FruGrøn.dk

|

Husarbejde, sundhed og miljø med oplevelser

Biomasse – en udfordring

oktober 5th, 2011 at 12:14

Biomasse, en begrænset ressource?

Skal vores landjord anvendes til at producere vores fødevarer eller skal den anvendes til produktion af biomasse.

Biomasse kan anvendes til benzin, boligopvarmning, elproduktion og betegnes ofte som en vedvarende og CO2 neutral energikilde.
MEN biomasse anvendes også til bioplast, tekstiler, møbler, vaskepulver m.v.

Det areal, der kan dyrkes til ager-, og skovbrug i verden er en begrænset ressource i forhold til de mennesker der er på jorden.

En rapport fra NOAH, har analyseret emnet, og udgivet en rapport der skriver:

“EU’s landfodaftryk er 2,5 ha/person, hvilket er større end det globale gennemsnit på 1,23 ha/person. Der er kun 1,7 ha/person til rådighed globalt…”
“Brugen af land skyldes i høj grad forbruget og produktionen af foder, animalske produkter, agro-brændstoffer og biomasse til energi. EU har samtidig en lang række politikker, som understøtter dette, bl.a. Brændselsdirektivet…..”
NOAH (2016) Land til salg – Hvordan EU modvirker bæredygtig landanvendelse

Konference 5. Oktober 2011

Jeg har deltaget i en konference om klimakommissionens nye rapport “Grøn energi”. De store konklusioner er, at det Danmark kan gøres uafhængig af fossile brændstoffer i 2050 ved at anvende vedvarende energi som vind, biomasse, sol m.v. OG, at omlægningen vil koste ca. det samme, som import af de fossile brændstoffer i 2050. Fordelen er, at vi anvender CO2-neutral energi og at vi bliver selvforsynende og uafhængige af import udefra.

En stor del af omlægningen skulle foregå ved udbygning af vindenergi og ved anvendelse af biomasse.

Mit spørgsmål er om biomasse er en vedvarende energikilde, og om det ikke er en begrænset ressource. Hvis biomasse defineres som “affald” der ikke kan anvendes til andet vil det være et bæredygtigt alternativ. På konferencen var der forslag om “dyrkning af skove og energiafgrøder samt forslag om import af biomasse. Efter min mening er det i det lange sigt ikke en bæredygtig ide, at satse på biomasse til energiproduktion. Det vil føre til, at der i fattige u-lande bliver produceret energiafgrøder i stedet for mad. Prisen på fødevarer vil stige, som vi så de gjorde i 2008. Det er derfor med stor undren at organisationen “Fødevarer og Forbrug” foreslår “Stop for nye havvindmølleparker – sats på biomasse”. Læs: “Energi med vækst”

Mit forslag er, at politikere udarbejder en overordnet plan for hvor meget biomasse, der er til rådighed for derefter at diskutere, om det skal anvendes til produktion af bioetanol, til boligopvarmning eller til plast- og sæbefremstilling. Den reelle biomasse er begrænset, så spar de mange projektpenge.

Så indtil videre må vi i el-brancen satse på vind-og solenergi samt varmepumper

Hej Anne Grete Rasmussen, bestyrelsesmedlem SEAS-NVE

Comments are closed.