FruGrøn.dk

|

Inspiration til sundhed, klima og bæredygtighed

Klimavenlige måltider

Månedens klimafrokost

Påskefrokosten sammensættes af årstidens bedste og mest klimavenlige fødevarer. Sildene har vi selv fanget, tilberedt og marineret. Persille og æblemos fra fryseren, koldsyltet asier og agurker og hjemmebagt brød med persillepesto. Purløg, etageløg, grønkål, mælkebøtter og flotte blomster fra haven. Æg, kød og oste er danskproduceret. Da der ikke er mange friske produkter i marts, er der til marengslagkagen anvendt tørrede abrikoser og hvide bønner til salaten.
Vi serverede frokosten for vores venner. Teorien om kønnenes forskellige præferencer blev bekræftet. De 3 mænd gik udenom mælkebøttesalaten, mens pigerne synes om den.

Mændene spiste ikke af salaten;0)

 

 

 

 

 

Ole spiser fedtemad

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ole kunne ikke lide sild, men ville gerne have en fedtemad. Trods hang til gammeldags fedtemad var Ole slank, adræt og i godt humør;0).

 

Vi danskere må se at komme væk for “den store fedtforskrækkelse”, som ernæringsforskere har prædiket de seneste årtier. Det er hverken klimavenligt, sundt eller bæredygtigt, at smide vores gode fedtstoffer ud i kloakken. Den gode nyhed i dag var da også, at “Bevægelse er sundere end slankekur”.
Læs mere om ernæringsindhold i forskellige fedtstoffer i pjecen “Fedt og Olie” fra Forbrugerstyrelsen (1998)
Opskrifter og CO2 beregning af frokosten er under udarbejdelse.

 

Mad, køn og klima

Nordisk forskning viser, at nordiske mænd spiser mere kød, kartofler og margarine end kvinder. Kvinderne spiser derimod flere grøntsager og frugter.
Besøg den nye hjemmeside www.egualclimate.org der bringer forskningsresultater og debatter om forskellige tilgange til køn og klimaudfordringer.

Læs mere på: Mat, køn och klima

Klima og måltider

Inspiration og virtuelle foredrag og tilhørende powerpoint fra konferencen om “Vores mad og det globale klima”, som er afholdt af Etisk Råd. Link til: De spændende indlæg på konferencen. Hele bogen kan hentes på Etisk Råds hjemmeside

Flere virksomheder ønsker at indføre mere klimavenlige menuer til deres medarbejdere. Dette kan gøres ved at sætte fokus på følgende punkter:
Hvor kommer råvarer fra?

  • Hvilke råvarer anvendes? – er de friske, lokale eller importerede?
  • Hvordan er “AV” forholdet? – Animalsk/Vegetabilsk?
  • Hvordan er maden behandlet i industrien?
  • Hvordan behandles maden i køkkenet?
  • Hvordan planlægges tilberedningen i ?
  • Herunder: Organisering, viden, erfaring, energiforbrug (frysning) og madspild

Transport af fødevarer

Den øgede transport af fødevarer er med til at øge verdens udslip af drivhusgasser. På databasen http://dk.afstand.org/er det muligt at gå ind og beregne, hvor afstande i verden.

  • Australien eller New Zealand ca 20.000 km
  • Chile og Sydafrika 10.000 km
  • Spanien og Italien ca.: 2.ooo km
  • Frankrig: ca. 1.700 km
  • Tyskland ca. 700 km.

Transporten er lavest hvis fødevaren er produceret i Danmark, og helt minimal, hvis man dyrker fødevarer i egne haver hjemme på daginstitutionen eller på arbejdspladsen. Årsagerne til den øgede transport af vores fødevarer skyldes den øgede globalisering, forskelle i arbejdslønninger og dyrkningsmetoder herunder etiske hensyn til natur og kultur.
Hvis man ser på vine køber vi danskere jo meget vine fra lande som Australien, New Zealand, Chile og Sydafrika. Er det fordi de er bedre eller bare billigere? CO2 emissionen vil blive meget nedsat, hvis vi køber vin fra de sydeuropæiske lande. Og måske en god hvidvin fra Tyskland?

