Ordet “hygiejne” opfattes af flere som “det at være renlig” med det formål at fjerne alt smuds og bakterier. Hygiejne har gennem tiderne haft  skiftende betydninger. Min definition er kort: Hygiejne handler om sundhedens læring, som omfatter både sundheden for os mennesker, men også sundheden for vores omliggende miljø.

Skal vi desinficere?

De seneste år har der været en tendens til, at vi har desinficeret mere og mere. Og det er vold mod naturen. Mange gange fjerner man både de gode og de mindre gode mikroorganismer, og ny forskning viser at mikroorganismer kan blive resistente ved desinficering. Læs: “Triclosan kan gøre bakterier antibiotikaresistente”

HVIS en rengøringsproces skal være grøn, er det vigtigt at kunne vurdere hvilken rengøringskemi, der bør anvendes for at bevare et godt og sundt miljø for både mennesker og miljø.

Rengøring af genbrugsting

Rigtig mange af os elsker at gå på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Det er inspirerende, at finde brugbare effekter til ingen penge og samtidig at gøre miljøet en tjeneste. Vores sommerhus på Langeland er indrettet med genbrugs møbler og inventar. Temaet har været “Grøn indretning” af hele huset. På videoen viser jeg hvordan genbrugsting kan rengøres på en effektiv og miljøvenlig måde. Lidt “skrapt” rengøringsmiddel i et krus, en tandbørste og lidt tålmodighed og hygge udendørs, og mine genbrugsting er som nye. Se video:

Efterårsrengøring af cyklen

Brug efterårsferien til at give cyklerne et efterårstjek. Gør det sammen med børnene, så de lærer at vedligeholde deres cykel. Hvis man fjerner skidt og snavs og smører cyklen ind i olie kører den meget bedre og er forberedt på vinteren.  Cyklen har krav på at blive vedligeholdt: Se min video om forårstjek, – og efterårstjek.

Hvor ofte vasker du sengetøj?

Jeg fik spørgemålet af en journalist fra alive.dk. Hun har skrevet en fin lille artikel om kan læses online her “Så sjældent skal sengetøjeg vaskes”. Hvor ofte skifter I sengetøj? Skriv din mening på min facebook profil.

I artiklen nævnes ikke, at den megen fokus på overdreven rengøring kan føre til, at vores immunforsvar svækkes således at vi kan tåle mindre og mindre af de stoffer, der er i et naturligt miljø. Flere og flere anvender desinficerende midler i stedet for god og bæredygtig rengøring. Det øgede forbrug af desinficerende midler hverken sundt for os humane væsener eller for vores omliggende natur? På siden er der underpunkter om de forskellige grene af hygienjen. Der er forslag til metoder for bedre hygiejne, der tilgodeser både menneskets og naturens sundhed.

Rådet for bedre hygiejne

Arrangerer forskellige hygiejnetemaer og kampagner. Der har været afholdt en konference den 29. april, som kan ses online på deres adresse www.bedrehygiejne.dk Projektleder Lars Münter holder her oplæg på konferencen om rådets aktiviteter frem til hygiejneugen 2010. Konkurrence om årets hygiejnevideo og årets hygiejnevirksomhed. Se:Rådets aktiviteter 2010 ved:  Lars Münter her Se: Oplæg om hygiejne i daginstitutioner ved: Anders Permin, DHI-Group Fra konferencen er der flere oplæg, bla. om Sygehudhygiejne.

“Clean eller klam” – bakteriehysteri?

