO2

1 kg skæreost     11 kg CO2

Både sundhedsmæssigt og miljømæssigt er en god ide, at spise kartofler og grøntsager til bøffen. Se mine klimaråd under “Klimamad”

Rødt kød, mælk, ost og ris tillægges et “ikke energirelateret tillæg”, som dækker for metan (= prutter) og lattergas. Da metan har en drivhuseffekt, der er ca 25 gange større end CO2 omregnes metanmængden til CO2 ekvivalenter således at emissionerne kan sammenlignes. CO2 fra metan til oksekød er beregnet til 9 kg CO2 (Måltiders klimapåvirkning- 2008)

Landbruget har udarbejdet denne oversigt:

En australsk gruppe “Carbonneutral”,(Rose, B (2007) der forsker og arbejder med nedsættelse af CO2 emissionen har beregnet, hvor meget CO2 forskellige spisemønstre forårsager pr. dag:

Vegan                0.530kg CO2e

Vegetarian          0.549kg CO2e

White Meat Only  1.024kg CO2e

White/Red Mix     2.920kg CO2e

Red Meat Only     4.815kg CO2e

Det kunne være spændende at finde ud af hvor meget svin prutter? og hvor meget menneskers prutteaktivitet vil øges, hvis vi alle blev vegetarer

Forbrugerrådet har en artikel om “klimamad” i TÆNK, februar2009 Forbrugerrådet har udviklet et interaktivt spil, hvor man kan beregne hvor meget CO2, der går til vores måltider.

Link: “CO2 termometeret”