På nettet er der en stor mængde links til emnet på engelsk: Food miles

Kød og CO2-ekvivalenter

Det vrimler for tiden med forskellige resultater på livscyklusanalyser af fødevarer. der er undersøgelser fra Australien, Sverige, Schweits og Danmark.  De forskellige undersøgelser viser meget forskellige tal, hvilket er et tegn på at det kan være problematisk at foretage “Vugge til grav” analyser på fødevarer. Dette fordi oprindelsesland, produktionsstørrelse, dyrkningsform m.v. varierer fra produktion til produktion.
En undersøgelse fra Danmark viser, hvor meget CO2 der går til at producere forskellige kødtyper. Eksempler herpå er:
  • 1 kg oksekød, 14 til 37 kg CO2
  • 1 kg svinekød, 3,6 kg CO2
  • 1 kg kylling, 3,6 kg CO2
  • 1 kg kartofler,0,215 kg CO2
  • 1 kg skæreost, 11 kg CO2
Både sundhedsmæssigt og miljømæssigt er en god ide, at spise kartofler og grøntsager til bøffen.
Rødt kød, mælk, ost og ris tillægges et “ikke energirelateret tillæg”, som dækker for metan (= prutter) og lattergas. Da metan har en drivhuseffekt, der er ca 25 gange større end CO2 omregnes mængden af metan til CO2 ekvivalenter, således at det samlede udslip kan sammenlignes. CO2 fra metan til oksekød er beregnet til 9 kg CO2 (Måltiders klimapåvirkning- 2008)
En australsk gruppe “Carbonneutral”,(Rose, B (2007) der forsker og arbejder med nedsættelse af CO2 emissionen har beregnet, hvor meget CO2 forskellige spisemønstre forårsager pr. dag:
  • Vegan 0.530kg CO2e
  • Vegetarian 0.549kg CO2e
  • White Meat Only 1.024kg CO2e
  • White/Red Mix 2.920kg CO2e
  • Red Meat Only 4.815kg CO2e
Det kunne være spændende at finde ud af hvor meget svin prutter? og hvor meget menneskers prutteaktivitet vil øges, hvis vi alle blev vegetarer
Forbrugerrådet har en artikel om “klimamad” i TÆNK, februar2009 Forbrugerrådet har udviklet et interaktivt spil, hvor man kan beregne hvor meget CO2, der går til vores måltider.

Er økologiske fødevarer også klimavenlige?

Hvis man skal vurdere vores fødevarer ud fra et perspektiv om bæredygtighed er der flere faktorer, der må indgå. Det være sig bæredygtigt miljø i jord, vand og luft. I produktionen af økologiske produkter er der særligt stort fokus på jord og vandforurening, hvorimod der er mindre fokus på “luftforurening”, det atmosfæriske miljø og hermed klimakonsekvenser. Se Videoen “Med økologerne mod det klimavenlige landbrug”

Koldkonservering

Ved at dyrke grøntsager og frugter i egen have eller lokalt nedsættes CO2 emissionen meget. Også tilberedningen af produkterne kan være ressourcekrævende. Danskerne er topscorer i brug af fryseren!. MEN mange af vores fødevarer kan konserveres uden brug af energi. De følgende eksempler er med “koldkonservering” af frugter og grøntsager fra min have. Fordelen ved at “koldsylte” er, at der anvendes minimalt energi til opvarmning af produkterne, at smagsstoffer og vitaminer bevares bedre. Den helt store fordel er, at fødevaren ikke skal i fryseren, behandles på fabrikker, importeres eller transporteres mange tusinde kilometre.
Ulemperne er, at det tager lidt tid, og at man skel være omhyggelig med at gøre det rigtigt. Se en lille fotostory om hvordan man koldsylter asier:

Koldsyltning af Asier HUSK headset!
Min mormors rå hindbærsaft smager vidunderligt. MEN den skal laves på egne friskplukkede hindbær;0)

CO2 og  grønsager

Hvis man vil anvende klimavenlige grøntsager, er det oplagt at dyrke dem i haven. Prøv og dyrk bønner, beder og broccoli. Mange tror ikke man kan dyrke broccoli, men det giver et stort udbytte, hvis man plukker buketterne, når de er små.

Den broccoli, der ligger i supermarkedet er transporteret 2 – 3.000km på landevejen, hvilket både giver luftforurening og CO2 emissioner samt måske flere ulykker i trafikken.

CO2 og frugt

Set ud fra et CO2 perspektiv er tropiske frugter ikke hverdags spise. Ifølge livscyklusanalyser er CO2-emissionen ca. 10 kg CO2 pr. kg eksotisk frugt, der kommer oversøisk med fly. Det svarer til CO2-emissionen af ca. 3 kg kød. Danske æbler har en emission på 0,3 kg CO2. Dertil kommer at æbletræer er gode CO2-absorbere. Det mest bæredygtige er at plante frugttræer i danske haver, i daginstitutioner og i danske byer, så de bliver selvforsynende med frugter.

    • Nationalt dyrkede æbler udleder ca. 0,320 kg CO2 pr. kg
    • Importerede bananer på 1,100kg CO2 pr. kg
    • Tropisk frisk frugt transporteret oversøisk med fly 10,570 kg CO2 pr. kg frugt.

Brug dansk hvedemel

Jeg skulle købe et godt brød hos bageren. Det skulle være langtidshævet og med kerner. Ekspeditricen præsentere de forskellige brød. “Spansk landbrød og middelhavsbrød, er bagt med gode melsorter fra Spanien og Italien. – Og dette er bage med godt hvedemel fra Canada”. Jeg efterlyste et godt brød bagt af dansk godt hvedemel, men den lidt ældre bagerjomfru vidste ikke om de havde nogle danske. Hvorfor spiser vi ikke brød af dansk hvede?

