FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Vinter

Nytårts-fortsæt

I år bør vores nytårs-fortsæt ikke være noget der er individuelt, kropsorienteret eller forbudt. Det skal være oplevelsesorienteret og klimavenligt og besluttet i fællesskab i familien.
Nytårsfortsæt kan være aftaler, der indgås i familien om i fællesskab at ændre nogle vaner i familiens dagligdag. En vane kan defineres som ”en ureflekteret gentagelse af adfærd, automatisk reaktion”. Altså noget man gør uden at tænke over det, og uden det nødvendigvis er et must for et godt og sundt liv. Og vaner kan ændres, hvis vi hjælper hinanden. Det handler om oplevelser, mad, energi og rejser.
Læs mere om nytårsfortsæt

Saltsild

I januar giver sildene gode vitaminer og fedtsyrer. Saltsild udvandes natten over i rent vand, hvorefter de fileteres og skindet tages af. Lægges i en marinade.

Fra Altmuligkasse

Grønne Fastelavnsboller

Fastelavnsboller
25 g gær – udrøres i 2 dl koldt vand – derefter iblandes:
100 g smeltet smør
1/2 dl sukker
1/2 ts salt
1 æg
ca. 400g mel

Røres godt sammen. Dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca. 1time.
Æltes igen på bordet og 12 boller trilles og mases flade på bordet.  På hver bolle lægges 1ss æblemos og noget marcipan/nougat eller chokolade. Formes som boller som trykkes godt sammen i bunden, så fyldet ikke løber ud. Lad dem hæve et par timer. Når du starter pensling med æg, valnødder og perlemelis starter du ovnen på 200 grader. Bagetid ca. 15 – 20 min. Pyntes evt. med grøn glasur.
CO2 tips: Der kan bruges rester af julegodter, marmelade, eller æblemos fra egen have. Man slipper for at lave remonce. Efter jul er der billige julegodter i butikkerne. Til mine grønne Fastelavnsboller købte jeg 250g marcipannougat i Aldi for 6 kr. og sammen med sur æblemos fra mine Filippaæbler smager det godt.

Brunkål

Hvidkål er en af vinterens bedste grøntsager. Den kan anvendes til råkost, til stuvning, til kåldolmer og som vist i videofilmen til brunkål. Opskriften er enkel.
Snit kålen i smalle strimler.

Kom ca 1 dl sukker i en stegegryde og varm op til det karamelliserer. Kom kålen i og brun det. Evt af 2 gange. Læg kødet som kan være flæsk, medister, bacon eller nakkesteg mellem kålen og lad det simre 1 time.Smages til med salt og peber. Spises med groft brød, sennep og rødbeder. Evt. kogte kartofler. Retten egner sig godt til gæstemad, men sørg for god udluftning;0)

 

Comments are closed.