Drivhuset og haven
På siden vil der være inspiration til dyrkning af egne frugter, grønsager og blomster. Det er sundt for både børn og voksne, for kroppen og for miljøet at udnytte haven og drivhuset til dyrkning af friske og pesticidfri fødevarer. At kreere buketter er min bedste meditation. Se undermenuen “Blomster”
Naturoplevelser giver mod på sundhed
Ny forskning viser, at sundhed øges, hvis børn er med til at dyrke grøntsager. Læs mere på “Naturoplevelser giver elever mod på sund mad”
Så sprøjter vi….
Har du ukrudt i fliser og på græsplænen eller utøj i drivhuset og i kålen, så er der udviklet en lang række af kemiske sprøjtemidler til at hjælpe haveejeren til at fjerne dette “ikke ønskede”. MEN, næsten alle pesticider er med til at ændre på naturens orden, og måske være med til at forurene vores drikkevand på længere sigt. Hvis man lærer at dyrke grøntsager uden brug af sprøjtemidler er det en fordel både for pengepungen, for sundheden og for miljøet. Et af de meget simple råd er, at man skal vande når man planter fx. kål, og grundvande efter ca. 2 uger. Derefter skal man ikke vande mere, og det uanset hvor tørt det bliver. Jeg har brugt denne metode til min grønkål i 5 år og har ikke haft nævneværdige angreb af kålsommerfugle. Planten skal arbejde sig nedad for at få “Føde” og bliver derfor stærkere end hvis man går og tjatvander. Hvis man vil sprøjte har Miljøstyrelsen udarbejdet en liste over de midler der er mest sundheds- og miljøvenlige. Liste over sprøjtemidler på godthavemiljø.dk. Kan man fjerne mælkebøtter med eddikesyre?, Og kan man genanvende eddikesyren fra afkalkning af kaffemaskinen? se min video
Se FruGrøn’s sommerhave – Få inspiration til dyrkning
Det nu tid til at planlægge haven og drivhuset. Se dejlige foto af Fru Grøn’s have.
FruGrøn’s have i Sorø
I min have er der masser af blomster, 2 urtehaver, drivhus, 8 forskellige frugttræer og frugtbuske. Derudover er der et kreativt udendørs baderum med varmt vand på de dage, hvor solen skinner.
I haven og i drivhuset dyrker jeg næsten alle de frugter og grøntsager, som vi spiser i familien. Mest udfordrende og spændende er det, at prøve at have urter og grøntsager til hele året. I år har jeg haft kartofler, løg, grønkål og etageløg hele året. De sidste kartofler har jeg forspiret til læggekartofler, som kommer i jorden når der kommer lidt varme. (Maj 1921 er meget kold;0). Derudover prøver jeg med kålsorter. Grønkål og etageløg er suveræne, da de står i haven hele året.
Vinteren 2010 har været lidt hård ved haven. Min broccoli er forsvundet og bladbeden er ikke stor og kraftig som sidste år. MEN mine porer og rødløg, som jeg ikke nåede at tage op inden vinteren, er flotte og friske.
Forårets vitaminer “ni-suppen”
I foråret spiser vi suppe af 9 forskellige friske urter fra haven: Kartofler, porrer, grønkål, etageløg, løvstilke, bladbede, persille og så supplerer jeg med friske skud af brændenælde og skvallerkål. Et gammelt råd siger, at man i foråret skal spise suppe af 9 forskellige friske urter for at få vitaminlageret på plads. Se denne fotostory om fremstilling af “9-suppen”, som jo nok varierer fra år til år.
Februar 2010 – Så bliver det snart sommer
Der er endnu masser af sne, men solen har varmet på mit drivhus i dag. Jeg har renset bælge fra mine latyrusfrø, tjekket om rosmarinen og min opstammede rose har klaret vinterens frost. Rosemarinen duftede dejligt. Jeg prøver at så spanske maguritter og cilli af frø fra planterne sidste sommer. Og så har jeg plantet masser af stiklinger af pelargonier, sået tomater og peber til spiring indendørs. Her er en lille video om åbningen af mit drivhus i dag. Optaget med min nye Iphone.
Februar 2008
Første foto er fra mit drivhus 10. februar 2008. Der var der 21 grader og mine pigeon æbler var stadig spiselige. Skønt. Andet foto er fra sommer 2009 med urter fra min have til engang suppe, med lidt violblade.