Studerende på kollegier laver mad i uhygiejniske i køkkener! Det viser TV-programmet “Ha’det godt” en udsendelse den 12. januar 2010 om unges viden om hygiejne i køkkener. Se udsendelsen her: ”Clean eller Klam”. I udsendelsen bliver det målt, hvor mange bakterier der er, på de forskellige kritiske steder i køkkenet. Problemet i udsendelsen var, at der hverken blev fundet salmonella eller campylobacter, men kun Bacilus Cereus på ydersiden af køleskabet og (synlig) skimmelsvamp i køleskabet. Det er rigtigt, at vi bør danne, opdrage og undervise i hjemkundskab om hvorledes man i køkkenet kan undgå at producere inficeret mad og hvordan man kan rengøre på en bæredygtig måde. Det fremgik fejlagtigt at udsendelsen at bakterier var farlige, og det er de jo ikke. Tværtimod er de livsnødvendige og med til at give os et godt immunforsvar. Problemet kommer, hvis de unge begynder at anvende desinfektionsmidler i køkkenet for at være på den sikre side. Det er ikke hverken sundt for menneskene eller for naturen at anvende kemiske desinfektionsmidler. Jeg er meget bange for, at sådanne kampagner bliver gjort til skrækkampagner, som fører til unødigt stort forbrug af kemikalier der også fjerner alle vores gode bakterier. I storkøkkener er man de seneste år begyndt at anvende mange kemiske desinfektionsmidler, for at være på den sikre side, når køkkenet bliver kontrolleret at myndighederne. Alle vil gerne have det store “smil” på opslagstavlen. Desinfektion af hænder med fugtservietter og med kemiske væsker er p.t. også “hot”. Det er nemt og sikkert at anvende desinfektionsmidler. Problemet er blot, at de også fjerner alle de gode bakterier, som er med til at beskytte vores hud og opbygge vores immunforsvar. Til daglig underviser jeg i hygiejne og miljø på studiet til Professionsbachelor i ernæring og sundhed. En rundspørge blandt studerende på 2. semester i uge 18/2010 viser, at næsten alle studerende i dag anvender desinficerende midler i køkkenet og på hænderne. Det være sig håndservietter med ethanol og klorhexidin, Klorin® med hypoclorit, og eller Rodalon® med kvartanære ammoniumforbindelser. For 10 år siden var der ingen eller meget få studerende, der anvendte kemiske desinfektionsmidler i deres private liv. Dette bakteriehysteri er ikke til gavn for vores sundhed, da de desinficerende midler også fjerner alle “de gode” bakterier som er med til at give os modstand i livet. Flere undersøgelser viser, at “rengøring kan gøre syg“. Det ser ud til, at det gamle råd om 7 pund skidt om året skal undersøges nærmere. I indslaget vises også, hvordan piger i gamle dage lærte om hygiejne på husholdningsskoler og andre steder. At rengøre på en hygiejnisk forsvarlig måde kræver viden om,

• Hvad er det for en smuds der skal fjernes?

• Hvilket materiale der rengøres?

• Er der krav til rengøringstandarden?

• Hvilket rengøringsmiddel/redskab er velegnet?

• Hvordan gøres det i praksis effektivt og miljøvenligt?

Denne viden er i dag overflødig, hvis man anvender kemiske universalmidler som bare tager det hele. Det er meget problematisk både over for os mennesker og for vores omliggende natur. I Fødevarestyrelsens kampagne ”Clean eller klam” www.cleanellerklam.dk er man klam, hvis man ikke skifter viskestykker og karklud hver dag. Det er ikke et bæredygtigt råd at give unge mennesker! Dette er problematisk, da man jo ikke skal vaske karkluden, hvis man har spist fastfood eller anvendt den til at tørre kaffe op. Skrækkampagnerne må ophøre, og vi må som udsendelsen fortalte lære vores børn og unge hvorledes man gør rent på en effektiv, men samtidig miljø- og sundhedsvenlig måde. Det er et faktum, at rengøring kan overdrives, således at det går ud over miljø og sundhed. Et eksempel på en anden “skrækkampagne” er Sundhedsstyrelsens video om hvordan man skal vaske hænder: Kilde: Sundhedsoplysning — 13. sep 2009 — Instruktion i håndvask for voksne. Produceret i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedso… Hvem vasker hænder sådan? – Er det nødvendigt at vaske hænderne så kraftigt, med så meget sæbe og så meget vand? – Og skal vandet løbe mens man vasker? Det er en virkelig overdrivelse, og en absolut ikke bæredygtig håndvaks. Se her næste video om håndvask: Clean Hands-Save live Hvad mener du? Det bliver spændende at følge kompagnen Hej FruGrøn