Det kan ikke passe, at vi skal have tysk hvedemel i Danmark, fordi det er billigere. ”Produktionen af hvede er på få år halveret i Danmark. I dag er næsten 70% af det mel, som bruges i Danmark importeret” Årsagen er, at danske landmænd ikke må anvende gødning nok ( JP 12. Marts 2010). Jamen det kan ikke passe. På Bornholm køber jeg glimrende hvedemel med stort proteinindhold (13%). Vi må fremover have fokus på at anvende danske produkter. Se opskrift på klimaboller

Frugt der feder

Det er sundt, at spise frugt, men det kan også være fedende.

  • Bananer  indeholder dobbelt så mange kcal som æbler og pærer.
  • Rosiner og tørret frugtblandinger indeholder mere energi end fx. vingummi
  • Nødder indeholder ca. dobbelt så meget energi som rosiner og vingummi.

Frugtkurven på danske arbejdspladser oser af eksotiske frugter, som er billige i indkøb, men dyre i et klimaregnskab. Her i efteråret er der masser af god og sund frugt, så hvorfor skal vi importere frugter fra Sydeuropa, Sydafrika, Australien m.v.

Det er miljø/klimavenligt

at spise årstidens danske grøntsager og frugter. Danske æbler, pærer, gulerødder, blomkål, tomater, agurk og hvidkål har et lille energiindhold ( fra 11 – 54 kcal). De er samtidig produceret i Danmark, så der er anvendt lidt energi til transport og der er anvendt færre pesticider i produktionen. De eksotiske frugter som banan, vindruer, ananas og mango indeholder mere energi ( fra 55 – 81 kcal) og samtidig hermed transporteres de langt ( fra 6.000 – 22.000 km) hvilket er med til at øge CO2-emissionen.

Det miljø/klimavenlige valg på lokalproducerede frugter/grøntsager er derfor også det mest sundhedsmæssige valg!

Lad årstiden og lokalproducenterne bestemme, hvad der er højkvalitet til frugtkurven. HVIS der er gode gulerødder fra Lammefjorden, så lav en uge med skrællet gulerod stykker i en skål med vand. Er det sæson for fx. Discovery æbler. Selvom de eksotiske frugter er billige vil der kunne spares mange penge på frugtskålen. Frugtkurven på de danske arbejdspladser er blevet så kommerciel at der hverken tages hensyn til sundheden eller miljøet. Måske det også vil være billigere, at anvende frugter og grøntsager, der er dyrket lokalt. Læs mere Frugtkurv DR4 – Sjælland 7.11.2011

Nordisk klimadag

I forbindelse med klimadagen er der forskellige konkurrencer for børn og unge. Opgaven går ud på at en klasse eller et hold produktudvikler en ny nordisk snack. Klassen/holdet kan vinde 5.000 kr og fristen er den 11.11.2011. Brug kreativiteten, og tag foto/videoklip undervejs. Læs mere her

Manifest fra nordisk køkken symposium

Danske æbler er bedst

Spis et frisk dansk æble hver dag, det gavner både sundheden og naturen. De bedste æbler findes i de danske private haver, de næstbedste findes i de butikker, der handler med lokale økologiske frugtavlere. I skrællen sidder der flest vitaminer og sekundære næringsstoffer, som er med til at beskytte mod  sygdomme. Ved at plante æbletræer giver det en dobbelt effekt på miljøet. Ved træets assimilation påtager træet noget af den CO2 der belaster vores klima og samtidig spares der på emballage og på transport af frugt fra resten af verden.

Se videoklip og CO2 tips:
Dyrk dansk frugt – Pleje af æbletræer, æblesorter,

Æbletræet sommer

Røde æbler i haven

Æbler i August – i køkkenet

Æblefritter – FruGrøn tester æblesnitter

Øko-æbleflæsk (1)  Øko-æbleflæsk (2)

Henvisning til gode sider om dyrkning af æbler: havenyt.dk

 

Hvordan undgår man VTEC-bakterien?

Hindbær fra Polen, babymajs fra Thailand og nu grøntsager fra Tyskland er med til at mange mennesker bliver syge eller dør af at spise importeret fødevarer.  Man kan undgå VTEC-bakterien ved at spise årstidens danske grøntsager. Her først i juni har jeg haft agurker, jordbær, salat, spinat, løg, bede og masser af persille og krydderurter i drivhuset og i haven. Kartoflerne er på vej. Ved at spise årstidens hjemmedyrkede grøntsager sparer man også CO2 til transport og til emballage. Læs mere på videnskab.dk og se min dejlige spinatsalat som er fremstillet af nyplukket ingredienser fra FruGrøn’s have: “CO2 venlig junisalat”

 

Mere om Klimavenlige måltider

Med udgangspunkt i livcyklusanalyser (LCA) af danske fødevarer er det muligt, at beregne hvor stor effekt vores måltider har på klimaet, og hermed CO2 emissionen. Se link til:

 

Comments are closed.